SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Direktør: Energiloftet overser kompleksiteten i markedet - resultatet bliver værre end med varmechecken

Regeringens forslag om et energiloft kan lede til flere problemer, mener Peter Ulka. 
Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Regeringens forslag om et energiloft kan lede til flere problemer, mener Peter Ulka. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Regeringen udliciterer med sit energiloft en kæmpemæssigt problem til private aktører. Det vil gå værre end med varmechecken

Politikkerne er ved at udlicitere håndteringen af et kæmpemæssigt akut samfundsproblem til private aktører, og det kommer med stor sandsynlighed til at gå langt værre end vi har set med varmechecken. Problemet er, at dette er ikke én statslig myndighed, der skal ændre ét enkelt statsligt IT-system, det er 80-100 private el- og gashandlere og over 370 fjernvarmeselskaber, der skal ændre i deres individuelle og forskellige administrative IT-systemer.

Administration af en låneordning er ikke en kerneproces i et energiselskab, og ikke noget, der understøttes af normale afregningssystemer. Bevares, der er mulighed for at håndtere henstand og simple afdragsordninger i mange systemer, men det er en helt anderledes simpel opgave end at kunne håndtere en låneordning med afdragsfrie perioder, rentetilskrivning og tilbagebetaling over fem år.

Jeg tror, man fra centralt hold overser kompleksiteten i markedet

Det er en kæmpe opgave, og det vil potentielt koste gigantiske summer at implementere. Hertil kommer løbende drift og vedligehold af disse systemer i de fem år, som ordningen skal løbe. Givetvis bliver det en fin forretning for IT-konsulenter og -leverandører, men er det også godt for borgerne og samfundet?

Hertil kommer, at den tid, det tager, at tilpasse IT-systemer er helt uforenelig med en ambition om at kunne hjælpe borgere og virksomheder på en kort bane. Jeg tvivler på, at ret mange energi- og fjernvarmeselskaber vil kunne være klar til denne vinter, medmindre det bliver rent manuelle og dermed administrativt dyre løsninger.

Pseudohjælp

Der er stor risiko for, at vi vil se forbrugere og virksomheder, der kommer urimeligt i klemme, eller der opstår utilsigtede smuthuller, simpelthen fordi reglerne ikke når at blive gennemtænkte. Eksempelvis bliver det spændende at se et regelsæt for hvilke regninger og beløb, der kan indefryses i et marked, hvor nogen er månedsafregnede, mens andre er kvartalsafregnede, nogen betaler aconto forud efter forventet forbrug, mens andre betaler bagud efter faktisk forbrug. Jeg tvivler på, at man på kort tid kan nå at gennemtænke, beskrive og afklare alle de situationer, som energiselskaberne vil møde i praksis.

Hvorfor ikke bruge velkendte håndtag som. f.eks. reduktion af el- og naturgas afgifter eller moms for den sags skyld. I Spanien har regeringen netop vedtaget en reduktion af momsen på gas på hele 16 pct. fra 21 pct. til 5 pct. Der findes således simple måder at afbøde konsekvenserne af de stigende energipriser, som kan implementeres hurtigt og sikkert til gavn for borgere og virksomheder.

Ønsker man at kombinere med en lånemodel for de mest udsatte grupper, så lad bankerne håndtere dette – det er deres forretningsmodel. Det allerværste ved forslaget om indefrysning af energiregninger er, at det ikke virker som noget danskerne ønsker. Artikler i Børsen og debatprogrammer i fjernsynet viser med al tydelighed, at løsningsmodellen ikke er ønsket af hverken borgere eller SMV’er, som den også er tiltænkt.

Uagtet om man har lidt eller meget plads i økonomien, er der ikke mange, der ønsker at stifte gæld for at betale en energiregning – man vil langt hellere spare på energien. Hellere lidt – men ægte – hjælp frem for den foreslåede ”pseudo” hjælp. Logikken omkring ikke at tilbyde ”ægte” hjælp er, at det vil pumpe penge ud i samfundet, som vil øge inflationen yderligere. Det er der naturligvis ikke nogen som ønsker. Jeg er ikke samfundsøkonom, men jeg ved dog at stigende energiudgifter presser privatøkonomien, hvilket igen presser lønningerne, hvilket igen presser virksomhederne, hvilket øger priserne.

En dårlig løsning

Der er ikke nogen tvivl om, at vi som samfund skal ned i gear, for at få styr på inflationen. Jeg er dog på ingen måde nervøs for, at vi kommer til at se en forbrugsfest, i tilfælde af Folketinget skulle vælge at slække på energiafgifter og moms, eller på andre måder direkte holde hånden under borgere og virksomheder. En m3 naturgas kostede hos OK Energi 1,18 kr. i august 2020 og 27,15 kr. i august 2022. Det er mere end 2.200 pct. stigning. Med så massive prisstigninger vil langt de fleste husholdninger og virksomheder være tvunget til reducere forbruget næsten uagtet hvilken hjælpepakke, der måtte blive besluttet at tilbyde.

Det er ganske enkelt en dårlig løsning med en indfrysningsordning og gambling med fremtiden. Ingen ved, hvor længe krigen i Ukraine vil vare, men vi ved at omstilling til andre energikilder vil tage mange år. Det er således langt fra usandsynligt, at høje energipriser er et længerevarende problem. Hvad er planen, hvis vi får tilsvarende høje energipriser flere år frem i tiden? Det er relativt åbenlyst, at der er grænser for, hvor dybt hullet kan graves med en indfrysningsordning.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu