SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Drop black friday og lad som ingenting

Black friday har dog to kulsorte skyggesider. For det første fordrer de store besparelser en uholdbar indkøbsadfærd, hvor mange ender med at købe varer – ikke af nødvendighed – men udelukkende fordi de er på tilbud. Arkivfoto: Leonardo Fernandez Viloria
Black friday har dog to kulsorte skyggesider. For det første fordrer de store besparelser en uholdbar indkøbsadfærd, hvor mange ender med at købe varer – ikke af nødvendighed – men udelukkende fordi de er på tilbud. Arkivfoto: Leonardo Fernandez Viloria

Vi nærmer os med hastige skridt slutningen af november, og snart er det black friday igen. Et amerikansk fænomen som mange danskere har taget til sig, men som alt for få i virkeligheden forstår de negative klimakonsekvenser af.

I år er tilbudsfesten spået til at blive endnu vildere. Det skyldes en kombination af, at en del virksomheder er hårdt ramt af stigende energipriser og danskernes faldende forbrug, hvilket, sammen med efterspillet fra coronakrisen, har resulteret i overfyldte lagre.

De skal tømmes, så der er plads til nye varer, og det får sandsynligvis mange virksomheder til at give tilbuddene et ekstra nøk i år.

Black friday har dog to kulsorte skyggesider. For det første fordrer de store besparelser en uholdbar indkøbsadfærd, hvor mange ender med at købe varer – ikke af nødvendighed – men udelukkende fordi de er på tilbud.

Det er os virksomheder, der skal skabe de bedste rammer for, at forbrugeren kan handle så klimavenligt som overhovedet muligt

Den psykologiske dragen mod tilbudsskilte vinder ofte over fornuften og de grønne ambitioner, og langt de fleste har nok oplevet at blive grebet af stemningen. Den anden del handler om, at man på black friday skaber et enormt øget kapacitetspres på lagerbeholdninger og forsyningskæder, hvilket resulterer i mere spild, logistikkaos og større CO2-emissioner.

Men hvem har ansvaret for at tage den grønne taktstok og begrænse de negative forbrugsmønstre, som tilbudskulturen skaber? I min optik er svaret klart: Det store klimaansvar ligger hos virksomhederne. Det er os virksomheder, der skal skabe de bedste rammer for, at forbrugeren kan handle så klimavenligt som overhovedet muligt.

25. november er bare en fredag

Hos Son of a Tailor har vi valgt at behandle fredag den 25. november som en hvilken som helst anden fredag. Vi kommer ikke til at sætte vores priser ned eller bombardere vores loyale kunder med en masse nyhedsbreve fyldt med tilbudsnedtællinger og annonceringer.

Vi kommer heller ikke til at lukke butikken helt ned, som vi har set andre brands gøre i deres kritik af black friday – det løsner nemlig ikke problemet med fluktuationer i efterspørgslen og efterfølgende kapacitetspres. Det gør det derimod, hvis vi ikke gør noget som helst.

Vi ønsker at understøtte en sundere forbrugskultur, hvor der handles med omtanke 365 dage om året, men for at kunne skabe forandring er vi nødt til at få flere virksomheder med.

Jeg håber derfor, at flere virksomheder vil være med til at gå forrest og stå imod strømmen af forbrugsfænomener, der strider mod klimaet og bæredygtige tankegange. For hvis vi arbejder i fællesskab, kan vi sammen skabe større og bedre klimaresultater.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu