SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Investor: Vi kan meget vel være på vej mod en ny æra af finansiel undertrykkelse

ECB er blevet beskyldt for at reagere for sent på inflationen. Det var måske netop pointen, skriver Niclas Faurby. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
ECB er blevet beskyldt for at reagere for sent på inflationen. Det var måske netop pointen, skriver Niclas Faurby. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

Det inflationære miljø miljø minder mere om perioden i 1940'erne med finansiel undertrykkelse end inflationsperioden i 1970'erne

Når vi snakker inflation, er de fleste optaget af 1970’ernes inflationære miljø. Men måske minder det aktuelle miljø os mere om det inflationære miljø fra 1940’erne med finansiel undertrykkelse.

Vi skal 40 år tilbage i tiden for at observere inflationstal, som dem vi ser i dag. Igennem de sidste 100 år har der været 2 højinflationsperioder, defineret som en periode i 1940’erne og 1970’erne.

Lad os starte med at kigge nærmere på 70’ernes inflationsmiljø, en 20-årig periode fra medio 1960’erne og frem til medio 1980’erne. Inflation har det med at komme i bølger, og det gjorde den også i 70’erne. I gennemsnit havde vi i perioden en inflation på 6,3 pct. Renten var i gennemsnit på 8,2 pct., og realrenten var derved på 1,9 pct., og i gennemsnit positiv.

Den reale bnp-vækst lå i perioden omkring det historiske gennemsnit på 3,3 pct.

Udviklingen på aktiemarkedet, målt ved S&P 500, gav i perioden et realafkast på 32 pct. eller svarende til 1,4 pct. pr. år efter inflation.

Til sammenligning havde du i obligationsmarkedet mistet 27 pct. af din købekraft, eller svarende til et negativt realafkast på -1,6 pct. pr. år i perioden, selvom renten i perioden var ret høj, målt ved tiårige amerikanske statsobligationer.

Virksomhederne betalte i perioden et meget højere udbytte, end de gør i dag.

Den gennemsnitlige udbytteprocent var på 4 pct. pr. år, hvor den igennem de seneste 12 måneder har været på 1,4 pct. og aktuelt er på 1,6 pct.

Finansiel undertrykkelse

Det andet højinflationsmiljø er defineret som en 15-årig periode fra 1940 til 1955, også her kom inflationen i tre bølger, og den gennemsnitlige inflation var i perioden på 4,4 pct.

Det mens væksten i real bnp var højere end det historiske gennemsnit og lå på omkring 4,1 pct.

Modsat perioden i 70’erne var 40’erne en periode med finansiel undertrykkelse, hvortil realrenten var negativ med -2 pct. pr. år. Aktuelt er realrenten endnu mere negativ i dag. I 40’erne undertrykte centralbankerne finansmarkederne ved at holde renten lav og under inflationen.

Når du holder renten lav, og inflationen er høj, så udvander du købekraften hos opsparerne og dem, som ejer aktiver – også kaldet finansiel undertrykkelse.

Der er en høj sandsynlighed for, at politikkerne ønsker at vælge den “nemme” løsning på deres gældsproblemer

I midten af 40’erne, efter Anden Verdenskrig, havde den amerikanske stat en meget høj gæld efter at have finansieret krigen. Gælden var dengang næsten på samme høje niveau som i dag.

Med andre ord var den finansielle undertrykkelse unik for perioden i 40’erne. Men det lykkedes den amerikanske regering at få afviklet det meste af sin gæld i reale termer frem til omkring 80’erne, hvor gælden i forhold til bnp var nede på omkring 30 pct.

Herfra er gælden steget igen til de høje niveauer, vi ser i dag. Derfor er finansiel undertrykkelse måske den mest milde vej ud af de enorme gældsproblemer staterne har i dag.

Den nemme løsning

Igennem 40’erne havde man på sine aktier fået et afkast på 258 pct. efter inflation, eller svarende til 8,9 pct. pr år.

Til sammenligning havde man i obligationsmarkedet mistet 28 pct. af sin købekraft, eller svarende til et negativt realafkast på -2,2 pct. pr. år i perioden.

Guld var igennem hele perioden fastlåst til dollaren, så det vil kunne sammenlignes med en kontant eksponering i mønter/sedler. I givet fald havde du mistet 46 pct. af din købekraft.

Den gennemsnitlige værdiansættelse på aktiemarkedet i 40’erne målt på CAPE p/e var omkring 12 og udbytteprocenten på hele 5,8 pct. pr. år. Altså væsentlig billigere end i dag. Så selvom mange har fokus på 70’ernes inflationsmiljø, kan det være man skal være åben overfor, at inflationsmiljøet også kan minde om det i 40’erne. Hvor man ligeledes havde høj inflation, høj gæld og lave styringsrenter.

Centralbankerne har i dag nogle udfordringer, som de ikke havde i 70’erne. Her kan f.eks. nævnes en bnp-vækst, som ligger under det historiske gennemsnit og en alt for høj gældsbyrde målt i forhold til bnp.

Så hvis centralbankerne skulle hæve renten over inflationsniveauet, som de gjorde det i 70’erne, ville det resultere i bl.a. massive problemer med de offentlige finanser og potentiel insolvens.

Måske er det også en af årsagerne til, at centralbankerne er kommet sent i gang med at stramme pengepolitikken, og samtidig kan det være, at de stopper før tid.

Jeg tror, der er en høj sandsynlighed for, at politikkerne ønsker at vælge den “nemme” løsning på deres gældsproblemer, altså finansiel undertrykkelse.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu