SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | 3F-økonom: Det er akademikeres selvpensionering, der er et problem for arbejdsudbuddet – ikke Arne-pension

Statsminister Mette Frederiksen (S) hilser på Arne, der har lagt navn til regeringens tidlige pensionsordning. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) hilser på Arne, der har lagt navn til regeringens tidlige pensionsordning. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I Børsen 15. november lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at seniorpension, tidlig pension og efterløn trækker erfarne medarbejdere ud af arbejdsstyrken og begrænser arbejdsudbuddet.

Men alle tre ordninger har deres berettigelse, fordi de giver slidte og nedslidte tryghed og en mulighed for at trække sig tidligere og værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er ikke ordninger for fuldt raske og rørige. Ordningerne er samtidig med til at udligne den ulighed, der er på tværs af grupper i forhold til levetid og pensionsotium. Det konkluderede Pensionskommissionen tidligere i år.

Flere står frem mod 2030 til selvpensionering

Der er tidligere lavet kæmpestore tilbagetrækningsreformer. Pensionsalderen er de senere år steget med to år, og efterlønnen er blevet kraftigt forringet. Det er de ufaglærte og faglærte, der er blevet ramt. Den “tidlige Arne-pension” og seniorpensionen er ordninger, der er opstået i erkendelse af, at man er gået for langt med tilbagetrækningsreformerne.

Akademikere, der ikke ønsker at blive på arbejdsmarkedet, har i langt højere grad mulighed for at trække sig for egne midler via større formuer – og det gør de nu også. I en ny 3F-analyse ses det, at der fra 2013 til 2019 har været en stor stigning i andelen af personer med en lang videregående uddannelse, der selvpensioneres. Samme stigning ses ikke for de faglærte og ufaglærte. Mens 9,6 pct. blandt de 63-årige med en lang videregående uddannelse pensionerede sig selv, var den tilsvarende andel på 4,3 pct. blandt de ufaglærte. Det er rigtig dyrt for samfundet og for arbejdsudbuddet, når flere akademikere trækker sig før tid.

Færre vil frem mod 2030 være på efterløn eller tidlig pension, og flere står til selvpensionering, viser fremskrivninger fra pensionskommissionen. Da det er de faglærte og ufaglærte, der primært benytter sig af de førtidige tilbagetrækningsordninger, og akademikerne, der selvpensioneres, er der fare for, at uligheden i tilbagetrækningen vil stige i fremtiden.

Så når DA underforstået anbefaler, at de førtidige tilbagetrækningsordninger får en ny tur med rundfilen, ser man fuldstændig bort fra uligheden og trygheden i pensionssystemet. Og man vil igen efterlade regningen hos de ufaglærte og faglærte.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu