SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Bæredygtige produkter kræver en fælles standard, der sikrer forbrugerne en grøn sikkerhed

Bæredygtighed gør verden mere simpel – måden, vi bruger og forbruger bl.a. laptops, smartphones og tablets på, skal gentænkes, mener Henrik Frydahl. 
Arkivfoto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Bæredygtighed gør verden mere simpel – måden, vi bruger og forbruger bl.a. laptops, smartphones og tablets på, skal gentænkes, mener Henrik Frydahl. Arkivfoto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Grundtanken bag bæredygtighed er på ingen måde ny eller revolutionerende: Forgangne generationer har mestret at genbruge, reparere og genanvende i langt højere grad, end vi gør nu til dags, hvor forbrug-og-smid-væk-kulturen har været en del af vores hverdag for længe.

Vi har ingen præcedens og er derfor på ukendt territorium, når vi i disse år tager de første skridt inden for lovgivning og forsøger at sætte rammerne for, hvad begrebet bæredygtighed egentlig indebærer.

Fremtidens tech-produkter skal mindske vores miljømæssige aftryk, og når produkterne ikke længere kan repareres, så skal hovedparten af deres hardware kunne genanvendes. Først da kan vi hævde, at produkterne er bæredygtige.

For hvad er egentlig anerkendte pejlemærker for, hvornår et produkt er bæredygtigt, og hvordan træffer forbrugeren de rette, bæredygtige valg inden for forbrugerelektronik, når ens hjerte banker for miljøet?

Et svanemærke for tech? Det er stadig langt de færreste, som kan give en klokkeklar definition af, hvad der udgør et bæredygtigt produkt, hverken som producent eller forbruger. Det kræver, at vi sætter fælles standarder for, hvad bæredygtighed egentlig er.

For eksempel mangler der en klar minimumsgrænse for, hvornår et produkt er bæredygtigt, da det giver et mål for producenterne og et pejlemærke for forbrugerne om, hvad de som minimum kan forvente sig af et bæredygtigt produkt.

Der findes afmærkninger, men de fleste er målrettet virksomheden bag produktet, og ikke selve produktet. Det mudrer billedet og gør det igen sværere for forbrugeren at tage det rette, bæredygtighedsorienterede valg.

Vi mangler kort sagt en mærkningsordning på lige fod med Energimærket, som vi kender det fra hårde hvidevarer, eller endnu bedre Svanemærket, som netop fokuserer på den miljømæssige belastning – blot kun i husholdningsprodukter.

Oplysning om, hvad bæredygtig tech egentlig er, og hvordan man som forbruger kan forholde sig til at forbruge mere bæredygtigt, når det kommer til forbrugerteknologi, er et ansvar, som virksomhederne bør tage på deres skuldre.

Som tech-producenter er vi dem, som påvirker og får forbrugerne til at købe nyt og smart tech, hvilket vi har været så gode til, at e-waste er én af de største klimasyndere i Nordeuropa. Den gennemsnitlige nordeuropæer producerer 22,4 kg e-waste om året. Til sammenligning er det globale gennemsnit på 7,3 kg pr. person.

Tech bør være produceret så bæredygtigt, at der flere steder i værdikæden er blevet påvirket til at genbruge, genanvende eller innovere produktionen. “Reduce, reuse and recycle” – dét er vores fælles mantra.

Fremtidens tech-produkter skal mindske vores miljømæssige aftryk, indeholde genanvendte materialer, og når produkterne ikke længere kan repareres, så skal hovedparten af deres hardware kunne genanvendes. Først da kan vi hævde, at produkterne er bæredygtige.

Derudover skal vi kigge på vores værdikæde og se, hvor mange led vi kan påvirke til at benytte mere bæredygtige og mindre skadelige materialer, således at produktionen bliver mindre miljøskadelig. Derudover skal vores produkter designes til at holde længere.

Rom blev ikke bygget på én dag, men med én mursten ad gangen. Vi skal skridt for skridt gentænke måden, hvorpå vi bruger vores forlængede teknologiske jeg, nemlig vores laptops, smartphones, tablets og så videre. Bæredygtighed gør ikke vores verden mere kompliceret, den gør den mere simpel.

Heldigvis er vi danskere utroligt gode til at genbruge og affaldssortere, og ikke mindst er vi et omstillingsparat folkefærd. Og ud over at vi helt sikkert kan nedbringe mængden af e-waste signifikant, så kan vi om nogen få sat rammerne for, hvad bæredygtighed som minimum egentlig bør være.

Således at når man som forbruger køber en vare, som brander sig med at være grøn eller bæredygtig, så ved man med sikkerhed, at produktet både indeholder genanvendte materialer, er produceret med mindre skadelige materialer, og at dele af produktet kan genanvendes, når det ikke længere er i brug.

Et produkt er først bæredygtigt nok, når forbrugerne køber det til fordel for de ikke bæredygtige alternativer.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu