SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Kære politikere, de unge er fremtiden, tag dem og deres potentiale alvorligt

Politikerne skal nu sætte handling bag deres løfter under valgkampen, og der bør de starte med at sætte ind ved de unge, der har størst risiko for en dårlig start på arbejdsmarkedet, mener Jacob Holbraad, Jørgen Søndergaard og Marianne Skjold. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politikerne skal nu sætte handling bag deres løfter under valgkampen, og der bør de starte med at sætte ind ved de unge, der har størst risiko for en dårlig start på arbejdsmarkedet, mener Jacob Holbraad, Jørgen Søndergaard og Marianne Skjold. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alle unge skal have mulighed for at bringe deres potentiale i spil. Ingen skal stå tilbage på perronen – og da slet ikke i en tid, hvor vi mangler hænder til at løse de mange opgaver, der ligger og venter. De unge er fremtiden, og vi er som samfund helt afhængige af, at de trives. Men det er ikke alle grader af mistrivsel hos de unge, som skal håndteres af samfundet.

Spoler vi ti år tilbage og spørger 15-årige om, hvor tilfredse de er med deres liv, vil nogle svare, at de har en høj livstilfredshed, nogle vil svare middel, og nogle vil svare, at de har en lav livstilfredshed.

Vi opfordrer til, at politikerne skal sætte langt mere effektivt ind, end de gør i den tiårsplan for psykiatrien, de præsenterede lige inden valget

Spoler vi så frem til i dag, viser data, at der ikke er stor forskel på, hvordan de i dag 25-årige, der enten havde høj eller middel livstilfredshed, klarer sig i uddannelse eller beskæftigelse. Middel livstilfredshed blandt de 15-årige har altså ikke haft nævneværdige konsekvenser for deres videre uddannelse og beskæftigelse.

Zoomer vi derimod ind på de 15-årige, der fortalte om lav livstilfredshed, er de sat markant tilbage som 25-årige. Omtrent en ud af fem er hverken i uddannelse eller beskæftigelse – i modsætning til en ud af ti i de to andre grupper. Og derfor er det denne mest sårbare gruppe med lav tilfredshed, som vi skal have skarpt fokus på.

Nu er folketingsvalget ovre, politikerne skal sætte handling bag ordene, og de bør starte med at fokusere indsatsen og sætte effektivt ind, så vi hjælper de unge, der er i størst risiko for ikke at få en god start på arbejdslivet. Hvis vi giver dem en god start på arbejds- og voksenlivet, gavner det både dem og deres forældre, men også virksomheder, arbejdsgivere og samfundsøkonomien.

Hjælpen skal komme tidligt

Mere end halvdelen af de børn og unge, der henvises til børne- og ungepsykiatrien, viser tegn på psykiske vanskeligheder i fem år eller længere tid, før de får en henvisning. Med andre ord lever mange med tegn på alvorlige psykiske vanskeligheder i halvdelen af deres folkeskoletid, inden de får en henvisning. Det har alt for ofte store konsekvenser for deres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv, når de ikke får den rette hjælp i tide.

Det er mildt sagt nedslående. Men den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det sammen.

Derfor går vi nu sammen for at åbne politikernes øjne for den åbenlyst gode investering i ungepotentialet. Og vi opfordrer til, at politikerne skal sætte langt mere effektivt ind, end de gør i den tiårsplan for psykiatrien, de præsenterede lige inden valget: prioritér de effektive, virksomme indsatser.

Først og fremmest til de børn og unge, der har mest brug for det. Og prioritér særligt tidlig opsporing, samt forebyggende og evidensbaserede indsatser – også i kommunerne.

I dag er indsatserne for at hjælpe børn og unge med svær og vedvarende mistrivsel forskellige på tværs af kommuner – og af meget svingende kvalitet. Det bringer de børn og unge, der bor i den “forkerte” kommune, bagud på point, når de drømmer om uddannelse, arbejde eller andet i deres fremtid.

Sådan vil vi sammen kunne mindske andelen af en ungegeneration, der får en al for svær start på livet.

Der skal sættes en ny standard

Der er akut behov for, at politikerne sætter en ny standard, hvor vi anvender evidensbaserede indsatser til børn og unge med symptomer på svær mistrivsel og psykisk sygdom.

Det er ved svær mistrivsel, og deraf større risiko for psykisk sygdom, at vi ser de store konsekvenser. Derfor betaler det sig at gøre en tidlig indsats.

Lykkes det os som samfund fremover at hjælpe bare ét menneske med en psykisk sygdom til samme livsmuligheder som mennesker, der ikke har en psykisk sygdom, så sparer samfundet mere end 260.000 kr. hvert eneste år i resten af det menneskes liv.

Og de kan samtidig udfylde vigtige positioner på arbejdsmarkedet, hvor vi slet ikke har råd til, at så mange unge mennesker ikke bliver en del af jobfællesskabet.

Det er altså på flere planer en overskudsforretning for samfundet, hvis der investeres i indsatser, der virker.

Derfor er det på høje tid, at politikerne tager de unge alvorligt. Vi opfordrer til, at de politikere, der nu er valgt til at sætte den politiske retning de næste år, investerer i ungepotentialet.

Investerer i børn og unges ret til effektiv behandling. Investerer i børn og unges muligheder for et godt liv og for at kunne udleve deres fulde potentiale. Det håber vi, at politikerne vil prioritere – det er nu, der skal sættes handling bag ordene.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu