De danske fonde er vokset voldsomt de senere år. 25,9 mia. kr. blev uddelt i 2021. Og styrke forpligter. Derfor er der også kommet øget offentligt fokus på de mange fonde, og den måde de forvalter deres formuer på.
Der er bl.a. formuleret et kodeks for god fondsledelse, og mange steder er der en øget professionalisering i gang, mere fokus på strategi og vigtige drøftelser om den katalytiske rolle.
Nogle går så langt som til at tale om, at fondene i Danmark er på vej til at indgå en helt ny samfundskontrakt, der kan medføre ændrede samarbejdsformer mellem fonde og samfundet. En samfundskontrakt som helt naturligt vil kræve mere brugerinvolvering og effektmåling.
Denne udvikling stiller nye og anderledes krav til fondenes bestyrelser, krav som på forskellige måder råber på flere data, mere dokumentation og en stærkere dialog.
En af de helt store aktuelle dagsordener er spørgsmålet om, hvordan virksomheder og fonde arbejder med esg: klima, sociale forhold og forretningsetik. Nye EU-regler opstiller en række krav, der skal dokumenteres og overholdes, og den brede offentlighed forventer transparens og ansvarlighed.
Det betyder, at en fond i fremtiden har brug for flere data. F.eks. tal på hvor mange personer af anden etnisk herkomst, der har fået glæde af bevillingerne. Hvor mange kvinder, mænd, børn, handicappede osv. osv.
Eller dokumentation på hvordan bevillingsmodtagere arbejder med at nedbringe CO2 og sikre biodiversitet. Eller at det er åbent og tilgængeligt, hvem der har fået penge til hvad og hvor meget.
Dette er den lette del. Her skal man “bare” sørge for noget system og struktur og indrapporteringer.
De stærke samfundskrav aktualiserer samtidig behovet for, at fondene arbejder mere strategisk. I dag handler det ikke kun om at gøre godt, det handler også om at gøre godt på en bestemt måde.
Det har det selvfølgelig altid gjort for fonde med en fundats. Men de stærke samfundsdagsordener øger behovet for, at den enkelte fond bygger oven på sin fundats og spiller fonden ind som et svar på en eller flere store samfundsmæssige udfordringer.
Det kræver et strategisk fokus og klassiske valg og fravalg, hvis fonden skal lykkes med at stå tydeligt frem.
Og lige så snart man har sagt ordet strategi, rejser spørgsmålet sig så, hvordan man ved, om man lykkedes med sin strategi. Med andre ord, hvad vil fonden måle på? Hvilke målsætninger skal der arbejdes efter?
“Data og dokumentation er nemlig først rigtig noget værd, når den bliver brugt til at gøre mennesker klogere sammen
Og så er vi igen tilbage ved behovet for data og dokumentation. Ikke nødvendigvis en masse kvantitative data, men i det mindste nogle kvalitative fortællinger, der kan dokumentere en udvikling og beskrive en forandring.
Dette er klart mere krævende og forudsætter, at fonden har en stærk dialog med sine bevillingsmodtagere.
Hvis vi så yderligere tager det at arbejde strategisk til det næste niveau, så ser vi et stadigt stærkere ønske blandt fondene om at agere katalytisk. Forstået som ambitionen om at gå fra den klassiske mæcen-rolle til at blive en synlig og ambitiøs samfundsudvikler. En fond, der skaber reel impact på den lange bane – altså blivende samfundsforandringer.
Her taler vi ikke kun om kvantitative data og løbende dialog. Nej, her er der tale om virkelig vedholdende målinger og dataopsamling på tværs af mange forskellige projekter og initiativer.
Vel at mærke efter at fonden har været helt skarp på sin forandringsteori og de sammenhænge, fonden vil fokusere på.
Det er mit indtryk fra det innovationssamarbejde blandt fonde, som jeg står i spidsen for, at flere fonde i stigende grad er bevidste om de nye udfordringer og de nye krav, det stiller til medlemmerne af fondsbestyrelsen.
Jeg vil gerne opfordre til, at bestyrelserne meget direkte sætter temaet “indsamling af data” på dagsordenen.
Det handler nemlig langt fra bare om at indsamle flest mulig data, det handler om at indsamle de mest relevante og brugbare data på en hensigtsmæssig måde.
Og så handler det om, at bestyrelsen er sig bevidst om, hvordan de vil bruge data til at kvalificere strategien, hvilken dialog der skal være med sekretariatet, og ikke mindst hvilken løbende dialog en fond bør have med sine bevillingsmodtagere – også efter ansøgningen er godkendt.
Data og dokumentation er nemlig først rigtig noget værd, når den bliver brugt til at gøre mennesker klogere sammen.
