SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Danbred viser hvor galt det kan gå uden den rette bestyrelse

En krænkelsessag endte med en udskiftning af både direktør og bestyrelsen i Danbred. Foto: Danbred
En krænkelsessag endte med en udskiftning af både direktør og bestyrelsen i Danbred. Foto: Danbred

Der er nu endelig sat punktum i sagen om svineavlsproducenten Danbreds direktør, som først blev fredet af sin bestyrelse efter voldsomme klager om seksuel krænkelse fra ansatte og siden fyret af samme bestyrelse – der så bagefter selv gik af.

Den ulykkelige sag endte med at give den fyrede direktør en fratrædelsespakke på intet mindre end 6,8 mio. kr., og det bør nu stå bøjet i neon for alle danske bestyrelser, at det er tvingende nødvendigt at tænke i, hvordan sammensætningen af den enkelte bestyrelse er.

Den oprindelige bestyrelse i Danbred bestod af ældre mænd, og de så ikke faresignalerne, da en lang række medarbejdere og mellemledere klagede over direktørens seksualiserede opførsel overfor yngre kvindelige ansatte – og lod ham derfor slippe med en advarsel.

Den tidligere bestyrelse i Danbred så ikke tidernes ændring, før den ramte dem som en knytnæve. Og det er jo det, en bestyrelse også skal kunne

Det kostede selvsamme bestyrelse pladserne, og de er nu alle udskiftet, så der i dag er såvel kvinder som medarbejderrepræsentanter iblandt. Og den forskellighed er ganske enkelt nødvendig. For hvis det blot er otte nikkedukker med samme baggrund og værdigrundlag, mangler den friktionen, der er en nødvendighed i en velfungerende bestyrelse.

Den tidligere bestyrelse i Danbred så ikke tidernes ændring, før den ramte dem som en knytnæve. Og det er jo det, en bestyrelse også skal kunne – at lodde en stemning, se nye tendenser og dermed også skabe grobund for innovation og udvikling. Det gælder både forretningsmæssige hensyn, men også generelle samfundsudviklinger. Det skal en virksomhed have for øje, når bestyrelsen sammensættes og over tid ændres, så den afspejler den virkelighed, virksomheden navigerer i.

Og det betaler sig at arbejde med diversitet. Faktisk tjener virksomheder med diverse ledelser 12 pct. mere end selskaber, der ikke har samme diversitet, viste en undersøgelse af McKinsey i 2018. Det skal danske virksomheder huske på, for der er virkelig plads til forbedring herhjemme:

65 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer er over 50 år, mens aldersgruppen 20-29 kun udgør 3 pct. Og over halvdelen af danske bestyrelser består udelukkende af mænd.

Det kan vi gøre bedre. Og Danbred minder os om, hvorfor det er så vigtigt.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu