SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Pensionsselskaberne skal stramme op på deres aktive ejerskab, hvis det skal sikre en reel grøn omstilling

FN’s klimapanel m.fl. understreger, at vi ikke kan indfri Paris-aftalens mål, hvis der fortsat etableres nye fossile projekter. 
Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix
FN’s klimapanel m.fl. understreger, at vi ikke kan indfri Paris-aftalens mål, hvis der fortsat etableres nye fossile projekter. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske pensionsselskaber fastholder, at aktivt ejerskab er det vigtigste redskab til at flytte klimaskadelige virksomheder i en grønnere retning. Derfor foretrækker de at fastholde store investeringer i kul, olie og gasselskaber i stedet for at frasælge. Men hvis denne strategi skal være troværdig, så kræver det, at det aktive ejerskab rent faktisk bliver udført. Og det gør det ikke i tilstrækkelig grad.

Ifølge Ansvarligfremtids seneste rapport om de 16 største danske pensionsselskabers aktive ejerskab, så støtter en række af pensionsselskaberne fortsat de fossile selskaber og banker i at etablere eller finansiere nye fossile projekter.

Denne tilgang er uforenelig med at indfri Paris-aftalen. Det er et faktum ifølge FN’s klimapanel, Det Internationale Energiagentur og FN’s klima ekspertkomité, som alle slår fast, at der ikke kan etableres nye fossile projekter hvis vi skal indfri Paris-aftalens mål.


Så selvom pensionsselskaberne på papiret bakker op om Paris-aftalen, har mål om at blive CO2-neutrale i 2050, sætter grønne investeringsmål osv., så halter det med at sikre at vores pensionsformue på godt 4500 mia. kr. arbejder for at indfri Paris-aftalen.

Danske pensionsselskaber har i dag investeret 50 mia. kr. i aktier og obligationer i fossile selskaber. Aktieinvesteringerne giver pensionsselskaberne ret til at fremsætte aktionærforslag og afgive stemme på selskabernes generalforsamlinger, og dermed udøve aktivt ejerskab. Men vores rapport viser, at især de største pensionsselskaber stadig støtter fossile selskaber og banker i at etablere nye fossile projekter.

Denne praksis er uholdbar, og selskaberne må stramme op og formulere en troværdig politik for det aktive ejerskab. Stemmeafgivelsen på fossilselskaber og bankers generalforsamlinger bør fremover sikre, at man leverer et tydeligt signal om, at man ikke støtter nye investeringer i kul, olie og gas.

Desuden skal der være nultolerance overfor klimaskadelig lobbyisme. Pensionsselskaberne har et kæmpe ansvar for at sikre den grønne omstilling, og de bør nu vise at de evner at leve op til det ansvar.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu