SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Kommentar

Dette er en økonomisk kommentar, som er skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.

Kommentar | Søren Kristensen: Farvel til de negative renter, men desværre næppe for evigt

Økonomer i Den Europæiske Centralbank (ECB) har flere gange beregnet sig frem til en effekt på inflationen af negative renter, men nogen stor effekt har det ikke været. Arkivfoto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Økonomer i Den Europæiske Centralbank (ECB) har flere gange beregnet sig frem til en effekt på inflationen af negative renter, men nogen stor effekt har det ikke været. Arkivfoto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Torsdag den 8. september 2022 vil skrive sig ind i de økonomiske historiebøger herhjemme. Her vinkede Danmarks Nationalbank for anden gang farvel til de negative renter. Denne gang forhåbentlig længere end i 2014, hvor renten allerede et lille halvt år senere igen blev negativ.

Jeg kommer i hvert fald ikke til at savne de negative renter. Faktisk så håber jeg, at de er både døde og begravede. Jeg tvivler dog desværre på, at vi kan tillade os at skrive en nekrolog. Også selvom de negative renter ikke har været en udpræget succes. Formålet med de negative renter har været at sætte skub i økonomien og ultimativt at løfte inflationen. Den mission, må man sige, er fuldført. Det kan dog nok kun i et meget begrænset omfang tilskrives den negative rente.

I det hele taget kan man vist roligt sige, at de negative renter ikke har været nogen mirakelkur for hverken økonomien eller inflationen. Det kan blandt andet skyldes, at den negative rente kun i ringe grad er blevet rullet ud i økonomien i eurozonen, hvor de færreste har oplevet negative renter på kontoen.

Det har ikke været tilfældet herhjemme, hvor negative renter har været normen for både forbrugere og virksomheder i flere år. Det har dog heller ikke her for alvor løftet inflationen. Økonomer i Den Europæiske Centralbank (ECB) har flere gange beregnet sig frem til en effekt på inflationen af negative renter, men nogen stor effekt har det ikke været. Den største effekt har nok været på boligpriserne og aktiekurserne.

Det har selvfølgelig også haft en effekt på den samlede efterspørgsel i økonomien, men næppe i et omfang, hvor ECB og Nationalbanken vil være ivrige efter at genindføre det, næste gang inflationen er for lav og økonomien skranter. Det hører dog også med til historien, at de negative renter heller ikke har haft de negative følger, som flere frygtede på forhånd.

Vi har nemlig ikke for alvor set, at forbrugerne har tømt bankkontoen og trukket pengene ud. Godt nok er der med stor sandsynlighed nogle, som har fået en lidt tykkere hovedpude, men altså langtfra i et omfang, hvor det har været en trussel for den finansielle stabilitet i hverken eurozonen eller Danmark.

Derfor kan vi heller ikke vide os sikre på, om negative renter rent faktisk er et overstået kapitel. Jeg er relativt overbevist om, at de seneste otte års erfaringer hos ECB gør, at det ikke er et værktøj, der ligger øverst i værktøjskassen, men et sted dybt nede, findes det nok fortsat. Men selvom de ikke finder det frem igen i ECB, så kan vi alligevel blive tvunget til at genindføre det i Danmark.

Når næste krise indtræffer, vil ECB, hvis inflationen altså er for lav, ikke tøve et sekund med at sætte renten ned til nul. Hvis det sker, så kan det meget vel betyde, at renten herhjemme igen skal ned i negativt territorie.

Simpelthen fordi fastkurspolitikken vil diktere en lavere rente i Danmark end i eurozonen. Så måske er det som Bruce Springsteen synger i sangen “Atlantic City”: “(...) maybe everything that dies someday comes back”.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Investor

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast