SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | CBS-professor: Hvis ikke næste pandemi skal tage os på sengen, bør vi lytte til Bill Gates og stille skarpt på disse fokuspunkter

Bill Gates har i sin nye bog sat fokus på håndtering af en pandemi. Og det er en vigtig diskussion, mener Steen Thomsen. 
Arkivfoto: Elizabeth Shafiroff/Reuters/Ritzau Scanpix
Bill Gates har i sin nye bog sat fokus på håndtering af en pandemi. Og det er en vigtig diskussion, mener Steen Thomsen. Arkivfoto: Elizabeth Shafiroff/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvordan vi fremover skal håndtere fremtidige pandemier, er en vigtig diskussion, som Bill Gates med sin nye bog har lagt i kakkelovnen til. Danmark vil nemlig stå bedre, hvis vi planlægger på forhånd

Det står klart, at hverken Danmark eller verden omkring os var tilstrækkeligt forberedt på coronakrisen. Hvis vi skal undgå, at historien gentager sig, kræver det, at vi lærer af den, inden den går i glemmebogen. Alt tyder nemlig på, at vi også fremover kommer til at opleve tilsvarende epidemier. Bill Gates gjorde derfor verden en tjeneste, da han for nylig startede denne vigtige diskussion ved at udgive bogen “How to Prevent the Next Epidemic”.

Den nye direktør for CDC (den amerikanske pendant til seruminstituttet), Rochelle Walensky, har også meldt ind ved at erkende, at CDC fejlede i sin håndtering af krisen. Hun har derfor lagt op til en håndtering af fremtidige kriser baseret på transparens, samarbejde og ansvarlighed. Der er ingen undskyldning for ikke at gøre sig lignende overvejelser i Danmark, for vi ved nu, at det vil koste menneskeliv og have kolossale økonomiske omkostninger ikke at være ordentligt forberedt.

Fire fokuspunkter

Bill Gates forsøger i sin bog at uddrage alle de vigtigste læresætninger fra det praktiske til det helt overordnede styringsmæssige. Nedenfor kommer i fire punkter en sammenfatning af, hvordan sådan nogle læresætninger kunne se ud i en dansk sammenhæng.

Første punkt er, at pandemier i sagens natur er et globalt problem, der kræver globale løsninger, og derfor er det nødvendigt at have et globalt beredskab, der kan spore og inddæmme epidemier, inden de når at sprede sig til hele kloden. Den naturlige løsning er at give opgaven til internationale organisationer som WHO (World Health Organization), men de fremstår nu så svækkede, at de store lande inkl. EU må hjælpe til i partnerskab med erhvervsliv, civilsamfund og fonde. Men desværre kan vi ikke gå ud fra, at det lykkes.

Det andet punkt er, at vi har løsningerne, hvis det går galt. Nedlukninger, hjemmearbejde, distancering, ansigtsmasker og andre værnemidler virker. De kan forhåbentlig også næste gang holde smitten i skak, indtil medicinalindustrien på rekordtid kan udvikle vacciner og behandlinger, der kan håndtere problemet. Selvfølgelig er der ingen, der siger, at det kommer til at gå ligesom under coronakrisen. På en måde har vi været heldige, at corona ikke var mere dødelig, end den var, eller spredte sig hurtigere, end den gjorde.

Den rigtige løsning er nok at henlægge størstedelen af krisehåndteringen til en stærk og fagligt velfunderet myndighed

Så vi kommer også til at improvisere næste gang, men vi har noget at gå ud fra, og vi ved først og fremmest, at det kan lade sig gøre at komme igennem. Derfor kan vi forhåbentligt undgå panik og alle de fejl, der følger med i den sammenhæng.

Tredje punkt er, at vi må få styr på organiseringen, altså hvem, der gør hvad, under den næste epidemi. En vigtig grund til USA’s fiasko var, at det var uklart, hvem der havde ansvaret for hvad, og vi havde også en del roderi i Danmark. I den sammenhæng er det ikke til at komme udenom god governance, altså et system, der sikrer, at beslutningerne tages af dem, der har mest forstand på det, og at de kan stilles til ansvar for, hvad de gør.

Når enkeltpersoner tiltager sig for meget magt, som de gjorde i Danmark, er det en opskrift på katastrofe. Den rigtige løsning er nok at henlægge størstedelen af krisehåndteringen til en stærk og fagligt velfunderet myndighed, der naturligvis arbejder under politisk tilsyn. Det havde vi desværre heller ikke i Danmark, og det er noget, vi må arbejde på at få opbygget, inden den næste epidemi rammer os. Men under alle omstændigheder er det uheldigt, hvis politikerne blander sig for meget, som de for eksempel gjorde i minksagen.

Det fjerde punkt er, at vi må undgå selvfedme, der uvægerligt kommer til at blokere for de forandringer, der skal til for at forberede os bedre. Man hører stadig indimellem, at Danmark klarede sig exceptionelt godt under coronakrisen. Men det er en sandhed med modifikationer. Ser man på dødeligheden, ligger vi for eksempel langt højere end lande som Japan eller Singapore og faktisk over det globale gennemsnit (med de måleproblemer, der nu er i det). Sammenligner vi med de øvrige nordiske lande, klarede vi os målt på dødelighed bedre end Sverige, ja, men markant dårligere end Norge og Finland.

Kræver planlægning

Det er naturligvis ikke givet, at coronahåndteringen kun skal vurderes på dødeligheden. Forhold som respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder – forsamlingsfrihed, åbne grænser, næringsfrihed m.v. – har også betydning.

Det skader et samfund og fører det i en mere totalitær retning, når de overtrædes, selv om man mener at have gode undskyldninger for at gøre det. Men heller ikke på dette punkt har Danmark udmærket sig. Vi vil stå os langt bedre, hvis vi på forhånd planlægger, hvordan vi håndterer den næste pandemi.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast

Forsiden lige nu