SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Dansk Konkurrenceevneråd: Sådan står Danmark i ny geopolitisk konkurrence

Regeringen vil ifølge sit regeringsgrundlag udarbejde en ny globaliseringsstrategi. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Regeringen vil ifølge sit regeringsgrundlag udarbejde en ny globaliseringsstrategi. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Nyt AI-baseret indeks viser, at Danmark taber terræn i globalt teknologikapløb, mens vi rykker frem som åbent og attraktivt samfund

Føler du dig overvældet af information? Verden er i opbrud. Og som samfund, ledere og beslutningstagere står vi midt i orkanens øje. Der er krig i Europa. Globaliseringen har toppet. Geopolitikkens tidsalder er begyndt. Chat GPT er et teknologisk kvantespring. Klimakollaps og biodiversitetstab er akutte realiteter. USA og Kinas handelskrig spidser til.

Dagligt vælter nyheder om en ny verden ind over os. Informationsmængden vokser. Presset for at handle stiger. Men samtidig falder sigtbarheden. Overblikket fortaber sig. Det bliver sværere at skille signal fra støj – information fra pålidelig peer intelligence. Ikke mindst når det gælder Danmarks konkurrencekraft. Vi har i Dansk Konkurrenceevneråd udviklet Geo Readiness Index, som vi i dag udgiver i en ny og revideret anden udgave.

Geo Readiness Index giver én gang om året ét samlet overblik over Danmarks udvikling på de ti konkurrenceparametre, vi i rådet skønner bliver udslagsgivende for vores konkurrencekraft i geopolitikkens tidsalder. Via et nyt, peerbaseret intelligence-system, der integrerer kunstig intelligens, 125 udvalgte toplederes kollektive intelligens samt data fra 25 globale ranglister, gør indekset hvert år status over Dammarks præstationer på den nye konkurrences fire dimensioner: People, Planet, Tech og Trade.

Dårligt og godt nyt

Set med danske briller byder Geo Readiness Index 2023 på en god og dårlig nyhed. Den dårlige nyhed er, at Danmark over en bred kam taber teknologisk terræn relativt til verdens mest højteknologiske nationer. I år går Danmark tilbage i alle de internationale indeks, der sammenligner nationers teknologiske parathed, og som indgår i Geo Readiness index.

Nok rangerer Danmark fortsat som et af Europas mest digitaliserede samfund. Og på nogle felter er vores digitaliseringstempo også stadig det højeste i Europa (f.eks. inden for offentlig digitalisering). Men i år har vi måttet afstå placeringen som Europas mest digitaliserede nation til Finland.

Ser man på et bredere sæt af data tegner sig et billede af en dansk ‘teknologisk retræte’

Og ser man på et bredere sæt af data, tegner sig et billede af en dansk ‘teknologisk retræte’. Danmark falder eksempelvis fra tredje- til sjettepladsen i Network Readiness Index; fra niende- til tiendepladsen i Global Innovation Index; fra niende- til 11.-pladsen i AI Government Readiness Index og fra tiende- til 12.-pladsen på ranglisten over verdens mest ‘robotiserede’ nationer.

Den gode nyhed er, at Danmark går frem på indeksets trade-dimension. Siden sidste år er Danmark blevet et mere globalt, åbent og attraktivt samfund, økonomi og kultur. Det fremgår f.eks. af Global Startup Ecosystems rangliste over de globalt mest attraktive økosystemer for iværksættere, hvor Danmark avancerer fra nr. 42 til 31.

Ligeledes har Danmark skiftet fjerdepladsen ud med tredjepladsen i Global Talent Competitiveness Index. Og ikke alene er vi blevet mere attraktive for globale talenter og udenlandsk arbejdskraft. Denne gruppe har også fået lettere ved at falde til. I Ease-of-Settling-In-Index rangerer Danmark ikke længere som noget nær nummer sjok. Nu indtager vi plads nr. 47.

Chat GPT som statsminister

Med andenudgaven af Geo Readiness Index har vi også for første gang brugt AI som analyseredskab. Men dét på en måde, hvor vi kombinerer og triangulerer danske toplederes kollektive intelligens med verdens nok kraftigste kunstige intelligens: Chat GPT.

Mere konkret har vi revideret og opdateret Geo Readiness Index 2023 dels med afsæt i inputs fra Dansk Konkurrenceevneråds nye CEO Intelligence Netværk. Dels ved at spørge Chat GPT direkte.

Mere populært har vi bedt Chat GPT forestille sig, at den var dansk statsminister og skulle skitsere en ny globaliseringsstrategi. Dens bud på “vindende” konkurrencefaktorer er ikke uinteressante. Og måske den metode også kunne inspirere og accelerere SVM-regeringens arbejde med sin nye globaliseringsstrategi.

Sammenfattende viser Global Readiness Index 2023 nemlig bekymrende tegn på en begyndende dansk retræte fra den teknologiske frontlinje. Og at behovet for en ny globaliseringsstrategi bestemt ikke er blevet mindre.

Så måske SVM-regeringen simpelthen også skulle spørge Chat GPT til råds? Om ikke andet kunne den jo hermed vise, at dens ry som en ikke videre AI-parat regering er ufortjent.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Fortælling

Forsiden lige nu