Lige nu lever indbyggerne i landsbyen Suralaya, der ligger på øen Java i Indonesien, i støvet og støjen fra en stor byggeplads. Siden 1984 har de været naboer til et enormt kulkraftkompleks, der løbende er vokset fra to til otte forbundne kulkraftværker. Nu bygges der så kulkraftværk nummer ni og ti.
De nye værker bliver kæmpestore og vil øge kompleksets kapacitet med omkring 50 pct. Ifølge en analyse fra Greenpeace vil de udlede så mange skadelige partikler, at mellem 2.400 og 7.300 mennesker fra lokalområdet vil dø for tidligt. Langt flere vil rammes af akut luftvejsinfektion, der i forvejen er den mest almindelige sygdom i området. Også lokale fiskebestande, koralrev, landbrug og ferskvandsressourcer vil lide yderligere. Og nå ja – så vil de to nye værker hvert år udlede 4,75 mio. ton CO2. Lige så meget som 280.000 danskere tilsammen.
De to nye kulkraftværker bygges i en tid, hvor FN’s klimapanel og Det Internationale Energiagentur for længst har slået fast, at det globale CO2-budget ikke levner plads til ny olie, kul og gas, og hvor lande som Indonesien – med hjælp fra nogle af verdens største økonomier – kæmper for at omstille fra kulkraft til vedvarende energi.
Hvem i alverden poster penge i nye kulkraftværker midt i en buldrende klimakrise, spørger du måske.
Svaret er – utroligt nok – at det gør klimabevidste danskere, der køber sig ind i to af de ti fonde, Danske Bank markedsfører som sine mest bæredygtige og grønne investeringsprodukter. De to fonde har nemlig investeret i det indonesiske energiselskab Barito Pacific, der er medejer af de nye kulkraftværker ved Suralaya.
I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at det må være hævet over enhver tvivl, at det er vildledende at sætte et investeringsprodukt, der finansierer de største drivkræfter bag klimakrisen – fossile brændsler – i forbindelse med begrebet bæredygtighed. Derfor har vi netop anmeldt Danske Bank til Forbrugerombudsmanden.
Før vi sendte klagen, gennemførte vi en analyse af alle ti fonde. Den viser, at selvom Danske Bank på sin hjemmeside skriver, at fondene har “reduktion af CO2-emissioner som sit bæredygtige investeringsmål med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål”, så har fondene tilsammen mere end 470 mio. kr. investeret i fossile selskaber.
Over halvdelen af de sorte investeringer, vi har fundet, er endda i selskaber, der ligesom Barito Pacific ikke bare tjener penge på kul, olie eller gas, men som udvider deres fossile forretning – i direkte modstrid med Paris-aftalen.
I Mellemfolkeligt Samvirke glæder vi os over det stigende antal danske investorer, der går målrettet efter såkaldte grønne investeringsfonde. Dem, der gerne vil have afkast, bare ikke på bekostning af klimaet. Der vil vise finanssektoren og de politiske beslutningstagere, at de ønsker – og tør satse deres egne penge på – omstillingen til et bæredygtigt samfund, der kan fungere inden for de planetære grænser.
Forbrugerombudsmanden og andre relevante myndigheder må værne om den positive og vigtige udvikling ved at slå hårdt ned på Danske Bank og andre, der vildleder disse klimabevidste investorer. Sker det ikke, vil det være ødelæggende for tilliden til grønne finansielle produkter og for den grønne omstilling generelt.
Vi håber, at vores klage bliver den streg i sandet, der én gang for alle slår fast over for finanssektoren, at investeringer i fossil ekspansion aldrig kan kaldes bæredygtige.
Heldigvis har Finanstilsynet netop haft én af de ti fonde under kritisk lup. Efterfølgende fik Danske Bank et påbud for at oplyse “utilstrækkeligt om bæredygtighedsforhold”. Blandt andet fordi de ikke leverer tilstrækkelig dokumentation for, at fondens investeringer lever op til kravet om ikke at skade bæredygtigheds- og klimamål.
Hverken påbuddet eller vores klage er første gang, Danske Banks “grønne” fonde får kritik. For halvandet år siden kom det frem, at fondene havde investeringer i verdens største fossile selskaber. Dem frasolgte banken efterfølgende. Men vi mener langt fra, at de er færdige med at rydde op i fondene – ligesom de langtfra er færdige med at stramme deres klimapolitik.
Når selv de investeringsprodukter, Danske Bank markedsfører som sine mest bæredygtige, understøtter fossile selskaber, der bygger ny kulkraft, nye gasrørledninger og jagter ny olie og gas, så udstiller det endnu engang, at bankens mange klimaløfter kommer til at klinge hult, indtil den dropper alle investeringer i fossil ekspansion.
