Landbruget har offentliggjort sin klimaplan for 2030 med stor fanfare. Men bag en kvalmende mængde landbrugsrelaterede sprogbilleder, et hav af brede budskaber, som ingen kan være uenige i, og overraskende lidt ny data har vi stadig ikke fået svar på det allervigtigste: Hvorfor bør landbruget ikke betale for sin forurening, som alle andre erhverv i Danmark?
I en kontekst, hvor vores nationale klimamål sandsynligvis ikke længere er tilstrækkeligt til at nå vores forpligtelser til både EU og Paris-aftalen, så er der ingen vej udenom: Vores udledninger skal reduceres. Mens resten af samfundet har reduceret med 25 pct. de sidste ti år, så udleder landbrug-, skove-, gartneri- og fiskerierhvervene det samme og står for en tredjedel af vores udledninger – et tal, der står til at stige til 60 pct. i 2030.
Nuvel, Danmark er et landbrugsland. Men måske har vi nået et punkt, hvor vi har fået for meget af det gode. Landbrugets omfang er uholdbart for samfundets ve og vel. Danmark er det næstmest opdyrkede land i hele verden, her er flere svin pr. indbygger end i noget andet land, og vi har den mindste mængde beskyttet natur i EU. Vores drikkevand, fisk-, fugle- og insektbestand er udfordrede som aldrig før – alle i høj grad påvirket af landbruget.
En opgørelse fra Kraka viser endda, at hvis man opgør de skjulte omkostninger ved landbruget på samfundet som klima, miljø, sundhed og fortrængning af natur, så er landbrugets reelle værdiskabelse yderst begrænset – måske endda negativ.
Undskyldningerne for at bevare landbruget, som det er i dag, er mange. Lad os kigge på et par af dem:
Et argument er, at der er en stigende efterspørgsel på fødevarer i verden, og vi brødføder andre end os selv. Men ifølge Miljøministeret kunne vi brødføde langt flere, hvis de 80 pct. af landbrugsarealet, hvor der i dag dyrkes foder, blev omlagt til at producere mad til mennesker.
Et andet argument er, at vi kan innovere os ud af klimaproblemet. Men langt de fleste reduktioner i landbrugets egen plan kommer fra at udtage lavbundsjorde, at håndtere gyllen bedre, bruge foder eller nitrifikationshæmmere, som allerede findes på markedet, eller fra den naturlige afvikling af landbruget.
“Det vil sige, at vi ofrer relativt grønne arbejdspladser, for at landbruget kan holde fast i status quo
Et tredje argument er, at dansk landbrug er mere klimavenligt end landbrug i resten af verden. Den påstand er der simpelthen ikke belæg for.
Landbrugets nye klimaplan viser, at landbruget kan levere, hvad der forventes af dem i 2030. Virkemidlerne er før blevet beskrevet af landbrugets klimapartnerskab, Klimarådet og mange andre. Det nye er en præcisering af, hvor meget disse teknologier kan bidrage til reduktionerne, og hvad prisen på grisen bliver (udover de f.eks. næsten 10 mia. kr., som landbruget direkte eller indirekte modtog i tilskud og diverse erhvervsfremmende indsatser i 2020).
Hvad, der ikke er nyt i planen, er, at modsat alle andre erhverv, så mener landbruget stadig, at de ikke selv bør betale for at nå deres klimamål. Det er alle os andre, der skal afholde udgifterne.
Der er ingen tvivl om, hvorvidt en ensartet klimaafgift vil ramme landbruget hårdere end de andre erhverv. Nogle landbrugsvirksomheder vil skulle dreje nøglen om, og nogle arbejdspladser i landbruget vil forsvinde. Men der er altså også tale om en sektor, som udleder drivhusgasser som ingen anden med forsvindende lidt værdiskabelse til følge.
Det er også rigtigt, at nogle af de danske reduktioner vil genopstå andre steder. Men heldigvis i meget mindre omfang, end hvad vi bliver fortalt: 11 pct. hvis vi alle lever op til Paris-aftalen ifølge en rapport bestilt af Landbrug & Fødevarer.
Mens landbruget foretrækker at se konsekvenserne af en klimaafgift, som om landbruget var i en osteklokke, så bør politikerne og alle andre kigge på konsekvenserne for hele samfundet, hvis alle andre end landbruget betaler en klimaafgift. Udover det retfærdige i, at alle bør betale det samme for deres forurening, så vil konsekvensen være at afvikle – ikke udvikle – andre dele af erhvervslivet, hvis landbruget ikke bidrager på lige fod med alle andre.
En rapport fra De Økonomiske Råd i 2020 viser, at det scenarie vil koste 6 gange flere arbejdspladser, end hvis alle betalte det samme klimaafgift, og at det vil påvirke især de grønne erhverv negativt. Det vil sige, at vi ofrer relativt grønne arbejdspladser, for at landbruget kan holde fast i status quo.
Det vil også gå ud over vores velfærd og statskassen at undtage landbruget for en klimaafgift. For at nå klimamålene, så vil man skulle finde ca. 15 mia. kr. om året (i tilskud men også tabt økonomisk aktivitet fra nye afgifter) – et beløb, der svarer til 5 store bededage eller hele den samlede indtægt fra registreringsafgiften. Penge, der kunne bruges på sundhed, forsvar, uddannelse, eller skattelettelser.
Alt for længe har Danmark været landbrugets land, på bekostning af danskerne og de øvrige erhverv. Der er ikke behov for flere rapporter, kommissioner og ekspertgrupper. Hvis politikerne skal tjene flertallet og samfundet, så ligger løsningen lige for: Lad landbruget betale for dets forurening som alle andre erhverv.
