Debat: Bliver 2020 året, hvor vi får formueintervaller tilbage på dagsordenen?

394541_16_9_large_837.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
21. jan 2020 KL. 7:00

I en tid med negativ rente har det aldrig været vigtigere at kende sin faktiske risikoprofil. For selvom rettidig omhu altid er godt, så sidder mange danskere med for forsigtige investeringer, der bliver ædt op af inflation og renten, mens andre har foretaget så risikofyldte investeringer, at års slid kan tabes på gulvet af selv små udsving i markedet.

Men hvilken risiko er man villig til at løbe? Det spørgsmål stiller de fleste danskere sig selv, når formuen skal investeres. Ofte finder de svaret ved en hurtig vurdering af sig selv, der baserer sig på mavefornemmelse og opfattelse af egne evner - som hvis de sad ved et pokerbord eller skulle tage tilløb til at springe over en å.

Men investeringer er hverken hasardspil eller en længdespringskonkurrence. Din risikoprofil er meget mere end bare, hvad maven fortæller dig. Der er uden tvivl følelser involveret, men i højere grad skal profilen selvfølgelig basere sig på din formue, indtjening, historik og andre målbare faktorer.

Fakta og tal er den sikre investeringspartner

Som formueforvalter har jeg ofte oplevet danskere, der ligefrem bliver overrasket over, hvor langt deres egentlige risikoprofil lå fra det, de selv gik og troede. Måske har deres investeringer kunne bære en langt højere risiko, og de er derfor gået glip af gode afkast. Eller omvendt har de taget store tab, fordi de slet ikke var klar over, hvilken risiko de havde.

Danske investorer skal kende deres risikoprofil - med udgangspunkt i formueintervallet - bedre, og få den vurderet på et langt mere videnskabeligt og matematisk grundlag


Og selvom mavefornemmelsen meget gerne også skal føles rigtig, så er fakta og tal dog en langt sikrere investeringspartner.

Der findes flere anvendelige værktøjer som f.eks. Sharpe ratio, der vurderer forholdet mellem risiko og afkast, til at vurdere den historiske performance.

Men hvordan kan man så bruge fakta og tal til at vurdere hvilken risiko, som passer til en fremadrettet.

Her er formueintervaller det bedste værktøj, hvor man eksempelvis med 95 pct. sandsynlighed kan se, hvilke udsving i afkast eller i kroner/ører, som ens portefølje vil kunne opleve. Dog må man ikke helt glemme at tage de sidste 5 pct. med i sine overvejelser, da afkastet her kan være højere eller lavere end udsvingsbåndet viser. Men ingen rumlen i maven her - kun tal og beregninger.

Derfor: Fokusér på det negative tal eller procentvis i udsvingsbåndet, og vurdér - evt. sammen med din formueforvalter - om dette tal er for højt (du kan ikke tåle så stort et tab) eller det er for lavt (så kan du godt tåle højere risiko).

Således lyder opfordringen herfra: Danske investorer skal kende deres risikoprofil - med udgangspunkt i formueintervallet - bedre, og få den vurderet på et langt mere videnskabeligt og matematisk grundlag. Der er meget både at tabe og gå glip af, hvis du ikke baserer din risikoprofil på mere end bare mavefornemmelsen.