SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | De danske bestyrelser er stadig langt bagud, når det drejer sig om bæredygtighed

Der ligger et stort potentiale for de danske virksomheder, i at bringe bæredygtighed ind i bestyrelsen, mener Laura Vilsbæk. Arkivfoto: Marie Bentzon
Der ligger et stort potentiale for de danske virksomheder, i at bringe bæredygtighed ind i bestyrelsen, mener Laura Vilsbæk. Arkivfoto: Marie Bentzon

Når Børsen med henvisning til en optælling fra rekrutteringsbureauet Heidrick & Struggles skriver, at:

“Danske bestyrelser ruster sig til (grøn) omstilling”, og at “Bæredygtighed har (...) bevæget sig fra at være en ikkeprioritet i bestyrelsen til at stå på cv’et for hvert fjerde nye bestyrelsesmedlem” … så ville jeg virkelig ønske, at det var sandt. Det er det bare ikke.

Børsen henviser i artiklen til en optælling i de danske C25-bestyrelser, og det er et problem, idet C25 udgør kun 1 pct. af alle danske virksomheder. Der er langt fra 1 pct. af alle danske virksomheder til alle danske virksomheder.

Særligt når vi kigger ud i de små og mellemstore virksomheder, som udgør langt størstedelen af alle danske virksomheder.

Bæredygtighed er én af de største strategiske udfordringer – og muligheder – for alle virksomheder i dag



Her ser tingene nemlig meget anderledes ud.

Det har vi gode data på takket være bestyrelsesnetværket Boardpartner, som hvert andet år laver en større kortlægning af bestyrelserne i de små og mellemstore virksomheder.

I SMV Bestyrelsesrapporten 2022 konkluderer Boardpartner: “Det får os til at konkludere, at det ikke er bestyrelsen, der bringer den grønne dagsorden ind i virksomheden. Derimod er det virksomheden, der bringer det til bestyrelsens opmærksomhed, når virksomheden igangsætter aktiviteter eller er blevet mødt med krav fra omverdenen.”

Der ligger uden tvivl et kæmpe potentiale for de danske smv’er i at bringe bæredygtighed ind i bestyrelsen. Bæredygtighed er én af de største strategiske udfordringer – og muligheder – for alle virksomheder i dag. Derfor skal bæredygtighed – ligesom alle andre strategiske udfordringer og muligheder – også på bestyrelsens agenda.


Vi skal bare ikke tro, at 25 pct. af alle nye medlemmer byder ind på lige præcis den agenda. Endnu. Alt o.k., hvis Børsen helst vil skrive om C25. Det er redaktionelt valg. Husk bare på, at det er et meget begrænset udsnit af dansk erhvervsliv generelt. Særligt hvad angår bestyrelsesland.

Der ligger – på tværs af alle danske virksomheder – et kæmpe strategisk potentiale i at bringe nye bestyrelsesmedlemmer i spil, som kan byde begavet ind på lige præcis den agenda, men vi er der ikke helt endnu.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu