SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | EU bør kigge mod handelspolitik for at sikre forsyninger, industripolitik vil blive for omkostningsfuldt

EU's Kommisionsformand, Ursula von der Leyen, pegede på industri- og handelspoltik som redskaber til at sikre forsyninger til EU, i sin tale om Unionens tilstand d. 14. september.
Foto: Louiza Vradi/Reuters/Ritzau Scanpix
EU's Kommisionsformand, Ursula von der Leyen, pegede på industri- og handelspoltik som redskaber til at sikre forsyninger til EU, i sin tale om Unionens tilstand d. 14. september. Foto: Louiza Vradi/Reuters/Ritzau Scanpix

Kommissionsformand Ursula von der Leyen pegede i sin tale i midten af september på både industripolitik og på handelspolitik som redskaber for mere sikre forsyninger til EU.

Der er brug for mere håndfaste regler imod eksportrestriktioner

Industripolitik dækker ofte over protektionistiske forslag om tilbagetrækning af produktion til hjemlandet kombineret med løfter om store økonomiske tilskud. Industripolitiske tiltag kan give mening for nøje udvalgte strategiske produkter for at begrænse afhængigheden af usikre leverancer fra tvivlsomme udenlandske leverandører som gasleverancer fra Putins Rusland.

For langt de fleste produkter vil hjemtagning af produktionen imidlertid indebærer betydelige omkostningsforhøjelser, som gennem mere inflation gør os alle fattigere. Derfor bør EU først undersøge, om der ikke gennem handelspolitikken er mulighed for at indgå aftaler, der giver den fornødne forsyningssikkerhed. Hidtil har EU´s frihandelsaftaler primært haft fokus på mere eksport ud af EU, men nu er der behov for at lægge mere vægt på import.

EU kan gøre det bedre

Der er brug for mere håndfaste regler imod eksportrestriktioner herunder aftaler om konsultation, mægling og hurtig konfliktløsning. Kommissionen må søge at opnå handelsaftaler med minimumskvoter for import af kritiske produkter til EU -markedet, så EU´s virksomheder kommer først i køen for disse nødvendige underleverancer.

En række kritiske råstoffer er helt afgørende for EU´s grønne- og digitale omstilling. Her må handelspolitikken kombineres med EU´s klima-og bistandsmidler, så man kan medvirke til at finansiere udvinding og forarbejdning af disse råstoffer, som EU via handelsaftaler sikrer sig adgang til.

Her har Kina med sit Silkevejs Initiativ indgået meget hårdhændede aftaler på tvivlsomvis med en række udviklingslande, der nu ofte står tilbage med fejlslagne projekter samt stor og dyr gæld til Kina. Det kan EU gøre bedre, og redskabet er der i form af EU´s Global Gateway Initiativ, som nu skal iværksættes.

Endelig overhales EU af USA, der er i fuld gang med at lave handels-og samarbejdsaftaler med en bred kreds af Asiatiske lande, der kontrollerer produktionen af en række vigtige højteknologiske delkomponenter.

Her må EU være mere aktiv for at opnå handels-og samarbejdsaftaler med vigtige asiatiske lande. Industripolitik kan være godt, men handelspolitiske løsninger er generelt bedre.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu