Investorerne satser på en blød landing, og den voksende tro på den bløde landing har løftet aktiemarkedet betydeligt i år. Der er da også tegn på, at det kan lykkedes. I hvert fald i USA. Væksten holder stand, mens inflationen er på vej ned, og et glohedt arbejdsmarked er gradvist ved at finde et mere normalt leje. Men er den bløde landing alligevel et fatamorgana?
Kigger vi mod USA, så har der de seneste 60 år kun været tre tilfælde, hvor kraftige renteforhøjelser er efterfulgt af bløde landinger (1964-66, 1983-84 og 1994-95). I alle tre tilfælde er den bløde landing blevet hjulpet på vej af, at centralbanken hurtigt gik i gang med at sætte renten ned igen.
Seks måneder efter den sidste renteforhøjelse var Federal Reserve i alle tre tilfælde begyndt på at sætte renten ned. Medmindre inflationsbilledet ændres markant sker det næppe denne gang.
“Herhjemme er der også mange boligejere med fastforrentede lån, der i stedet for at blive ramt af de højere renter, har fået en pæn restgældsreduktion
Centralbankerne synes villige til at acceptere, at det kan gøre ondt at få inflationen og inflationsforventningerne ned. Så vi skal ikke forvente, at der kommer hjælp fra den side ved det første tegn på, at den bløde landing måske bliver lidt halvhård. Det er især tilfældet i Europa, hvor inflationen stadig er langt over inflationsmålet.
Der er fire faktorer, der kan bringe os igennem modvinden fra de kraftige renteforhøjelser, som optimisterne kan pege på. For det første er der ingen store ubalancer – så vidt vi ved. De hårde landinger kommer ofte, når noget “går i stykker”. Det ser ikke ud til at ske denne gang. I forårets bankkrise blev den finansielle sektor stresstestet, og selv om et par rådne æbler faldt ned, så blev træet altså stående.
For det andet er inflationen i USA nu lavere end lønvæksten, så husholdningerne igen oplever reallønsstigninger, der kan understøtte forbrugsvæksten. For det tredje har virksomhederne investeret massivt i forskning og udvikling. Det kan for en periode løfte produktivitetsvæksten og måske give økonomien brændstof nok til at undgå en hård landing.
Endelig ser kunstig intelligens ud til at kunne give en positiv vækstimpuls på det måske helt rigtige tidspunkt, så økonomien kan blive løftet hen over det punkt, hvor en blød landing kunne blive hård.
Dertil kommer, at renteforhøjelserne slet ikke virker i samme grad som tidligere. En meget stor del af de amerikanske husholdninger og virksomheder benyttede de ekstremt lave renter i 2020-21 til at låse renterne fast på meget lave niveauer.
De fleste boligejere mærker derfor slet ikke renteforhøjelserne, ligesom mange selskaber først behøver at optage nye lån til højere renter i 2025 eller senere. Herhjemme er der også mange boligejere med fastforrentede lån, der i stedet for at blive ramt af de højere renter, har fået en pæn restgældsreduktion. At vi ikke har mærket den fulde effekt af renteforhøjelserne endnu, kan dog også være et argument for, at den hårde landing kan komme længere nede af vejen.
Den bløde landing er en sjældenhed, men ikke en umulighed.
