SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommentar | Teis Knuhtsen: Gør vi, som Nationalbanken foreslår, risikerer vi at ende i en økonomisk Bermuda-trekant

Nationalbank direktør, Lars Rohde, anbefalede på Nationalbankens pressemøde sidste uge, en stramning af finanspolitikken.
Billede: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nationalbank direktør, Lars Rohde, anbefalede på Nationalbankens pressemøde sidste uge, en stramning af finanspolitikken. Billede: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den sovjetiske statsleder og marxistiske revolutionære Vladimir Lenin skal efter sigende have sagt, at der er årtier, hvor intet sker, og uger, hvor årtier sker. Jeg kom i tanke om citatet ovenpå de seneste ugers begivenheder; fra Putins slet skjulte trussel om atomkrig i Europa, kollapset i det engelske pund, Japans første valutaintervention siden 1998 samt, ikke mindst, uhørte bevægelser i obligationsmarkederne.

En god del af denne volatilitet kommer fra en omstilling af rammerne for den økonomiske politik i Vesten. Mange politiske beslutninger, om det så er engelsk finanspolitik, EU’s prisloft på energi, eller toneangivende centralbankers dramatiske rentestigninger, synes nu at følge Napoleons motto: “On s’engage et puis on voit”, eller frit oversat til ”først kaster man sig ind i kampen, og så ser man”.

Den ubærlige trekant

Et godt eksempel kom fra Nationalbanken i sidste uge. På ryggen af dramatiske rentestigninger forventede man en recession i 2023, men anbefalede ikke desto mindre en betydelig stramning af finanspolitikken. Jeg kan godt se logikken i forhold til at nedbringe inflationen, men jeg tror, at det økonomisk set placerer os i, hvad jeg kalder for en ubærlig trekant.

Jeg tror at Federal Reserve og ECB vil kaste håndklædet i ringen inden jul, og signalere en rentetop, hvilket med sikkerhed vil udløse et lettelsens suk

I den ubærlige trekant har vi i det ene hjørne stigende renter, der medfører faldende forbrug og investeringer, samt et ikke ubetydeligt formuefald fra faldende priser på alt fra aktier til ejendomme.

I både USA og Europa har centralbankerne droppet gamle Knut Wicksells (1851 – 1926) teori om den naturlige rente som forklaring på negative renter. I stedet har man kastet kærligheden på knap så gamle William Phillips (1914 – 1975) påståede sammenhæng mellem arbejdsløshed og inflation (også kendt som Phillips-kurven), og begge banker har nu som mål at øge arbejdsløsheden for derigennem at få inflationen ned. Dette teori-skifte har sat markederne i brand i år.

I det andet hjørne har vi en stramning af finanspolitikken, der indebærer lavere investeringer og forbrug, både offentligt og privat.

Og i det tredje hjørne har vi så energikrisen med tilhørende inflationspres, der har givet os det største reallønsfald siden 1941 og den laveste forbrugertillid siden 1974. En strammere økonomisk politik generelt gør det sværere at nå en løsning her, da det fordrer massive investeringer i både fossil og vedvarende energiforsyning.

Vejen ud af denne Bermuda-trekant kræver velovervejede, koordinerede politikker.

Jeg skrev i august, at sommerens kursgevinster tog forskud på et guldlok-scenarie, der havde lille sandsynlighed. Markederne er oversolgte nu, men den fundamentale situation er ringe, og endnu synes vi at have et fald i indtjeningsforventningerne foran os.

Jeg tror at Federal Reserve og ECB vil kaste håndklædet i ringen inden jul, og signalere en rentetop, hvilket med sikkerhed vil udløse et lettelsens suk. Men der er som bekendt længe til juleaften.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu