Debat | Studiejobs skaber værdi for både de studerende og erhvervslivet – men pas på med at stresse de unge

20180523-073141-A-1920x1237we.jpg
For de studerende skabes værdien, når de besidder et studiejob, hvor fleksibilitet og udvikling via ansvar er i fokus og hvor studentermedhjælperen betragtes som en værdifuld del af teamet. Arkivfoto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Opinion
Eksklusivt for kunder
07. aug 2020 KL.14:00

Om en lille måneds tid starter næsten 70.000 nye studerende på en videregående uddannelse. I et år hvor rekordmange unge skal starte på en uddannelse, vil jeg benytte lejligheden til at slå et slag for et aspekt af dansk erhvervsliv vi sommetider glemmer at sætte pris på – nemlig den værdi, studiejobs skaber for både de studerende og erhvervslivet. Denne værdi kan tilskrives den danske arbejdskultur, hvor en flad organisationsstruktur opfordrer alle til at komme med værdifuldt input uanset titel og stilling.

En fordel for begge parter

For de studerende skabes værdien, når de besidder et studiejob, hvor fleksibilitet og udvikling via ansvar er i fokus og hvor studentermedhjælperen betragtes som en værdifuld del af teamet.

Studietiden bør bruges på at prøve ting af og se, hvad man er god til, og hvad, man interesserer sig for. Dog skal de unge huske på, at med frihed kommer ansvar
En uformel omgangstone skaber en kultur, der opfordrer de unge til at komme med input og dermed lære, at deres input og måder at tænke på kan bringe værdi til diskussionen. Med en anerkendelse af risikoen for at generalisere, så er min erfaring, at hos sammenlignelige lande som USA, Tyskland og sågar vores naboer i Sverige, forbindes et “studiejob” med en deltidsstilling på en café, en restaurant eller som praktikant på et kontor med repetitive opgaver. I udlandet snakkes der rigtig positivt om den danske model, hvor man som studentermedhjælper får lov at prøve ting af. Ved allerede at have prøvet det i løbet af studietiden, står de studerende bedre stillet til at levere på et højt niveau fra dag et, når de starter fuldtid.

For virksomhederne skabes værdien ved at ansætte unge mennesker, der bringer nye tanker og idéer med sig fra skolebænken. En studerende, der får lov at bruge deres kompetencer i praksis, vil være nysgerrig, klar til at lære noget nyt og vil hungre efter at bevise deres værd i deres første “relevante” møde med erhvervslivet. For virksomheder er der stor gevinst og en lav risiko forbundet med at ansætte studentermedhjælpere. Lønnen vil ofte være et greb i lommen, og ansættelsesperioden vil være kort og fleksibel. Til gengæld er gevinsten stor, hvis det lykkes at finde en medarbejder, man kan ansætte efter endt studie, som allerede er klar til at levere på højt niveau fra dag et.

Bevar den nuværende struktur

Det er dog værd at huske på, at muligheden for studiejobs også har et negativt aspekt. Den årgang, der skal til at starte på en videregående uddannelse i år, er en del af “Generation Stress”. Forskningsartikler har peget på forskellige årsager til denne stress, heriblandt perfekthedskulturen, der hersker på de sociale medier, samt alle de muligheder og dermed valg, de unge skal tage. Ræset om at få et prestigefyldt studiejob kan hurtigt udvikle sig til endnu en stressfaktor. Den negative cirkel forværres, hvis der udvikles et pres til at bruge mere tid på arbejdet end på studiet for senere at kunne lande det rigtige fuldtidsarbejde. Vi må selvfølgelig aldrig glemme bagsiden af medaljen, men vi må ikke lade det stå i vejen for alle de positive ting, det bringer med sig. Derfor bør forventningsafstemning og kommunikation være i fokus, når man skal integrere denne generation gnidningsfrit ind i erhvervslivet.

For erhvervslivet drejer det sig primært om at gøre studiejobbene interessante, udfordrende og fleksible. Der skal gives nok ansvar og frihed til, at de unge tør udfordre sig selv og den nuværende status quo og dermed udvikle kompetencer og selvtillid. Samtidig skal de have fleksibilitet, så de har nok tid til at passe studierne ved siden af. Det er en hårfin balance, der kræver meget kommunikation. Men lykkes det, skaber man stor værdi for det danske samfund – enten, når man ansætter vedkommende fuldtid eller når en anden virksomhed får glæde af en medarbejder, der er klar til at skabe værdi fra dag ét. For de unge drejer det sig først og fremmest om at huske på, at et studiejob ikke kommer til at afgøre ens fremtid. Studietiden bør bruges på at prøve ting af og se, hvad man er god til, og hvad, man interesserer sig for. Dog skal de unge huske på, at med frihed kommer ansvar og at forventningsafstemning og kommunikation skal gå begge veje.

Denne kronik er en opfordring til at være taknemmelige for den danske model, som tilfører enorm værdi for begge parter. Det er en del af samfundskontrakten, vi fremadrettet bør gå langt for at bevare og hvor vi kommer langt med et fokus på forventningsafstemning og kommunikation på tværs af generationer.



Lær at beskytte dine medarbejdere med Børsens uddannelse i stress og bæredygtig ledelse. Læs mere om uddannelsens læringsmål, her.