SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Lederne: Det er virksomhedernes kunder, medarbejdere og finanssektoren, der kræver klimarapportering, SMV Danmark

Bæredygtighedsrapportering skaber glæde blandt de fleste ledere, mener Anders Nolting Magelund. Det baserer han på baggrund af en survey blandt Ledernes medlemmer. 
Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Bæredygtighedsrapportering skaber glæde blandt de fleste ledere, mener Anders Nolting Magelund. Det baserer han på baggrund af en survey blandt Ledernes medlemmer. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

SMV Danmark hævder i et indlæg 23. august, at Lederne er fortaler for at pålægge små virksomheder unødvendigt bureaukrati ved at tvinge dem til mere bæredygtighedsrapportering. Det er dog ikke rigtigt, tværtimod lytter Lederne til det, som vores medlemmer fortæller os. Og de fortæller os, at rapportering af bæredygtighed skaber værdi for dem. Hvordan det kan betyde, at Lederne går ind for mere bureaukrati, har vi svært ved at se.

Virksomhederne vil simpelthen famle sig frem i den grønne omstilling, hvis de ikke kender deres udledninger

I vores oprindelige indlæg henviste vi til en nylig survey foretaget blandt vores medlemmer – herunder ledere i smv‘er – der viser, at 85 pct. af ledere, der arbejder i en virksomhed med bæredygtighedsrapportering, faktisk ser en værdi i at udføre dette arbejde.

Kun fire pct. af alle ledere mener omvendt, at arbejdet med rapportering er unødvendigt bureaukrati. Blandt ledere i smv’er med 1-49 ansatte er det kun seks pct., der ikke ser værdi i rapportering. Tallet gælder rapportering af bæredygtighed bredt og ikke kun rapportering af klima, som SMV Danmark skriver.

Det er glædeligt, at rapporteringen skaber stor værdi for de fleste. Det er ikke noget, vi hos Lederne kræver. Krav kommer i stedet fra virksomhedernes omverden, f.eks. kunder, medarbejdere og den finansielle sektor, og rapporteringen giver virksomhederne en konkurrencemæssig fordel.

Samtidig er det et vigtigt værktøj for at nå i mål med en bæredygtig omstilling. Populært sagt bliver man nødt til at ‘measure to manage’. Virksomhederne vil simpelthen famle sig frem i den grønne omstilling, hvis de ikke kender deres udledninger. Her vil SMV Danmark nok hævde, at en global CO2-afgift vil løse dette. Problemet er blot, at en sådan ikke findes.

Et er dog sikkert: Klimakrisen er en historisk stor krise, som kræver akut handling. Derfor er vi glade for, at mange af vores medlemmer allerede gør et stort (grønt) stykke arbejde. Men vi vil gerne videre end det, og derfor mener vi, at ledere skal have adgang til uddannelse i bæredygtig ledelse, så vi sikrer, at de personer, der træffer beslutningerne ude i virksomhederne, har de rette kompetencer.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu