Debat: Trumps statsbesøg bør også handle om energisikkerhed

385852_16_9_large_625.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
12. aug 2019 KL.17:31
DEBAT - Om tre ugers tid – den 2.-3. september – aflægger USA's præsident Donald Trump med førstedamen Melania Trump sit første statsbesøg i Danmark. 

Det officielle program foreligger endnu ikke i skrivende stund. Men i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus af 31. juli 2019 fremgår det, at præsident Trumps besøg først og fremmest vil fokusere på de historiske bånd mellem USA og Danmark samt begge landes “villighed til at håndtere regionens mange fælles sikkerhedsudfordringer.”

Da ordlyden i denne pressemeddelelse tillige dækker præsident Trumps officielle besøg i Polen i dagene før ankomsten til Danmark, tvinges man næsten til at overveje, om der monstro ikke her især henvises til Østersø-regionen. I så fald må det være nærliggende at tænke på det russiske Nord Stream 2-gasrørledningsprojekt, som Polen lige fra dag 1 så ihærdigt har modarbejdet, og som Danmark ikke har godkendt den fornødne tilladelse til her over to år efter at have modtaget den første ansøgning fra NS2 AG – et schweizisk selskab, der ejes af det russiske statslige energiselskab Gazprom.

NS2 har været en stor torn i øjet på Trump lige siden han flyttede ind i Det Hvide Hus. Mange erindrer tydeligt, da Trump under Nato-topmødet i fjor i særdeles håndfaste vendinger langede ud efter kansler Merkel og udråbte NS2 til en fælde, der ville bringe Tyskland (og EU) i lommen på Rusland ved en alt for ensidig energiafhængighed af russisk gas. Og dette stik imod Nato-landenes geopolitiske interesser samtidig med, at Tyskland ikke engang levede op til sine forpligtelser overfor Natos fælles forsvarsindsats.

Danmarks forbehold og tilbageholdenhed med at udstede tilladelser til NS2-projektet er helt sikkert blevet bemærket med stor tilfredshed i Washington og naturligvis det modsatte i Moskva, mens Finland, Sverige og Tyskland for længst har udstedt de nødvendige tilladelser til NS2.

Danmarks tøven har tilsyneladende haft sin virkning. For første gang varsler Moskva nu om mulige kritiske forsinkelser i gasrørledningens færdiggørelse. Og Danmark gøres til syndebukken: Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov langede nemlig for nylig ud efter Danmark for at have “politiseret” NS2. Lavrov påpeger, at Danmark bevæger sig på grænsen af de internationale havretskonventioner ved sin forbeholdne og langsommelige behandling af NS2 's ansøgninger.

I den forbindelse mindede han om, at Danmark jo ikke havde nogen indsigelser mod linjeføringen, dengang Nord Stream 1 blev anlagt og idriftsat i 2012. Og Lavrov sluttede sine beskyldninger med at opfordre den danske regering til at opgive “the policy of confrontation and make the right decision.” Et klart budskab fra Moskva, som næsten kun kan opfattes som en trussel om yderligere russiske skridt, dersom Danmark ikke “makker ret”.

Og netop derfor kan NS2 meget vel gå hen at blive et af de helt centrale emner under Trumps sikkerhedspolitiske drøftelser med Mette Frederiksen.

Her ville det selvsagt være en stor lettelse dersom den amerikanske kongres forinden eller lige efter præsidentens besøg i Danmark når at få vedtaget de bebudede sanktioner mod (europæiske) firmaer, der deltager i finansieringen af og leverancer til NS2. I juli blev et lovforslag herom vedtaget i Senatets Udenrigskomité. Forslaget vil forventeligt komme til afstemning i begge kamre i nær fremtid. Forslaget, der benævnes “Protecting Europe's Energy Security Act of 2019” vil i givet fald især ramme rederier, skibe og personer, der er involverede i at nedlægge gasrørledningen på Østersøens havbund.

Ifølge toneangivende iagttagere i EU og USA kunne så restriktive sanktioner meget vel gå hen at blive dødsstødet for hele projektet. Alt i alt vil den aktuelle politiske udvikling i Rusland og Putins fortsatte aggressioner rundt omkring på kloden ikke lige frem gøre situationen lettere for NS2's videre skæbne. Men
gasrørledningens endeligt ville i den grad gøre livet meget lettere for Mette Frederiksen.