Debat: Løber tiden fra de danske bestyrelser?

375798_16_9_large_336.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
28. jan 2019 KL. 9:17
DEBAT – Diskussionen om de professionelle bestyrelsers sammensætning blusser i disse dage op, og som tidligere er der fokus på, at der i danske bestyrelser er for mange mænd og alt for få kvinder. Det fokus er vi enige i, men vi mener også, at der er alarmerende brug for en anden og mere generel debat om bestyrelsers sammensætning. Nemlig en der handler om, hvorvidt den nuværende bestyrelsesramme for kompetencer og metoder er tidssvarende.

Det mener vi ikke, den er. Baseret på vores mangeårige erfaring med både ledelse og bestyrelsesarbejde, kombineret med et aktuelt perspektiv på fremtiden, er det tydeligt, at vi står overfor et paradigmeskift for ledelse, som i høj grad også påvirker bestyrelsesarbejdet, og den ramme vi kender i dag.

Vi befinder os i en epoke med massiv digital og teknologisk forandring. Denne forandring sker i en hastighed, der overgår, hvad vi hidtil har set, og den ændrer allerede nu radikalt vores måde at arbejde og lede virksomheder på.

Det er et paradigmeskifte, der i høj grad påvirker virksomheders tilgang til organisering, succeskriterier og det strategiske arbejde. Herunder måden hvorpå bestyrelsen skaber værdi i samspil med den øvrige ledelse. Den forandring kalder på helt nye og andre kompetencer, metoder og værktøjer, end dem vi kender i dag.

Fremtiden er for de proaktive virksomheder

Vi er enige i bl.a. Erik Rasmussens syn i mandag morgens kronik 7. januar, hvor han skriver “at de næste fem-ti år vil vi opleve det hidtil største udskilningsløb i erhvervslivet, nemlig imellem de proaktive og de reaktive virksomheder.” Vi står nemlig overfor en helt ny samfundsorden, og kompleksiteten i samspillet heri er udfordrende for selv de bedste og dygtigste ledere og bestyrelser. Mange virksomheder vil derfor alt for hurtigt kunne komme tæt på kanten af overlevelse, hvis de ikke fremtidssikrer ledelses- og bestyrelsestilgangen.

Fremtidens succesfulde virksomheder omfavner proaktivt den nye tid. De forstår, at den accelererende forandring i teknologi, forretningsmodeller, globalisering og konkurrence kræver en langt større agilitet i organisationen. De forstår også, at brugen af teknologi skal gavne både mennesker og samfund, og at de økonomiske resultater kan nås samtidigt med en aktiv involvering i de 17 verdensmål.

Skifte i ledelseskompetencer hos topchefer

Men alt for mange virksomheder ledes i dag stadig gennem optimering, kontrol, KPI’er og med alt for stort fokus på fejl- og risikominimering. Modeller man kan fristes til at kalde mekaniske og fra en tid, hvor bevægelser i markedet var mere overskuelige. Den nye tid kræver det stik modsatte: Høj hastighed på udvikling og beslutninger, kreativitet, risikovillighed og eksperimenter, samskabelse på tværs af teams og brancher. Alle sammen processer, der tager udgangspunkt i mennesket, decentraliseret beslutningstagning og forståelsen af markedets hastighed og ikke mindst helt nye forretningsmodeller og partnerskaber.

Det paradigmeskift og de forandringer, der følger med, skal også afspejles i bestyrelseslokalet, hvis direktionen skal have de rette forudsætninger for at skabe succes. Bestyrelsen skal kunne forstå den nye dagsorden og de vilkår, virksomheden agerer i, samt væsentligt, hvordan dette påvirker virksomhedens forretningsgrundlag på kort og lang sigt. På grund af den hastighed, markedet ændrer sig med, kræver det en helt anden nærhed og kontinuerlig føling med virksomheden, end vi kender fra den velkendte bestyrelsesramme.

Bestyrelsens kompetencer bør derfor ajourføres, så de afspejler de nye ledelseskompetencer som direktionen skal have. Det gøres bedst ved at sammensætte et alsidigt bestyrelsesteam med en langt højere diversitet og mangfoldighed end i dag. Men det er ikke nok at vælge en digitaliserings- eller en innovationsekspert ind i bestyrelsen, hvis arbejdet ellers foregår som det plejer. Ideelt set bør hele bestyrelsen opgraderes og tilpasses den enkelte virksomhed, både i måden man samskaber på, samt kompetencemæssigt for at kunne højne og sikre værdiskabelsen. Formanden skal dermed forstå at bringe et alsidigt – og nøje udvalgt team af bestyrelsesmedlemmer – i spil, snarere end at direktionen eller bestyrelsesformanden sidder med de konkrete svar.

Tiden er løbet fra årshjulet

Isoleret set kalder de nye og stigende krav fra omverdenen på helt nye governance-strukturer og modeller tilpasset den enkelte virksomheds situation i langt højere grad end i dag. Årshjulet og det mere statiske bestyrelsesarbejde har udtjent sin rolle. Alene hastigheden og de tidsintervaller, hvorpå virksomheders strategiske dagsorden ændres, kalder på en helt ny måde for bestyrelsen at arbejde på. Det betyder, at både bestyrelsers ansættelsesudvalg, formænd og headhunterne skal indstille sig på at lede efter nye profiler, der matcher den nye tids behov.

De nye kompetencer finder vi blandt kvinderne og ledere i næste ledelseslag, ledere og direktører i gig-økonomien og digitalt indfødte ledere.

Danmarks virksomheder skal proaktivt ind i fremtiden. Hermed sender vi en opfordring til at finde modet til at opgradere bestyrelsen til fremtidens nye krav.

Vi vil derfor gerne opfordre til, at hvis du sidder som læser og har fremtidens bestyrelseskompetencer, så meld dig som kandidat ved at benytte hashtagget: #fremtidensbestyrelse.