SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Investeringsdirektør: Disse to ting kan skubbe kraftigt til energikrisen og blæse europæisk økonomi helt omkuld

I Danmark er inflationen på omkring 10 pct. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
I Danmark er inflationen på omkring 10 pct. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Rentestigningerne er ikke den første storm over europæisk økonomi. Det var selve inflationen, for de høje prisstigningstakter presser den europæiske forbruger

Sommeren er slut. Og efteråret vil byde på storm, måske endda orkan, over Europas økonomi. Det skyldes særligt inflationen. Den har nu ramt over 20 pct. i de baltiske lande og over 10 pct. i en række eurolande (HICP-indeks).

I Danmark er inflationen omkring 10 pct. Her medregnes også de volatile priser på energi- og fødevarer, men selv uden disse er inflationen høje 6,6 pct.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har til formål at sikre stabile priser. Resultatet har været pengepolitiske stramninger for at få inflationen ned mod ECB’s mål på 2 pct.

Forbrugertilliden er helt i bund, men forbruget holder pt. stand i modvinden. Men forbruget vil knække, når den næste iskolde efterårsstorm rammer.

Den iskolde østenvind

Vinterstorme fra øst er normalt kolde. De bliver iskolde i år. Det er de største prisstigninger på energi i nyere tid, der kommer til at køle europæisk økonomi voldsomt ned.

Elektriciteten og gasprisen i Europa er omkring 15 gange så høj i dag, som gennemsnittet fra før corona. De høje gaspriser har skubbet til priserne på andre energikilder som kul, olie og brænde.

Vi har endnu ikke data til rådighed for euroområdet og Danmark, men beregninger for Storbritannien viser, at elregningen vil stige fra omkring 6 pct. af en typisk husholdnings rådighedsbeløb til omkring 20 pct. Det vil presse forbruget af andre varer.

Allerede nu kan vi se, at europæiske forbrugere forbedrer sig på en kold vinter med øgede opsparinger. Politikerne står klar med hjælp, men det hjælper ikke, selvom intentionen er god.

For industrien kan der blive tale om et fuldstændigt stop for produktionen, da det muligvis ikke længere kan betale sig at producere.

Derudover kommer der en kraftig vind fra Italien, der potentielt kan udvikles sig til en orkan, der kan ryste euroen. Renterne på italienske statspapirer er steget kraftigt.

Risikoen er, at Italien ikke kan holde til de voksende omkostninger til at servicere gæld. Det er på trods af, at ECB forsøger at holde hånden under den italienske gæld.

Merrenten mellem italienske tiårige statsrente og den bundsikre tyske statsrente er en god målestok til at vurdere modvinden fra syd.

I øjeblikket skal den italienske stat kun betale omkring 2,25 procentpoint mere i rente end den tyske stat. Men det kan hurtigt ændre sig. Særligt med en ny koalition i den nye italienske regering i slut september.

Kina har tidligere været en kilde til vækst i verdensøkonomien. Men kinesisk økonomi står over for en potentiel krise med udgangspunkt i corona og ejendomsmarkedet. I øjeblikket er boliginvesteringerne som en andel af bnp omkring 10 pct. Til sammenligning var tilsvarende tal for Danmark lige op til finanskrisen kun lige oppe og snuse til 7 pct.

Udfordringen er, at ejendomsinvestorerne har levet med en alt for stor gæld – og bruger boligejernes lejlighedsindskud til at købe mere jord til fremtidige boliger; en slags pyramidespil, der kommer under pres, når der ikke kommer flere penge til.

Ukontrollerbart vejr

Der er dog også enkelte medvinde i horisonten. Enhver krise giver også muligheder. Energikrisen vil give et tiltrængt skub til den grønne opstilling og på sigt til energiforsyningssikkerheden.

Før energikrisen i Europa var energien billig og relativ grøn – men afhængig af Rusland. Under den nuværende krise har vi hverken billig energi eller energisikkerhed, og den grønne energi kan ikke dække vores behov.

Vi forventer, at energikrisen vil skubbe på to variabler i energisikkerhedens umulighedstrekant: grøn energi og energisikkerhed. Det kræver store investeringer, der kan løfte europæisk økonomi.

Man skal heller ikke undervurdere virksomhederne og husholdningernes omstilling. Allerede nu er gaslagrene mere fyldte end normalt, og tysk industri har formået at spare ca. 20 pct. af gasforbruget og reduceret afhængigheden af russisk gas, som nu udgør under 10 pct. af det tyske forbrug.

Måske bliver effekterne af prisstigningerne på energi ikke så kraftige som forventet. Men vi er desværre ikke herre over to ting: Putin og vejret. Et fuldstændigt stop for import fra Rusland og en kold vinter kan henholdsvis mindske udbuddet af gas og øge efterspørgslen. Begge dele vil skubbe kraftigt til energikrisen – og kan være det, der blæser europæisk økonomi helt omkuld.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu