SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Vi mangler stadig kloge hænder og hoveder - og politikere, der tør skaffe dem

Manglen på arbejdskraft er et uundgåeligt tema for valget, mener Malene Matthison-Hansen
Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Manglen på arbejdskraft er et uundgåeligt tema for valget, mener Malene Matthison-Hansen Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Valgkampen bør handle om manglen på arbejdskraft - uden kloge hænder og hoveder må vi droppe vores grønne ambitioner

Vi mangler kloge hoveder og hænder her til lands. Det er næppe gået nogens næse forbi. Nu er valget udskrevet, og et af de helt centrale temaer i valgkampen og i et kommende regeringsgrundlag bør netop være mangel på arbejdskraft. For vi står i en penibel situation.

Forleden offentliggjorde DI en analyse, der viser, at danske virksomheder her og nu mangler 10.000 medarbejdere for at sætte skub i den grønne omstilling. I august udgav tænketanken Concito rapporten Job til grøn omstilling. Her anslås det, at den lovfæstede nedbringelse af udledningsgasser herhjemme med 70 pct. i 2030 skaber en arbejdskraftefterspørgsel svarende til 50.000 job i 2030.

Fælles for alle disse grønne ambitioner er, at de kræver langt flere dygtige hænder og skarpe hjerner, end vi allerede har

Hertil kommer stigende efterspørgsel i både den offentlige og private sektor. Rapporten forudser et øget udbud af arbejdskraft på 26.000 i samme periode – altså langt fra nok til at lukke gabet.

Siden har man fra myndighedernes side besluttet at udvide Energiø Bornholm fra 2 til 3 gigawatt. Den beslutning kræver også yderligere arbejdskraft. Det samme gælder det kommende bygningsdirektiv fra EU-Kommissionen. Det indeholder et nyt energimærkningssystem, som skal løfte energieffektiviteten i store dele af boligmassen markant. Den indsats vil også lægge bånd på mange ingeniører og faglærte.

Fælles for alle disse grønne ambitioner er, at de kræver langt flere dygtige hænder og skarpe hjerner, end vi allerede har. Når det gælder ingeniørerne og andre højtuddannede indenfor stem-fagene, så uddanner vi desværre alt for få. Og derfor er vi pisket til også at tiltrække kompetencerne fra udlandet, hvis ambition skal omsættes til handling.

Lug ud i bureaukratiet

Her står vi desværre og hopper lidt på stedet. Fra politisk hold tales der om behovet for international arbejdskraft, men det store politiske ryk med en sammenhængende national satsning for at tiltrække flere internationale medarbejdere har vi stadig til gode at se. Derfor vil vi stærkt opfordre til, at et kommende regeringsgrundlag kommer til at indeholde skabelsen af et partnerskab for rekruttering af international arbejdskraft.

Omkring hver 10. højtuddannede indenfor stem, som bor og arbejder i Danmark, har udenlandsk baggrund, og uden dem ville Danmark være et fattigere land. Alt for længe har debatten om international arbejdskraft kredset om beløbsgrænsen. Når det handler om tiltrækning af international arbejdskraft indenfor IDAs område, så udgør beløbsordningen ikke en barriere. På papiret har vi allerede velfungerende ordninger som fast-track-ordningen, positivlisten og beløbsordningen. Udfordringen er, at vi har gjort disse ordninger unødigt bureaukratiske og bøvlede – både for virksomhederne og de internationale specialister, der gerne vil hertil.

Det bureaukrati skal vi have luget ud i, for hvorfor er det vitalt, at en virksomhed oplyser, hvilken såkaldt discokode en specialist fra Italien eller Indien tilhører? Den slags kan de største virksomheder herhjemme til nød håndtere, men for en lille startup, er det et kæmpe benspænd.

Det eftersyn af vores ordninger kan et nationalt partnerskab for rekruttering af international arbejdskraft stå i spidsen for. Samtidig bør partnerskabet også sætte sig for bordenden og få løst den måske allerstørste udfordring, vi har: Ukendskabet til Danmark som karrieredestination.

Når ikke vores mål

Udenfor vores grænser er kendskabet til det danske arbejdsmarked nemlig sparsomt. Det velfungerende arbejdsmarked, som parterne har opbygget, hvor der sættes pris på ’hele mennesker’, der har et liv ved siden af jobbet, tiltaler mange, når de først er kommet hertil. Det samme gælder den åbne ledelsesstil og en kultur, hvor det er tilladt at stille spørgsmål og begå fejl, uden at det fører til en karrieremæssig deroute. Det dokumenteres bl.a. i den seneste Expat Study fra 2020 fra Oxford Research.

Vi har mange mindre aktører, der arbejder med den del af udfordringen. De gør et godt stykke arbejde, men ofte er de regionalt funderet og har udelukkende fokus på deres hjemegn. Større er Danmark heller ikke og for potentielle internationale kandidater, er det fortsat ukendskabet til Danmark som en attraktiv karrieredestination, der er udfordringen.

Lad os få slået indsatserne sammen til et partnerskab for rekruttering af international arbejdskraft. Lad os få markedsført det danske arbejdsmarked og de karrieremuligheder, det byder på, i udlandet. Og lad os få sat skub i sagsbehandlingen og få luget ud i det meningsløse og rigide bureaukrati. For uden mere international arbejdskraft når vi ikke i mål med vores grønne ambitioner.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu