SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | 2,4 mia grunde til klimahandling nu

Gennem skolestrejker, demonstrationer og sociale medier kæmper børn og unge over hele verden med at gøre opmærksom på klimakrisen. Man bør nu lytte til dem på COP27. Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Gennem skolestrejker, demonstrationer og sociale medier kæmper børn og unge over hele verden med at gøre opmærksom på klimakrisen. Man bør nu lytte til dem på COP27. Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Det er på tide, at verdens ledere – de folkevalgte og industrien – lytter til børn og unge på klimatopmødet COP27 i Egypten. Den danske delegation bør skubbe på for at gøre klimaretfærdighed til kernen i de afgørende forhandlinger – ikke mindst over for børn og unge. For det er himmelråbende uretfærdigt, at børn og unge kommer til at betale den største pris for en klimakrise, som de har absolut intet ansvar for.

Vi er på vej mod en 2,8 grader varmere planet ved udgangen af dette århundrede, viser en ny rapport fra FN’s miljøorganisation Unep. Fremtiden ser dyster ud, men ifølge rapporten er der stadig et vindue på klem for, at vi kan holde os under to grader – og måske endda målet om 1,5 grader. Det kan kun lade sig gøre med en meget hurtig og gennemgribende omstilling til vedvarende energi.

Derfor skal vi sætte konkret handling bag børn og unges bekymringer på COP27 med fokus på tre fronter:

Vi skal med al hast begrænse vores CO2-udledning ved at investere i mere grøn energi som sol og vind.

Vi skal sikre, at der kommer de milliarder til at finansiere klimatilpasning i verdens mest sårbare lande, som er blevet lovet internationalt.

Og vi skal sikre finansiering til at hjælpe de mest udsatte lande, der har et minimalt ansvar for klimakrisen, med at håndtere de tab og skader, som de oplever og fortsat vil opleve på grund af klimaforandringerne.

Sæt farten op

Desværre har det hidtil været uhyre vanskeligt at opnå disse tre mål. Nøglen til effektivt at bremse klimaforandringerne er en hurtig omstilling til grøn energi. En investering i grøn energi er en investering i fremtidige generationer, et mindre ustabilt klima, renere luft, grønne job og øget energisikkerhed. Men det går alt for langsomt med at føre de grønne planer ud i livet.

I mange lande oplever energiselskaber, at det f.eks. tager længere tid at få godkendt en havvindmøllepark, end det tager at bygge den. Regeringer verden over er nødt til at sætte farten op og samtidig kræve, at virksomhederne, som skal udbygge den grønne energiforsyning, leverer løsninger, der både gavner mennesker og natur.

Når det handler om klimatilpasning og håndtering af tab og skader i udsatte og fattige lande, der bliver ramt af oversvømmelser, ekstrem tørke og andre naturkatastrofer, koster det mange milliarder. Men indfrier vi ikke disse mål, vil regningen for klimakrisen blive i en helt anden skala, og de problemer, vi allerede ser i dag, vil accelerere.

Der er næsten 2,4 mia. børn i verden. 2,4 mia. stemmer, som vi ikke må overhøre, og 2,4 mia. gode grunde til at handle nu

Klimakrisen er den største trussel

Klimaforandringerne rammer os alle, men værst går det ud over verdens mest fattige og udsatte. Klimakrisen skaber fattigdom og sult, sender flere mennesker på flugt end krig og konflikt og forhindrer børns adgang til sundhed og skolegang. 774 mio. børn, der lever i fattigdom, er i stor risiko for at blive ramt af klimakatastrofer, som f.eks. tørke, oversvømmelser og hedebølger. Det svarer til næsten hvert tredje barn på kloden, anslår Red Barnet i en ny rapport.

Her kommer 54.000 børn og unge fordelt på mere end 40 lande med et opråb. Mange har allerede oplevet naturkatastrofer og ekstremt vejr og er dybt bekymrede for fremtiden, og de ønsker, at de voksne gør mere for at løse klimakrisen.

Børn kan ikke vente til, at de får stemmeret, for da kan deres fremtid allerede være sat over styr. Gennem skolestrejker, demonstrationer og via sociale medier kæmper børn og unge over hele verden med at gøre opmærksom på klimakrisen. De har masser af kvalificerede bud på, hvordan vi bremser krisen, og hvordan vi tilpasser os klimaforandringerne.

Men børn bliver sjældent hørt, selvom det handler om deres fremtid. Det strider mod FN’s Børnekonventionen, der slår fast, at børn altid skal inddrages og høres, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. Derfor bør Danmark arbejde aktivt for, at børn og unge bliver hørt i klimapolitikken.

Ikke kun børn i Danmark – men også børn i de mest udsatte og sårbare lande. De skal have en plads ved forhandlingsbordet – lokalt, regionalt og internationalt.

Klimakrisen er den største trussel mod verdensmålene for 2030 og for børns rettigheder. Der er brug for folkevalgte og ledere fra den private sektor, som forstår alvoren for de kommende generationer og arbejder for, at retfærdighed står centralt i forhandlingerne på COP27, og som sætter alt ind på at sikre den grønne omstilling.

Vi har brug for, at børn og unge har et håb for fremtiden. Det kan kun de voksne give dem. Der er næsten 2,4 mia. børn i verden. 2,4 mia. stemmer, som vi ikke må overhøre, og 2,4 mia. gode grunde til at handle nu.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu