Sidste kvartal i 2023 står for døren, og november og december er typisk måneder, hvor vores forbrug stiger i forbindelse med black friday, jul og nytår. På trods af en faldende købekraft siden 2021 og et markant højere prisniveau er det min forventning, at salgstallene vil slå rekorder igen i år på black friday og black week.
I 2022 blev vores købekraft udhulet med ca. 5 pct., og effekterne fra de gentagne rentestigninger begynder at kunne mærkes direkte i mange hjem. Boligejere med flekslån står i en ny økonomisk virkelighed, når lånet skal refinansieres. I skrivende stund vil et F3-lån på 3 mio. kr. uden afdrag koste knap 5800 kr. mere om måneden efter refinansieringen.
Det er mange penge at finde i budgettet, hvis man har indrettet sig ud fra, at man tidligere havde et utroligt billigt lån.
Den gode nyhed er dog, at boligejerne med flekslån er blevet kreditvurderet, ud fra at renten ville kunne stige. Deres økonomi er stresstestet til at skulle kunne klare rentestigninger med den indkomst, de havde, da de blev lånegodkendt.
“Vi er i forvejen er et folkefærd, som er glade for tilbud sammenlignet med forbrugere i resten af verden. Det vil for mange føles helt oplagt at kigge efter tilbud
Hvis man har været så heldig at få en lønstigning, efter man optog sit lån, er der yderligere at stå imod med. I realiteten er det dog de færreste, som gennem årene har indrettet sin dagligdagsøkonomi efter at skulle se sine faste udgifter eksplodere ved en kommende rentetilpasning, og derfor venter der for nogle en ny virkelighed, hvor hårdere økonomiske prioriteringer bliver nødvendige.
At jeg så alligevel forventer, at privatforbruget vil stige den kommende tid, skyldes primært, at reallønnen stiger igen efter at have taget et gevaldigt dyk i 2022. Derudover er beskæftigelsen rekordhøj, hvorfor den samlede købekraft i landet er stigende.
I en undersøgelse udført af Yougov for Nordea svarede 61 pct., at de stigende priser har fået dem til at blive mere bevidste om deres forbrug og bedre til at prioritere, hvad de bruger penge på. Det ses også tydeligt i salgstallene i det danske erhvervsliv, at vi forbrugere har ændret adfærd – især hvad angår det basale forbrug af energi og køb af dagligvarer og brændstof.
Dertil kommer, at vi i forvejen er et folkefærd, som er glade for tilbud sammenlignet med forbrugere i resten af verden. Derfor er det min forventning, at det for mange vil føles helt oplagt at kigge efter tilbud, hvor der kan gøres store besparelser. Og virksomhederne vil i endnu højere grad have anledning til at hoppe med på tilbudsbølgen for at lokke kunderne til.
Den helt store joker er naturligvis energipriserne, og hvordan det går med inflationsbekæmpelsen i de store økonomier i EU. Som danske forbrugere såvel som dansk erhvervsliv kan vi ikke komme udenom, at vi er dybt afhængige af vores omverden.
Men hvis den nuværende udvikling fortsætter, hvad både forbrugere og butikker bør håbe på, skal vi regne med, at handelsaktiviteten vil nå nye højder på black friday i år.
