SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Forretningsmulighederne i CO2-fangst er lige så globale som klimakrisen selv

Danmark er ikke nogen supermagt, når det kommer til CO2-fangst og lagring. Til gengæld er vi den perfekte redekasse, mener Sune Dowler Nygaard. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Danmark er ikke nogen supermagt, når det kommer til CO2-fangst og lagring. Til gengæld er vi den perfekte redekasse, mener Sune Dowler Nygaard. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ovenpå endnu en sommer med rekordhøje temperaturer – ikke kun i Europa, men globalt – tegner konsekvenserne af den stigende CO2-koncentration i atmosfæren sig stadig tydeligere for os alle.

Hver især skal vi søge at reducere vores forbrug, og vi skal tænke i nye, klimavenlige løsninger, når vi designer og udvikler fremtidens produkter og servicer. Alt dette ved vi, men det står samtidig klart, at det ikke sker, hverken i det tempo eller det omfang vi har brug for. Derfor skal vi til at fange, lagre og anvende CO2 (CCUS), både fra store punktkilder såsom cementindustri og forbrændingsanlæg, og senere også direkte fra atmosfæren. Kun på den måde kan vi gøre os forhåbninger om at bremse klimakrisen.

Klimakrisen, som er tydelig og katastrofal for såvel enkeltindivider som nationer, rummer dog samtidig kolossale forretningsmuligheder. En af mine amerikanske kolleger formulerede det for nylig sådan: “CO2-fangst og -lagring er ’the greatest business opportunity ever’”

CCUS er en enestående forretningsmulighed med globalt potentiale – og det er nu, vi i Danmark skal rykke for at få vores del af kagen

Bag dette utvivlsomt provokerende udsagn gemmer sig nemlig en vigtig pointe: de CCUS-løsninger, der skal udvikles, er ikke kun relevante i Danmark, Tyskland, Europa – eller USA. Nej, de har globalt potentiale. Klimakrisen – og behovet for at reducere CO2-udledningerne – kender ingen landegrænser, og derfor har alle gode CCUS-løsninger globalt markedsperspektiv.

I en nyligt udarbejdet hvidbog fra Teknologisk Institut er de globale teknologitrends og hotspots på CCUS-området analyseret med baggrund i de globale patentaktiviteter – på verdensplan er der udtaget flere end 20.000 patenter, der helt eller delvist kan bruges til fangst, lagring og anvendelse af CO2. Hvidbogen viser, at særligt tre tendenser indenfor CCUS er værd at holde øje med:

Kina er i overhalingsbanen

Det fremgår tydeligt af hvidbogen, at hovedparten af den udviklede CCUS-teknologi er – og fortsat bliver – udviklet i avancerede økonomier med hotspots i hhv. USA, det centrale Europa og Asien, ofte med en baggrund i olie- og gasindustrien. Den største tilvækst af nye patenter skete i 00’erne, hvor særligt USA drev udviklingen, mens Kina de seneste 10 år har taget teten og nu har indhentet USA, hvad angår antallet af patenter på området.

Europæiske eliteuniversiteter halter bagud på forskning i CCUS

Hvidbogen afslører desuden, at mens EU står stærkt inden for innovation i virksomhederne, så er situationen anderledes svag, når det kommer til forskning i CCUS. Det er tydeligt, at top-20 af de patenterende forskningsinstitutioner er domineret af eliteuniversiteter i Californien, Sydkorea og Kina. Frankrig er med institutionen IFP Energies Nouvelles den eneste EU-aktør på listen.

Det er således tydeligt, at vi i Europa skal passe på med at overlade initiativet til bl.a. de kinesiske aktører, og derfor er det også uhyre positivt med de massive investeringer i CCUS, der bliver foretaget ikke kun fra privat side, men også på nationalt og europæisk plan – det gælder bl.a. det nye missionsdrevne partnerskab Inno-CCUS og CCS-erhvervsfyrtårnet.

Teknologiudviklingen i Danmark skal op i gear

Danmark er ikke nogen stormagt inden for CCUS-teknologi med beskedne 11 patenthavere og totalt omkring 80 udtagne patenter. Landet er dog repræsenteret med et hotspot i Hovedstadsområdet, mens ingen danske universiteter figurerer på top-20 listen over CCUS-patenterende forskningsinstitutioner.

Danmark er den perfekte CCUS-redekasse

Hvidbogen understøtter med al tydelighed, at behovet og interessen for CCUS er global og særligt fokuseret på de avancerede økonomier. Jeg ved fra mine mange dialoger med danske og internationale aktører, at konkurrencen på det spirende CCUS-marked er hård – og bestemt ikke bliver mindre hård de kommende år. Rigtig mange globale aktører har set de unikke forretningsmuligheder i at fjerne noget af den CO2, som vores livsstil har ’beriget’ atmosfæren med de seneste århundreder.

Jeg må derfor give min amerikanske kollega ret i hans udsagn om, at CCUS er en enestående forretningsmulighed med globalt potentiale – og det er nu, vi i Danmark skal rykke for at få vores del af kagen. Det er nu, vi skal positionere os som verden førende udviklings- og demonstrationsfacilitet for CCUS-teknologier.

Danmark er i særklasse velegnet som redekasse og demonstrator for nye CCUS-løsninger af globalt tilsnit. Danmark udgør et samlet økosystem på flere end 140 aktører, der rummer forskning, innovation, demoanlæg og patenter, og systemet skal om ganske kort tid manifestere sig i de første demonstrationer af reelle løsninger til lagring af CO2 i Nordsøen.

Danmarks stærke position er bl.a. opnået i kraft af klimaloven og det unikke samarbejde mellem offentlige myndigheder og virksomheder, som gør det muligt for private aktører at investere i et umodent marked.

Klimakrisen er global – men det er forretningsmulighederne også. Det er derfor nu, at alle aktører i det danske økosystem skal stå sammen og udvikle de grønne CCUS-løsninger, som verden har så hårdt brug for. Det er en exceptionel forretningsmulighed, og den må vi ikke forpasse

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu