SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Midtvejsvalget endte med en fastlåst Kongres – og gode muligheder for grønne virksomheder

Trump indledte som bekendt en omfattende handelskrig mod Kina. Biden har fastholdt denne linje og har senest indført ødelæggende sanktioner over for den kinesiske chipindustri. Arkivfoto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Trump indledte som bekendt en omfattende handelskrig mod Kina. Biden har fastholdt denne linje og har senest indført ødelæggende sanktioner over for den kinesiske chipindustri. Arkivfoto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Den nyansatte Kongres’ tre største udfordringer bliver inflation, Kina og klima. Det kan give danske virksomheder muligheder

Det amerikanske midtvejsvalg har ændret det politiske landskab i USA.

Det får også betydning for danske virksomheder. Republikanerne har overtaget Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne har beholdt Senatet.

En klar, grøn linje har bidt sig fast i amerikansk politik

Derfor kommer vi til at se en fastlåst Kongres i de næste par år, hvor der næppe kommer et bredt samarbejde om nye reformer og love.

Alligevel har midtvejsvalget skabt både sindsro og klarhed omkring den amerikanske kurs. Sindsro i den forstand, at de amerikanske vælgere på trods af alarmerende spådomme har vist, at det amerikanske demokrati er stærkere end som så.

Og klarhed i den forstand, at vi nu kan se, at en klar, grøn linje har bidt sig fast i amerikansk politik.

Jeg har netop været i Washington som formand for Business Europes US Network – europæisk erhvervslivs talerør for transatlantiske forhold.

Vi mødtes med centrale amerikanske beslutningstagere for at drøfte, hvor USA bevæger sig hen, og hvad det betyder for europæiske virksomheder.

Klima og Kina

Det første samtaleemne på alle møderne var USA’s nye Inflation Reduction Act (IRA). Ud over tiltag til at bremse den amerikanske inflation er loven amerikanernes bud på en ambitiøs klimaindsats. Målet er at sænke USA’s CO2 udledninger med 50 pct. frem mod 2030.

Der er afsat 368 mia. dollar over de næste ti år til udvikling af løsninger inden for power-to-x, CO2-fangst, vedvarende energi, energieffektivitet og biosolutions – områder, hvor danske virksomheder står særdeles stærkt.

Loven står nu over for at skulle implementeres. Dermed bliver de nærmere detaljer om, hvem der skal have støtten og hvordan, lagt fast. Havde republikanerne fået et stærkt midtvejsvalg, have de formentlig drejet støtten over mod sorte energiløsninger og dermed udvandet de grønne ambitioner i loven – og den drejning havde nok været særlig stærk, hvis de Trump-støttede kandidater havde fået pladser i Kongressen.

Det skete ikke, og derfor forventer vi, at USA’s grønne kurs er udstukket og ligger fast i de næste mange år, også selvom præsidentvalget i 2024 skulle bringe en klimaskeptisk præsident tilbage i det Hvide Hus.

Derfor skal vi lægge os i selen for at sikre, at danske virksomheder får størst muligt udbytte af de nye muligheder.

Et andet tilbagevendende tema på mine møder i Washington var Kina. Trump indledte som bekendt en omfattende handelskrig mod Kina. Biden har fastholdt denne linje og har senest indført ødelæggende sanktioner over for den kinesiske chipindustri.

Målet er at stække Kinas ambitioner om at blive teknologisk førende indenfor kunstig intelligens, telekommunikation og kvantecomputere.

Der var allerede inden midtvejsvalget bred politisk opbakning i Kongressen til en hård kurs over for Kina. Og med en Kongres, der er tiltet over i republikansk retning, må man forvente et større pres fra Kongressen mod Biden for en endnu hårdere linje over for Kina.

Det kunne eksempelvis være gennem yderligere sanktioner på salg af teknologier til Kina, samt restriktioner på amerikanske investeringer i Kina. Samtidig vil amerikanerne formentlig også øge presset på Europa for, at vi indfører lignende tiltag over for Kina.

Det påvirker også danske virksomheder, som har berøring med de to markeder, hvorfor vi holder skarpt øje med udviklingen her, så vi kan hjælpe danske virksomheder med at navigere sikkert i dette minefelt.

Svagt Europa svækker USA

Et sidste tilbagevendende tema på møderne var de høje energipriser i Europa forårsaget af Ruslands forfærdelige invasion af Ukraine.

Energiprisernes himmelflugt mærkes af mange, men særligt for de energiintensive virksomheder inden for den kemiske industri, stålindustrien samt producenter af byggematerialer gør det ondt for tiden.

Her er tale om vigtige underleverandører til en bred vifte af europæiske virksomheder, så de hårde tider mærkes hele vejen op i værdikæden og er med til at svække vores globale konkurrencekraft.

Der var en oprigtig bekymring fra amerikansk side for Europas energikrise, for et svækket Europa er også et svækket USA.

USA er i dag Danmarks vigtigste eksportmarked, så derfor har vi om nogen en interesse i at sikre solide, transatlantiske bånd. Dem skal vi arbejde for at styrke.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu