Debat: Lukning af Kongens Have grundlovsdag sender udemokratiske signaler

346231_16_9_large_406.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
05. jun 2017 KL. 7:28

Det er et ubekvemt paradoks, der opstår, når man på grundlovsdag skal købe en adgangsbillet til en af Danmarks mest prominente offentlige haver. At Kongens Have lukkes af på dagen for demokratiets fejring, d. 5. juni til fordel for det kommercielle aftenarrangement ”En Romantisk Aften i Kongens Have”, hvis billet koster 300 kr., er en af de tydeligste og mest markante udtryk for vores offentlige rums kommercialisering. Det er et eksempel, der bør diskuteres principielt og et eksempel, der rækker dybt ind i hjertet på vores tids demokratiske udfordringer: Hvem er vores fællesarealer for?

Når offentlige rum bliver private
En offentlig plads - parkanlæg, torve, gadehjørner - kan bedst beskrives som en rumlig manifestation af et demokratisk ideal: Alles lige adgang og bevægelse; uafhængigt af status, privilegier, kompetencer eller penge. Det er altså dér, hvor ulige forhold ikke spiller ind på brugsretten. Offentlige steder gør, at vi viser os for hinanden - ung som gammel, rig som fattig, højre- som venstrefløj. Den indre værdi ved offentlige pladser er, at ingen bestemmer, akkurat som den indre værdi ved private rum - boliger, virksomheder, organisationer - er, at nogen bestemmer fremfor andre.

Udspringer der ikke et paradoks, når offentlige rum bliver private? Når alles rum bliver til nogens rum?

Det offentlige og det private er altså to forskellige varianter af dispositionsret. Det er især i byen, at den ene - privatrettens - skvulper over i den anden. For vores offentlige steder er jo ikke virksomheder, boliger eller organisationer, hvor brugsretten reguleres, men de kan blive det, hvis de lejes ud. Men udspringer der ikke et paradoks - eller i hvert fald et kategoriskift - når offentlige rum bliver private? Når alles rum bliver til nogens rum? Og så på den dag hvor vi netop fejrer at retten til at bestemme - demokratiets kerne - er alles ret og ikke bare nogens ret.

Særlig pinligt symbolsk er det, når arrangementet lukrerer på den dag, der før var skænket som fridag og stadigvæk bibeholdes som særlig mærkedag - som en hyldest til demokratiets sejrsgang i Danmark - og nonchalant kalder sit arrangement "En Romantisk Aften i Kongens Have". Det er ikke engang i titlen en fejring af demokratiet. Ingen planlagte politiske taler. Det ville nok også fremhæve forvandlingen af demokratiets kerneoffentlige have til et sted for et privat initiativ. Det er derfor politisk problematisk i dobbelt forstand: At vores offentlige have afgiver plads til et privat arrangement, og at dette arrangements profit trækker på grundlovsdagens status som Danmarks største, vigtigste og sekulært tydeligste mærkedag.

Ingen demokratisk mening
Det kan selvfølgelig give økonomisk - men ikke demokratisk - mening at leje offentlige pladser ud til fordel for en stor sum af penge. I sidste ende kommer dette jo borgerne til gode. Men nogle demokratiske teorier mener, at offentlige pladser altid skal stå til fri disposition for alle, der ønsker at vise politisk utilfredshed - f.eks. ved demonstrationer - eller fejre lykkelige begivenheder - f.eks. hylde sportsresultater. Man kan altid sammenligne ved cost-benefit-analyser, så hvor meget koster retten til at ytre sig i Kongens Have grundlovsdag? Det må man nok spørge Slots- og ejendomsstyrelsen, der forvalter Kongens Have, om.

Ved fri og åben adgang signaleres de grundlag, hvorpå vi bygger vores demokratiske friheder

Rådhuspladsen er endnu en offentlig plads, der er blevet udlejet til både MTV Europe Music Awards og Copenhagen Fashion Weeks belejring. Disse begivenheder gør, at pladsen bliver afspærret og er forbeholdt inviterede VIP's samt betalende gæster. Udover at vores offentlige pladser bliver udlejet til privat brug - og derfor modsætter sig den værdi om lighed, der gør dem så vigtige - er der også en betydelig signalværdi fra politikernes side: Ved fri og åben adgang signaleres de grundlag, hvorpå vi bygger vores demokratiske friheder, mens begrænsninger eller lukninger jo signalerer lukkethed i form af opdelte tilstande beroende på privilegier, uanset i hvilken form. Samtidig betoner aflukninger afgørende økonomiske interesser fremfor en konkret forståelse for, hvorfor vi fejrer grundlovsdag. Altså, der sker en prioritering kontra national-demokratisk historie, frisind og stolthed. Uanset i hvilken ende af det politiske spektrum, man befinder sig i, smager disse prioriteringer af værdier, der kun lader sig omsætte til udemokratiske signaler.