SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Er frihandel og åben konkurrence stadig det, der gavner Europa mest?

De nye teknologier er simpelthen for potente, og Kina for aggressivt til, at teknologier, produkter, kapital og viden bør krydse grænser uhindret. Arkivfoto: Tingshu Wang/Ritzau Scanpix
De nye teknologier er simpelthen for potente, og Kina for aggressivt til, at teknologier, produkter, kapital og viden bør krydse grænser uhindret. Arkivfoto: Tingshu Wang/Ritzau Scanpix Foto: Ritzau Scanpix

I årtier har der været konsensus om, at frihandel, fri bevægelighed af varer og kapital, åben konkurrence og global integration har skabt vækst og velstand – at regeringer ikke skal “pick the winners”, og at alle industrier er lige gode.

Imidlertid har den teknologiske udvikling skabt sprækker i, hvad der er kritisk for vestlige samfund.

Verden har ikke forandret sig, men geopolitikken og særligt begrebet om national sikkerhed er kommet på speed pga. nye teknologiers potente muligheder.

De nye teknologier er simpelthen for potente, og Kina for aggressivt til, at teknologier, produkter, kapital og viden bør krydse grænser uhindret

I kombination med Kinas aggressive fremfærd, Silkevejsprojekterne, unfair økonomisk praksis, tvungen teknologioverførsel, krænkelse af immaterielle rettigheder osv. har EU set sig nødsaget til handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter: Screening af udenlandske investeringer i kritiske europæiske teknologier, virksomheder, infrastruktur og andre følsomme sektorer, håndtering af konkurrenceforvridende udenlandske subsidier i det indre marked og på tegnebrættet screening af udgående europæiske investeringer.

De nye teknologier er simpelthen for potente, og Kina for aggressivt til, at teknologier, produkter, kapital og viden bør krydse grænser uhindret.

EU har det heller ikke for godt

Men EU’s egen forskning og udvikling har det også svært. EU’s seneste scoreboard er ikke opløftende læsning.

Europæiske virksomheders investeringer i forskning og udvikling steg blot med 8,9 pct. i 2021, mens både USA og Kina overgik dette markant med henholdsvis 16,5 pct. og 24,9 pct. Inden for langt de fleste sektorer sættes EU i overvejende grad til vægs af USA og Kina, og især gældende i den mest teknologitunge informations- og kommunikationsteknologi (ICT).

Også CVC (corporate venture capital) understreger billedet af, at europæiske virksomheder har nogle grundlæggende udfordringer med at tiltrække kapital.

Her ligger EU inde med 22 pct. af verdens samlede CVC, men blot 9 pct. havner hos europæiske startups. 80 pct. af europæisk kapital ender hos amerikanske startups, der løber med 81 pct. af verdens samlede kapital eller ca. det dobbelt af amerikansk CVC. Det vil naturligvis få en række negative afledte effekter for fremtidig forskning og udvikling i Europa.

En sådan udvikling holder selvsagt ikke i længden.

For at afhjælpe strategiske afhængigheder har EU bl.a. introduceret mikrochipforordningen, der via 43 mia. euro i offentlige og private investeringer skal styrke EU’s konkurrenceevne og teknologiske førerposition, det europæiske kvantekommunikationsinfrastruktur-initiativ (EuroQCI), The European Green Deal som ny vækststrategi og forberedelserne til en suverænitetsfond.

Men er det tilstrækkeligt, og kan det lade sig gøre over en bred front inden for mange sektorer?

Næppe. Der skal prioriteres skarpt ift. de områder, hvor Europas modstandsdygtighed er for svag. I takt med udviklingen af stadig flere og mere disruptive teknologier, bl.a. inden for ICT og AI, er der ingen anden vej for Europa end flere tiltag, der imødegår den hårde teknostrategiske konkurrence fra USA og Kina.

Omfavn de geopolitiske realiteter

Er frihandel og åben konkurrence stadig det eneste svar på de realiteter, Europa står over for nu? Målet med frihandel er at skabe øget konkurrence, økonomisk vækst og arbejdspladser.

Men er der andet, der også er afgørende for Europa? Olie- og gassituationen efter Ruslands invasion af Ukraine viste med al tydelighed svaret.

Denne afhængighed kunne løses forholdsvist let, men det kan teknologiske afhængigheder ikke. Kan frihandel beskytte nationale samfunds- og slagmarkskritiske teknologier, virksomheder og infrastruktur? Svaret er klart nej, og det er frihandel heller ikke konstrueret til. Men en sådan beskyttelse er der behov for nu.

De første politiske meldinger på EU’s suverænitetsfond er ideologiske rygmarvsreaktioner, der reducerer beskyttelse af Europas strategiske aktiver til et spørgsmål om for eller imod statsstøtte. Reaktioner, der viser en manglende forståelse for, at erhvervs-, industri- og handelspolitik hænger sammen med sikkerhed og autonomi.

Som med afhængigheden af russisk olie og gas er der en klar risiko for, at Europa ikke handler i tide, når det kommer til teknologier, og derfor ender i afhængigheder, der bliver stadig sværere at komme ud af.

Derfor er det helt afgørende at omfavne de geopolitiske realiteter og nuancere frihandelsmantraet.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu