“Er vores tids bureaukrati, konsulenter, management og performance et tegn på sund udvikling? Eller er det derfor ældre og sundhedsområdet har en farlig kurs? Hvor er ledelsen?”
“Det kunne være, at hvis vi forstod at skabe en stærk mission med stærke handlinger i samme retning, at vi rent faktisk så et erhverv blive født på ny
Er der et område af psykologien, som interesserer erhvervslivet og dets konsulent guruer, er det bias. Nogle gange famler en branche simpelthen i blinde, fordi vi naivt holder fast i idéen om, at der mangler penge og hænder. Og bias, den kan ændres. Vores forudindtagede opfattelse af verden, vi står i, kræver ændring. Hvis altså vi ønsker det bedre. Alderdom er trods alt vores alles fremtid. Og der er både penge og sundhed at hente.
Hvor er vi egentlig på vej hen? Hvem leder vejen? Hvad leder vi efter?
Jeg har selv været i ældreområdet i godt ti år. Er der en branche, som knirker i knæene og knager i hovedet, er det her. Er der et område, som desværre er enten ekstremt misforstået eller slet ikke til stede, er det adfærdsøkonomien.
Hvordan styrker vi den? Ledelse. Det kan siges meget enkelt. Når jeg iværksætter projekter, er det med ét i tankerne, at skabe en stærkere kultur. Hvilket kommer af mere inspirerede ansatte som igen følger én afgørende faktor. Ledelse.
Vi er kun omkring sommeren. Flere plejehjem har allerede røde tal eller er tæt på. Måske vi skulle droppe tanken om flere penge til husene, simpelthen styrke dem med den menneskelige økonomi. Menneskelig værdi. Hvem har sagt, at ældre og sundhedsområdet vil gøre det bedre med flere penge eller flere hænder? To emner som de fleste kun kan finde ud af at snakke om, men de glemmer alt om ledelse og kultur.
Jeg husker et fænomenalt citat fra min gamle erhvervsmentor, Jim:
“Ingen har sagt, at penge løser problemet. Har du en idiot og giver ham flere penge, har du nu en idiot med flere penge.”
Av for den.
Super ergonomiske kontorstole, hovedpinepiller, stærk dobbelt cortado og vikarer. Kortsigtet og ikke holdbart.
Forestil dig, at din arbejdsplads havde mangel på folk. Løsningen? Vikarer selvfølgelig. Ikke nok med vikarer, så ville du også få midlertidige folk ind, som for det første tjener mere end dig og slet ikke er passioneret for jeres firma. De er jo et nyt sted i morgen. Hvilken sund forretning har dog vikar løsning som primær? Hvem har dog besluttet det tiltag?
Vi glemmer årsagen. Glemmer at gøre noget ved den, i dette tilfælde kultur, vi har i vores sundhed og alderdom. Husk at plejehjem også er en virksomhed, der skal løbe rundt. Men hvis ikke et erhverv kan finde smartere iværksatte løsninger end vikarer og overarbejde hos i forvejen pressede sygeplejersker og andre, hvad er det så for en branche, vi er ved at føde?
Tilbage til psykologi. Nu nævnte jeg adfærdsøkonomi tidligere. Er der et tegn, som er tydeligt for en sund eller syg forretning, er det da ved Gud om vores mission, som ofte slet ikke er der stemmer over ens med handlinger.
Er der ingen mission, er det nok, fordi der heller ikke er nogen til at lede den. Og den manglende retning skaber selvfølgelig noget af en løs adfærd blandt de skønne ansatte. Så tror jeg da pokker, at økonomien som siver ud. Ubemærket.
Kort fortalt betyder det, at dine tanker og drømme går i én retning og dine iværksatte handlinger i én anden. For eksempel de Camels jeg snakkede om i starten. Alt for mange ryger stadig. De ved godt, det er det værste, du på planeten Jorden kan gøre. Men ak. Vi fortsætter ufortrødent. Det er kognitiv dissonans.
Det kunne være, at hvis vi forstod at skabe en stærk mission med stærke handlinger i samme retning, at vi rent faktisk så et erhverv blive født på ny. Og det koster ikke mere.
Hvad leder vi efter? Skulle vi ikke prøve at lede det i stedet?
