Da betydelige offentlige midler i dag allokeres til forskning og universiteter verden over, er der et stigende pres for at kunne påvise, at forskningen ikke blot ender i akademiske afhandlinger, men faktisk fører til nye opfindelser og innovation til gavn for mennesker og samfundet.
Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan vi sikrer de bedste rammer for, at forskere kan omsætte grundforskning til innovation. Traditionelt har der været forskellige spor, hvoraf et er direkte partnerskaber mellem de akademiske miljøer og industrien.
Det sker typisk ved overdragelse af intellektuel ejendom i form af patenter fra universiteterne eller ved dannelse af forskningssamarbejder, hvor akademiske eksperter eller dygtige fagpersoner i sundhedssektoren samarbejder med industrien om at løse en specifik udfordring.
Denne metode kan dog ikke stå alene, da grundforskning fra universiteterne ofte fortsat har brug for tid og udvikling til at modnes i en anden ramme end det akademiske miljø. Her kommer de såkaldte spinouts – purunge selskaber spundet ud fra universiteterne uden en klar plan for, hvordan de skal adressere markedet – ind i billedet.
“Det er svært at leve op til ambitionsniveauet, hvis universiteterne ikke styrkes yderligere med finansiering til at omsætte forskning til patenter
For at sikre at disse virksomheder har gode rammevilkår, kræver det en smidig proces med at overføre patenterne fra universiteterne til virksomhederne, men eftersom forskningsbaseret innovation ikke altid har haft førsteprioritet, varierer universiteternes evne til at omsætte grundforskning til innovation betydeligt.
I en rapport, vi bestilte fra Damvad Analytics, fandt vi ud af, at der i fremtrædende bioteknologiske hotspots er en bemærkelsesværdig forskel i antallet af virksomheder, der bliver spundet ud fra de respektive forskningsinstitutioner.
I Boston skabes der f.eks. én spinout for hver 70. videnskabelige artikel, tallet er 72 i Singapore, 85 i London/Cambridge/Oxford-regionen og 128 i Schweiz. Hvad så med Danmark? Her er tallet 227.
I betragtning af at kvaliteten og kvantiteten af de videnskabelige produktioner pr. indbygger er sammenlignelige på tværs af disse fem regioner, tyder det på, at Danmark har et stort uudnyttet bioteknologisk innovationspotentiale på de danske universiteter.
Det fik os til at lave en mere detaljeret analyse af de tre største universiteter i Danmark: Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i perioden fra 2015-2022.
Vores analyse afslører betydelige variationer mellem de tre universiteter og endnu større forskelle på institutniveau. Ved at vurdere den akademiske produktivitet målt ved det gennemsnitlige antal videnskabelige artikler pr. videnskabeligt personale er KU og AU på samme niveau med en produktionsværdi på 9-10, hvorimod DTU halter lidt efter med en produktivitetsværdi på omkring 7.
Når det kommer til evnen til at omsætte videnskabelige artikler til spinouts og innovation, så er billedet dog straks et andet. På KU er tallet 880 pr. spinout, AU er på 431, og DTU er i toppen med 98. De mest effektive institutter på DTU, DTU Biosustain og DTU Healthtech, er sågar på et niveau, hvor de matcher det verdensførende bioteknologiske innovationsmiljø i Boston.
Trods denne fantastiske præstation er analysens konklusion dog entydigt, at potentialet for at øge antallet af bioteknologiske spinouts er enormt, og hvis KU og AU kom på niveau med DTU, kunne der skabes mere end 40 nye bioteknologiske virksomheder om året.
For at opnå dette er vi nødt til fortsat at dyrke en kultur på vores forskningsinstitutioner, der både værdsætter høj forskningskvalitet og stor innovationskraft. Flere positive tiltag er taget i den seneste tid. På DTU Skylab har studerende og ansatte mulighed for at bygge prototyper og virksomheder under vejledning af mentorer med erfaring som iværksættere. Ligeledes har KU og AU etableret innovationscentrene KU Lighthouse og The Kitchen, hvor det er muligt at afprøve ens videnskabelige idéers kommercielle potentiale.
Trods disse positive strømninger i forskningsmiljøerne er det svært at leve op til ambitionsniveauet, hvis universiteterne ikke styrkes yderligere med finansiering til at omsætte forskning til patenter, da dette er hele grundlaget for at få nye produkter og løsninger på markedet.
I dag indsendes der alt for få patentansøgninger fra de danske universiteter, da deres budgetter ganske enkelt er for lave til denne indsats. Yderligere er teknologioverførselskontorerne ikke rustet til at håndtere det øgede antal af henvendelser fra forskere, der glædeligt ønsker at patentere og nyttiggøre deres forskning.
