Debat: Hvorfor sætte penge i banken til nul eller negative renter, når du kan tage sagen i egen hånd?

386428_16_9_large_35.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
22. aug 2019 KL. 9:15
Det vakte behørig opsigt, da Jyske Bank i tirsdags offentliggjorde, at privatkunder med mere end 7,5 mio. kr. stående på deres konto i banken skal til at betale negativ rente i størrelsesordenen 0,6 pct. Det kommer altså til at koste penge for de velhavende kunder at have penge stående i banken, og dermed er Jyske Bank den første bank herhjemme, som indfører negative renter for private kunder.

Men Jyske Bank kommer givetvis ikke til at være den nye klubs eneste medlem. Som Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet sagde tirsdag: ”De vil alle sammen følge efter i et eller andet omfang, når vi taler velhavende kunder.”

Ringkjøbing Landbobank var allerede tirsdag ude at sige, at de overvejer at gå samme vej. Og forbliver renteniveauet på nuværende niveau, tror jeg, at vi inden for det næste par år vil se negative renter som helt almindeligt, også for kunder med mindre end 7,5 mio. kr. på kontoen.

Crowdfunding som alternativ

Den nye udvikling med, at man skal til at betale for at have penge stående på en bankkonto, bør være endnu en øjenåbner for såvel privatkunder som professionelle investorer om, at der er flere alternativer til bankerne, hvor man rent faktisk kan se sin formue vokse. Det gælder ligeledes, når der skal optages lån.

Faktisk er udviklingen allerede ved at tage fart i Danmark. I sidste uge viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at stadig flere bankkunder og virksomheder vælger alternativer til banken, når der skal optages lån. Fra 2017 til 2018 er der registreret en stigning på 13 pct. i lån fra andre finansieringskilder end bankerne: Fra 69 mia. kr. i 2017 til 79 mia. kr. i 2018.

 I dag er det kutyme, at vi hver især finder og booker det hotel, vi vil bo på i ferien, og selv finder de bedste og billigste flybilletter på internettet. Den tankegang kunne jeg godt ønske mig, at langt flere danskere tog med sig ind i den privatøkonomiske og investeringsorienterede sfære.

Ét af alternativerne til bankfinansiering er crowdfunding. Crowdfunding er vokset kraftigt de senere år i vores nabolande, og vi registrerer nu også i Danmark, at crowdfunding er et af de forholdsvis nye redskaber, som stadig flere benytter.

At netop denne type finansiering vinder frem er som sådan meget logisk bl.a. med tanke på den historie, vi her i landet har inden for andelsbevægelse og andelskasser. Men det handler i høj grad også om gennemsigtighed og troværdighed i en tid, hvor hele finansieringsverdenens image er blevet påvirket af skandaler såsom hvidvask, høje gebyrer og skandaløst dårlig rådgivning af kunder i de store banker. Det har skabt usikkerhed og frygt hos mange danskere, og derfor er mange blevet ekstra agtpågivende.

Når det gælder crowdfunding, er netop gennemsigtighed et nøgleord. Investorerne vælger selv, hvilke virksomheder og projekter, de vil låne ud til. Der er med andre ord fuld åbenhed om, hvem låntager er, og hvad man investerer i.

Tag ansvar for dine egne midler 

Før i tiden ringede de fleste af os til et rejsebureau, når vi skulle på ferie. Vi bestilte en pakkerejse hos Spies eller Tjæreborg med fly og hotel og betalte gladeligt den samlede pris, som rejsebureauet forlangte. I dag er det kutyme, at vi hver især finder og booker det hotel, vi vil bo på i ferien, og selv finder de bedste og billigste flybilletter på internettet. Den tankegang kunne jeg godt ønske mig, at langt flere danskere tog med sig ind i den privatøkonomiske og investeringsorienterede sfære.

Grundlæggende handler det om at tage ansvar for sine opsparede midler. Og hvorfor sætte penge i banken til nul eller negative renter, hvorefter banken forvalter pengene, som den mener er bedst, når man kan tage sagen i egne hænder på et stadig større og mere gennemsigtigt marked for alternative finansierings- og investeringsmuligheder?