SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | DI-chef: Uden midlertidig EU-statsstøtte taber vi det grønne kapløb til USA

Ursula von der Leyens EU-Kommission har fået vedtaget Fit for 55, der er et godt klimaprogram, men det halter med implementeringen, skriver Rikke Wetendorff Nørgaard. Arkivfoto: Frederick FLORIN / AFP
Ursula von der Leyens EU-Kommission har fået vedtaget Fit for 55, der er et godt klimaprogram, men det halter med implementeringen, skriver Rikke Wetendorff Nørgaard. Arkivfoto: Frederick FLORIN / AFP

Målrettet og midlertidig statsstøtte til EU’s grønne sektor og fjernelse af unødvendig regulering bør være EU’s modsvar til USA’s klimapakke

USA er for alvor stemplet ind i klimakampen med den enorme og historiske klimapakke, der har det mundrette navn Inflation Reduction Act. Den skal sætte turbo på landets grønne omstilling, og midlet, der skal hellige målet, er mere statsstøtte. Lige nu er USA i gang med at støtte amerikanske grønne virksomheder med 370 mia. dollar.

Det er ikke peanuts, der er tale om. Det skaber selvfølgelig nogle helt unikke muligheder for grønne danske virksomheder, der er i USA. Men det kan samtidig blive så attraktivt at investere i USA, at vi risikerer, at virksomheder i Europa vælger at flytte produktion og arbejdspladser over Atlanten.

Det skal EU gøre alt for at undgå. Det er bydende nødvendigt, at EU gør endnu mere for at sikre teknologi, grøn produktion og arbejdspladser i Europa. Ellers bliver vi ikke bare hægtet af i den globale konkurrence, men vi risikerer også, at vi sakker bagud i den globale udvikling.

For at undgå alt for skæv konkurrence og tab af virksomheder kan det give god mening for EU at iværksætte målrettede og midlertidige støtteordninger med fokus på grønne teknologier til europæiske virksomheder.

Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt EU’s medlemslande skal give mere statsstøtte, men i høj grad også, hvordan vi forenkler og gør støtten mere effektiv

Vi må bare ikke glemme, at Danmark er en lille og åben økonomi, hvis velstand er skabt på at handle åbent med verden, og at andre lande som Tyskland og Frankrig har meget dybere lommer end Danmark.

Hvis vi tillader mere lempelige regler for statsstøtte i Europa, er det vigtigt, at det bliver en målrettet og midlertidig lempelse, og at statsstøtten smøres fair ud over det europæiske landkort.

Støtte kan ikke stå alene

Set i et transatlantisk perspektiv handler det egentlig ikke så meget om, hvor meget statsstøtte der skal gives i Europa, men snarere hvordan man som virksomhed får adgang og til hvad.

Samlet set er niveauet for statsstøtte i EU og USA sammenlignelig. Men hvor statsstøtten i den amerikanske klimapakke består af skatterabatter, der er tydeligt øremærket og let for virksomhederne at gå til, skal europæiske virksomheder navigere mellem forskellige typer støtte, en ulige fordeling på tværs af EU’s medlemslande og mere omstændige procedurer. EU spænder med andre ord ben for sig selv.

Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt EU’s medlemslande skal give mere statsstøtte, men i høj grad også hvordan vi forenkler og gør støtten mere effektiv og samtidig målretter den mod sektorer, som er afgørende for den grønne omstilling og udvikling af nye teknologier.

Her kan en fælleseuropæisk teknologifond, der giver lige adgang til alle virksomheder – uanset hvilket EU-land de kommer fra – være en del af løsningen. En sådan superfond er allerede på tegnebrættet i Bruxelles.

Det bør dog samtidig stå klart, at mere statsstøtte – som nogle EU-lande kalder på – ikke kan stå alene. EU skal hele tiden have virksomhedernes konkurrenceevne for øje i bred forstand. Det er garanten for Europas fremtidige velstand. EU’s mange regler skal understøtte europæisk konkurrenceevne. Det gælder blandt andet i forhold til godkendelser af nye produkter.

Kæmpeopgave venter

Desværre bliver EU’s forskellige regler ofte til regulatoriske benspænd for virksomheder i Europa.

Inden for biologisk baserede teknologier kan det f.eks. tage op mod otte år, før relevante EU-myndigheder godkender nye biotekprodukter, som kan bidrage til grøn omstilling. I USA bliver den proces klaret på to år.

Langsomme og administrativt tunge processer svækker altså virksomhedernes konkurrenceevne og forsinker og fordyrer Europas grønne omstilling.

Situationen kalder på regulatorisk oprydning i EU. Det må ikke være nemmere og billigere at drive virksomhed i eksempelvis USA end i Europa.

Derudover skal vi fokusere på at få implementeret den politik, der allerede er vedtaget. Der er sat store initiativer i søen – som klimaprogrammet Fit for 55. Men EU hænger altså i bremsen, når det kommer til at implementere programmet og udrulle vedvarende energi og energieffektive løsninger, som i øvrigt også er det mest effektive håndtag at hive i, når energipriserne skal under kontrol i fremtiden.

Der venter en massiv opgave for EU. EU skal op i et helt andet gear, når klimaambitionerne skal omsættes til konkret handling. Samtidig skal EU gå all-in på at styrke det indre marked og forenkle vores fælles regler.

Det er nøglen til at fremtidssikre europæisk konkurrenceevne og fastholde Europa som globalt førende inden for grøn teknologi.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu