KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Havvindemølleudbud bør ikke kun fokusere på pris, men også på det pressede havmiljø

Danmark blev i sin tid land for verdens første havvindmøllepark. 
Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Danmark blev i sin tid land for verdens første havvindmøllepark. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Foto: Ritzau Scanpix

Danmark er vindenergiens vugge. Det var her, den moderne vindmølle blev udviklet. Det var her verdens første havvindmøllepark blev bygget. Med Nordsøen og Østersøen i baghaven har Danmark alle muligheder for at videreudvikle den vindenergi, som hele verden efterspørger.

Første skridt er at få sat gang i de statslige udbud af de planlagte ni gigawatt havvind. Det haster. Vi er allerede bagud og har vanvittigt travlt, hvis havvindmøllerne skal snurre inden 2030 og levere grøn strøm til vores klimamål.

Vi skal bruge udbuddene til at understrege vores position som grønt foregangsland

Vi skal bruge udbuddene til at understrege vores position som grønt foregangsland ved at løfte standarderne for, hvad der forventes af fremtidens havvindmølleparker. De kommende udbud skal ikke kun fokusere på pris, men regeringen bør bl.a. prioritere innovative løsninger til at fremme og beskytte det stærkt presset havmiljø.

Helt konkret bør de kommende udbud indeholde krav om, at dem, der vil bygge vindmøllerne, skal monitorere havmiljøet. Vi skal bruge og omsætte den data til at få viden om de miljømæssige påvirkninger af havvind, hvilket er vigtig læring, når vi skal bygge de næste havvindmølleparker. For der er fortsat mange videnshuller om, hvordan en storskala udbygning af havvind vil påvirke plante- og dyrelivet under og over havet.

Det kræver investeringer at integrere naturkrav, men det vil på sigt være langt mere omkostningstungt for det danske samfund ikke at sikre havmiljøet. Samtidig vil naturkrav bidrage til, at danske virksomheder, der er førende inden for havvind, står endnu stærkere i den globale konkurrence, da lignende krav allerede vinder udbredelse i resten af verden.

Danmark er ikke blevet et foregangsland inden for vindenergi ved at fokusere på, hvad der gav hurtigst mulig profit til statskassen. Med de kommende statslige udbud for havvind skal vi løfte blikket fra Excel-arket og kigge på de langsigtede erhvervsmuligheder og beskytte havmiljøet.

Lad os sammen tage vindenergien til nye højder.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Fortælling