Så ruller DR’s store satsning “Matadorerne” hen over de danske skærme. Har man ikke set første afsnit endnu, skal jeg nok lade være med at afsløre for meget, men blot opfordre enhver til at give serien en chance. For det er ikke hver dag, at man kan blive klogere på et stykke essentielt danmarkshistorie og blive underholdt på samme tid.
Tietgen havde kontor på Børsen i København, hvor vi i Dansk Erhverv i dag har hovedsæde. Da vi blev spurgt, om vi ville låne lokaler til filmoptagelserne, sagde vi straks ja. For vi ville naturligvis gerne bidrage til, at fortællingen om denne så vigtige del af danmarkshistorien blev formidlet på bedst mulig måde. For Børsen var dengang, ganske som i dag, en meget levende bygning, hvor mange mennesker dagligt virkede til gavn for dansk erhvervsliv og dermed Danmark.
“Konkurrence er der ofte brug for, hvis virksomheder hele tiden skal oppe sig og være på forkant med udviklingen til gavn for kunderne
Tiden er anden halvdel af 1800-tallet, og dramaets motor er et opgør mellem de to matadorer C.F. Tietgen og Isak Glückstadt. Det var to mænd af format, der både kunne og ville ændre Danmark. Og det var der brug for. Danmark var på det tidspunkt mestendels et bondesamfund, og der var ikke meget velfærdssamfund over Danmark.
Livet var benhårdt for langt de fleste, og selv om Tietgens mor fødte ti børn, var det kun de fire, der overlevede. Moderen selv døde, da Tietgen var bare ti år gammel.
Dengang var vi ikke i nærheden af det sundhedsvæsen, som vi har i dag. Dem med færrest midler har i dagens Danmark adgang til bedre lægehjælp og medicin, end den rigeste person havde i 1850. Selvfølgelig skyldes dette i høj grad den teknologiske udvikling, men denne er ikke kommet af sig selv.
Den er kommet af virkelyst og virketrang. Den er kommet, fordi iværksættere, opfindere og andre gode folk har sat sig ud over sig selv og ydet ekstraordinære ting. Den er kommet, fordi virksomhederne har virket, og handlen har floreret.
Tietgen var en mand af og til tiden. Da han kom tilbage til Danmark efter seks i år England, hvor han fik et stort udsyn, havde Danmark fået nye love, hvad angik regulering af erhvervslivet. Før det havde der ellers været rigide regler i mange år, der havde medført et statisk erhvervsliv. Men den økonomiske samfundsudvikling og den stigende internationale samhandel gjorde, at man ikke kunne komme uden om lempelser.
Det mundede ud i næringsfrihedsloven af 1857. Nu kunne danskerne drive den virksomhed, som de ønskede. Forudsat at evner og kapital var til stede, naturligvis. Netop kapital kunne den nystiftede Privatbanken, hvor Tietgen var direktør, hjælpe med. Privatbanken blev i øvrigt oprettet af en kreds fra erhvervslivet, der var trætte af Nationalbankens monopol, og som mente, at monopolet medførte bureaukratisk stagnation.
Ja, konkurrence er der ofte brug for, hvis virksomheder hele tiden skal oppe sig og være på forkant med udviklingen til gavn for kunderne. Sådan var det dengang. Sådan er det i dag.
Koblingen af friere love, kapital til rådighed og stor privat virkelyst betød, at Danmark på få årtier tog et kvantespring og blev et mere moderne og langt rigere land.
Listen over selskaber, som Tietgen var med til at stifte, er lang. Det Store Nordiske Telegrafselskab, Det Forenede Dampskibs Selskab, Esbjerg Havn, De Danske Spritfabrikker, Kjøbenhavns Telefon-Selskab, Faxe Kalkbrud, De Danske Sukkerfabrikker og A/S Tuborgs Fabrikker er blot nogle af dem. Og som en slags iværksætternes iværksætter har han bidraget til at skabe i tusindvis af danske job men også både dansk erhvervshistorie og danske erhvervshistorier.
Jeg håber meget, at serien vil give en bredere forståelse af, at når vi har så godt og velfungerende samfund, som vi faktisk har, så skyldes det privates virkelyst og skabertrang. Og vi taler ikke bare om personer som C.F. Tietgen og Isak Glückstadt.
For dansk erhvervsliv og danske iværksættere er en bred skare af mennesker, der alle har det til fælles, at de er villige til at satse og arbejde benhårdt for at skabe noget. De skaber arbejdspladser, udvikling, vækst og velfærd. Det har de gjort i mere end 150 år, og det gør de den dag i dag. Danmark har takket være iværksætterne gennemgået en rejse fra landbrugssamfund til et rigt handels- og servicesamfund, hvor syv ud ti privatansatte er ansat i servicesektoren.
Det private og det offentlige er hinandens forudsætninger. Det må vi aldrig glemme. Så lad os lære af historien og sikre endnu bedre vilkår for iværksætteri i Danmark. Vi har brug for mere iværksætteri. Vi har brug for, at flere iværksættervirksomheder vokser sig store. Og vi har brug for, at de, når de har vokset sig store, bliver i Danmark.
Handel og iværksætteri gør os alle rigere, så lad os nu få meget mere af det.
