SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Poul Schmith: Selv med kort ventetid ved domstolene ville store aktører benytte sig af voldgift – og det kommer med en pris

Når en større andel erhvervstvister afgøres ved privat voldgift, sker der ikke nogen opbygning af tilgængelig retspraksis og dermed bliver muligheden for at forudsige afgørelsen af fremtidige tvister mindre. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Når en større andel erhvervstvister afgøres ved privat voldgift, sker der ikke nogen opbygning af tilgængelig retspraksis og dermed bliver muligheden for at forudsige afgørelsen af fremtidige tvister mindre. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Debatten om lange ventetider ved de danske domstole har verseret i længere tid, blandt andet med forslag om, at der bliver tilført flere ressourcer for at afhjælpe problemet.

De fleste anerkender behovet for handling samt, at byrden på domstolene er øget som følge af en prioritering af straffesagskæden, hvor anklagemyndigheden har fået flere ressourcer. Dertil kommer stigende kompleksitet i sagerne.

Diskussionen er vigtig, da man ikke må undervurdere, hvor opslidende det er at være del af en retssag. Det kræver meget af alle parter, både menneskeligt og økonomisk.

Mens flere ressourcer til de trængte domstole givetvis vil medføre en mærkbar effekt for de små og mellemstore virksomheder, som i dag må leve med urimeligt lange sagsbehandlingstider, er det ikke sikkert, at det samme vil ske for de større virksomheders behov for løsning af deres tvister – de vil formentlig fortsat vurdere det mere favorabelt at bruge voldgift.

Her kan virksomhederne nemlig selv bestemme hvem, der skal være voldgiftsdommere, ligesom sagen ikke kører for “åbne døre” som ved domstolene, hvor alle kan gøre sig lystige over noget, der måske er lige det modsatte. Dertil kommer en mere virkelighedsnær sagsomkostningsfordeling, samt manglende ankemulighed, som både kan være en fordel, da sager så ikke kan køre i årevis, men som selvfølgelig også indebærer en risiko.

De større aktørers forkærlighed for voldgift kommer imidlertid med en pris. Når en større andel erhvervstvister afgøres ved privat voldgift, sker der ikke nogen opbygning af tilgængelig retspraksis og dermed bliver muligheden for at forudsige afgørelsen af fremtidige tvister mindre. Der vil med andre ord ikke på samme måde være indsigt i afgørelser, som tilfældet er ved de danske domstole, hvor retspraksis er tilgængelig for alle.

Alle disse forhold bør indgå i diskussionen af, hvilket serviceniveau man forestiller sig, at domstolene skal honorere fremadrettet, så de stadig kan være et centralt forum for tvistløsning for borgere og virksomheder i Danmark.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

Forsiden lige nu