Vinverdenen har levet i en undtagelsesparagraf – fritaget for ikke at skulle deklarere hverken tilsætningsstoffer, kalorie- eller sukkerindhold, som det er kutyme ved almindelige fødevarer.
Forbrugeren har hidtil været den tabende brik i det politiske spil, som er sovset ind i industriens unikke evne til at omgås regler og trends.
Men med det nye EU-direktiv, der træder i kraft 8. december 2023, vil dette få en brat ende. Og det kommer til at få betydning for vinindustrien, der presses af den politiske kurs i spændingsfeltet mellem industriens egne særinteresser, lovgivningen og slutbrugeren.
Vin er ikke bare en drik, der påvirker sindet. Den har fra starten været en vigtig drivkraft for menneskets civilisationsproces. Vinen har ikke alene sat skub i udviklingen af kunst, sprog og religion, men har også påvirket det politiske forum i spændingen mellem stat og individ, og vin fortæller gennem kontrol og regulering noget om, hvilken form for samfund vi ønsker at være.
Vinindustrien står over for et nybrud og ligger i konflikt med tendenser, hvor alkohol ses som en trussel mod folkesundheden. Er det derfor nok at oplyse om tilsætningsstoffer, sukker og kalorieindhold?
En stigende sundhedsbevidsthed om detoxing, hvor flere og flere mennesker forsøger at gøre sig fri af usunde, skadelige tilsætningsstoffer i fødevarer skaber et ydre pres i vinindustrien.
Forbrugerne vil kende ophavet på de produkter, som de tilbydes, og hvordan de er fremstillet. Transparens er afgørende for at skabe tryghed hos forbrugerne.
Og det er jo fint, at der kommer lovgivning om tilsætningsstoffer, men der er andre ‘skjulte’ stoffer i vin, som burde komme under luppen. Eksempelvis findes biproduktet ethyl carbamate (EC) i fermenterede drikkevarer, men opfattes ikke som et tilsætningsstof. Det kan have sundhedsmæssige følgevirkninger og kan være kræftfremkaldende.
“Når vi ikke angiver mængden af svovl, så kan astmatikeren ikke tage et oplyst og aktivt valg, men må vælge i blinde
Der er ikke nogen regler om grænseværdier af EC i EU, mens Canada og USA har sat en grænse. Fødevarestyrelsen i Danmark oplyser, at det ikke er noget problem som sådan.
Ligeledes er der på nuværende tidspunkt heller ikke noget regelsæt vedrørende aminer i vin, og hvor grupperne af histamine, tyramine, putrescine og phenylethylamine hører til. Folk, som er sensitive over for disse stoffer, kan få hovedpine, vejrtrækningsproblemer, for højt eller lavt blodtryk, allergiske reaktioner og hjertebanken – men der er ingen regulering af det, da det ikke er et tilsætningsstof.
Emnet svovl er også et højaktuelt fænomen i denne diskussion om tilsætningsstoffer. Vin kan aldrig være helt uden svovl, da gæringsprocessen i sig selv genererer mellem 5-15 mg/l. Derfor vil diskussionen om svovl være en diskussion om tilsætning af svovl.
Svovl kan have en negativ effekt på astmatikere helt ned i værdierne 1 mg pr. liter. WHO’s anbefalede daglige maksimum grænseværdi af svovl er 49 mg for en person på 70 kg.
Mange “almindelige” vine indeholder 150 mg pr. liter, og dermed ville denne person på 70 kg kun skulle indtage en halv flaske (37,5 cl) vin om dagen for ikke at overskride grænseværdien.
Indtil videre skal vinproducenten blot angive “Indeholder sulfitter”. Men når vi ikke angiver mængden af svovl, så kan astmatikeren ikke tage et oplyst og aktivt valg, men må vælge i blinde.
Udviklingen kan pege hen imod, at fremtidens vin vil omfavne blockchain-teknologien for at danne transparens, og for at hele fremstillings- og leverandørprocessen kan spores.
Ligeledes vil digitaliseringen arbejde hen imod at etablere en ensretning i oplysning om skadelige bivirkninger relateret til alkohol, som bl.a. verdens største vin- og spiritusproducent Pernod Ricard har eksperimenteret med.
Eksempelvis bruges der i Canada enorme ressourcer relateret til alkohol. Uafhængige rapporter nævner beløb op i størrelsen af 14,6 mia. dollar årligt. Dette omfatter 14.800 dødsfald, 87.900 hospitalsindlæggelser og 139.000 års tab af arbejdskraft.
Netop i at ændre blikket, trække vinindustriens sprog ud af tusmørket, afsløre ting for forbrugeren og italesætte det skjulte ligger vinens fremtid og den ultimative værdiskabelse for forbrugeren – og samfundet.
