SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Vermund: Et af verdens højeste skattetryk, men langtfra verdens bedste velfærdssystem

Mette Frederiksen har varslet mindre detailstyring af f.eks. plejehjem. Men der sker ikke noget, mener Pernille Vermund. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen har varslet mindre detailstyring af f.eks. plejehjem. Men der sker ikke noget, mener Pernille Vermund. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Velfærdsstaten virker ikke, som den ser ud i dag. Og selvom magtpartier gang på gang lover regelforenkling, leverer de det modsatte

Vi lever i landet med en af verdens højeste skattetryk, men vi har langt fra verdens bedste velfærdssystem.

Årtiers centralisering har flyttet ansvaret alt for langt væk fra de fagfolk, der har indsigt – og fra de borgere, som i hverdagen mærker konsekvenserne af de beslutninger, politikerne træffer. Det har skabt et dyrt og ineffektivt system, og det har marineret vores samfund i bureaukrati.

Derfor bør decentralisering og regelforenkling stå øverst på listen over afgørende reformer for en kommende regering. Vi skal tænke helt anderledes i forhold til måden, velfærdsydelser organiseres og leveres på.

Væk fra idéen om, at velfærd skal måles på, hvor mange penge vi hælder ned i den offentlige sektor. I landet med verdens højeste skattetryk og en af verdens største offentlige sektorer, må det være åbenlyst for de fleste, at svaret på problemerne ikke nødvendigvis er flere penge.

I stedet skal velfærden måles på kvaliteten af de ydelser, der bliver leveret. Hvordan gør man det uden at skabe mere kontrol, mere detailstyring og dermed mere bureaukrati? Man lader pengene følge borgerne.

Marineret i bureaukrati

Hvis vi lader velfærdskronerne følge det enkelte menneske i stedet for systemet, så vil de velfærdsleverandører – de daginstitutioner, skoler, plejehjem og sundhedstilbud – der leverer bedst kvalitet for pengene, vinde markedsandele. De leverandører, der behandler borgerne dårligt, må oppe sig eller dreje nøglen om.

Velfærdsleverandører vil med andre ord blive udsat for konkurrence. Borgerne vil kunne stemme med fødderne.

At decentralisere ved at lade velfærdskronerne følge borgerne vil flytte ansvaret ud til de fagfolk, der har indsigt og give frihed til de borgere, der i hverdagen mærker konsekvenserne af den leverede velfærd.

Hvorfor bliver det så aldrig til noget? Svaret er, at når det bliver konkret, så ønsker politikerne dybest set ikke at lave om på måden, velfærdsstaten er indrettet på

Det vil skabe nogle helt andre incitamenter for at levere kvalitet til borgerne end dem, der hersker i den offentlige sektor i dag. Og det vil spare os for et utal af de love, regler og bekendtgørelser, der i dag er presset ned over de mennesker, der arbejder i vores velfærdsfag.

Den danske samfund er efterhånden marineret i bureaukrati. Vi har brug for at ændre måden, vi lovgiver på.

I stedet for en evigt voksende regelmængde, som ifølge SMV Danmark beslaglægger 30.000 fuldtidsmedarbejderes tid, så skal vi indføre et regelstop. Den viden og erfaring, som centraladministrationen besidder, skal fremover sikre regelreduktion frem for regelproduktion.

Under valgkampen bakkede stort set alle partier op om kampagnen #bureaukratiløftet. Her forpligtede de sig på at arbejde aktivt for at reducere offentligt bureaukrati i Danmark.

Glistrup talte om papirnussere og skrankepaver. I 1983 lancerede Schlüter Moderniseringsprogrammet. Poul Nyrup Rasmussen præsenterede “Nyt syn på den offentlige sektor” i 1993. I 2002 lancerede Anders Fogh Rasmussen “Med borgeren ved roret”. Løkke havde “Mere tid til velfærd” i 2009, og i 2018 præsenterede VLAK-regeringen “Færre regler og mindre bureaukrati”.

Da Mette Frederiksen åbnede Folketinget i 2019, var et af hendes vigtigste budskaber, at “vi har brug for en nærhedsreform. Hvor vi skruer ned for detailstyring oppefra. Og skruer op for faglighed og ledelse ude på institutionerne”. Senest har Frederiksen varslet et regelstop.

Alle er vist enige. Men hvorfor bliver det så aldrig til noget? Svaret er, at når det bliver konkret, så ønsker politikerne dybest set ikke at lave om på måden, velfærdsstaten er indrettet på.

Når dokumentarfilm viser, at velfærdsstaten ikke magter sin opgave, er de folkevalgtes foretrukne reaktion at lave endnu flere regler eller bruge endnu flere penge. Og for hver gang det sker, så bliver staten både større og dyrere.

Borgerligt alternativ

Lige nu pågår regeringsforhandlingerne. De store magtpartier, som hver gang lover decentralisering og regelforenkling, men leverer det modsatte, står til at sætte sig tungt på dansk politik. Sandsynligheden for, at de denne gang leverer seriøse resultater er minimal. For det vil kræve, at de kasserer den socialdemokratiske tænkning og i stedet bygger vores velfærdssamfund på borgerlige principper om frihed og ansvar.

I de aktuelle regeringsforhandlinger mellem magtpartier, der længe har konkurreret om, hvem der er mest socialdemokratisk, har det formentlig lange udsigter. Men problemerne forsvinder ikke. Tværtimod.

I takt med at de udfordringer, som dansk økonomi står over for, de kommende år vokser i art og omfang, vil behovet for et reelt borgerligt alternativ til den vildtvoksende socialdemokratiske velfærdsstat kun blive større.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu