SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Studerende: Jeg arbejdede mellem bachelor og kandidat – her er mit bud på, hvordan vi erhvervsretter universitetet

Virksomhederne hungrer efter arbejdskraft, og de studerende hungrer efter erhvervserfaring. Alligevel lå ledigheden blandt akademikere i 2019 på 18 pct. et helt år efter dimission Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Virksomhederne hungrer efter arbejdskraft, og de studerende hungrer efter erhvervserfaring. Alligevel lå ledigheden blandt akademikere i 2019 på 18 pct. et helt år efter dimission Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

“Hvorfor vil du give op, nu hvor du er kommet så langt?” spurgte mange, da jeg valgte at søge et fuldtidsjob efter min bachelor i HA Erhvervsøkonomi. “Du kommer aldrig i gang med at læse igen”, sagde de.

“Hvordan kan du bare opgive alt nu, hvor vi har så spændende muligheder til dig?”, sagde min arbejdsgiver, da jeg fortalte ham, at jeg havde valgt at søge ind på en kandidatuddannelse efter halvandet år i virksomheden som digital projektkoordinator.

Helt nøjagtigt arbejdede jeg i et år og otte måneder mellem min bachelor og min kandidat i en fuldtidsstilling.

Gav jeg op, fordi jeg tog de ovenstående valg? Tværtimod, mener jeg. Galt eller genialt, så krævede det både mod og vedholdenhed at gå imod strømmen. Derfor er det et emne, der ligger mig meget på sinde at dele mine refleksioner om.

God eller dårlig investering?

De reaktioner, jeg er blevet mødt med, illustrerer for mig et paradoks. Vi akademikere lægger dyrebar tid og kræfter i en lang videregående uddannelse blot for at blive fortalt, at vi kun er halvt i mål.

Uddannelsen forbereder os ikke tilstrækkeligt til arbejdslivet, men er blot en boks, der skal kunne tjekkes af, før vi overhovedet bliver taget i betragtning. Virksomhederne hungrer efter arbejdskraft, og de studerende hungrer efter erhvervserfaring. Alligevel lå ledigheden blandt akademikere i 2019 på 18 pct. et helt år efter dimission.

Der mangler bedre sammenhæng mellem erhvervslivet og uddannelserne, og businesscase-konkurrencer kan ikke alene skabe denne. Det til trods for tiltag som “Bachelorløftet”, hvor 100 virksomheder har underskrevet, at de vil være mere åbne overfor at ansætte folk mellem deres bachelor og kandidat. Men at “være åben over for at ansætte” kan naturligvis fortolkes, og jeg har ikke kunne finde nogle tal på faktiske ansættelser af bachelordimittender.

Den generelle fastlåste forståelse af, hvordan en universitetsuddannelse bør forløbe, kommer først og fremmest til udtryk hos virksomhederne. For selvom den studerende gerne vil have et fuldtidsjob efter studiet, er der sjældent stillinger, der er egnet til en fuldtidsansættelse af et-to års varighed.

På den måde er man som bachelordimittend allerede dømt ude af konkurrencen mod de andre jobkandidater, medmindre man foregiver et ønske om ikke at vende tilbage til studierne. I det tilfælde kan jeg forestille mig, at både dimittenden og virksomheden foretrækker, at der spilles med åbne kort. Så hvorfor gør vi ikke bare det?

Er det en dårlig investering for virksomhederne? Jeg vil argumentere for det modsatte. Som det er i dag, tilbyder mange virksomheder erhvervspraktik til studerende på kandidatuddannelsens tredje semester. De fire måneders praktik skal munde ud i en opgave, og samtidig er der andre fag der skal bestås ved siden af.

Det er for det første begrænset, hvor meget den studerende kan nå at blive sat ind i på fire måneder, og for det andet skal virksomheden dele den studerendes fokus med studiet. Så kan det godt være, at praktikken er ulønnet, men hvor meget får virksomheden igen af de ressourcer, der investeres i oplæring? Giver det ikke incitament til at sparre på ressourcerne og holde oplæring af praktikanter til et minimum?

Fleksibelt uddannelsessystem

Ved en fuldtidsansættelse af en bachelordimittend har vedkommende fuld fokus på at suge viden til sig om virksomheden. Det giver sig selv, at hvis samarbejdet efterfølgende fortsætter i form af en studieansættelse, vil virksomheden drage fordel af, at den studieansatte har fået virksomheden helt ind under huden.

Af egen erfaring ligger den indgående viden om virksomheden til grund for at kunne koble teori konkret til den enkelte virksomheds problemstillinger.

Netop nu debatterer de i Folketinget om, hvorvidt kandidatuddannelserne kan forkortes med et år uden at gå på kompromis med uddannelsesniveauet. Mit forslag er, at de studerende med relevant fuldtidsjob mellem bacheloren og kandidaten bør springe praktiksemestret over.

De studerendes erhvervserfaring vil øge kvaliteten af uddannelserne, fordi de studerende i højere grad kan give modspil til underviserne og hinanden. I øvrigt vil vi opleve mere målrettede og motiverede studerende, fordi de konkret kan se værdien af undervisningen for dem selv og virksomhederne ude i erhvervslivet. På den måde vil kandidatforløbet udnyttes til fulde, trods en længde på halvandet år.

Vi vil desuden få et mere fleksibelt uddannelsessystem og samtidig spare på SU og dagpenge, da flere vil forkorte deres kandidat og færre dimittender vil være arbejdsløse på grund af manglende erhvervserfaring. Samfundsmæssigt vil vi få en større pulje af nyuddannede talenter med reel arbejdserfaring og højere kvalitet af uddannelse.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu