Det går stærkt på rentemarkedet. Indtil for nylig var et af de store markedstemaer stigningen i de lange renter, idet en tiårige amerikansk statsobligationsrente ramte 5 pct. for en måneds tid siden. Siden da er renteniveauet faldet med 1 procentpoint og handler nu i 4,50 pct. Vi skal dog udover oktober stadig tilbage til 2007 for at finde et tilsvarende højt renteniveau.
Ligesom der var flere forklaringer på, hvorfor renteniveauet steg kraftigt, er der også flere faktorer, der forklarer, hvorfor det er faldet lidt igen. I min optik er en vigtig faktor, at det står mere og mere klart, at den amerikanske centralbank er færdig med at stramme pengepolitikken. Historisk er det i hvert fald tilfældet, at der har været en eller anden form for loft over renteniveauet, når først den amerikanske centralbank er færdig med at stramme pengepolitikken.
Givet den økonomiske udvikling og risikobilledet er der for nuværende ingen grund til at tro, at Federal Reserve vil foretage sig yderligere. Når den amerikanske centralbank er færdig med at forhøje den pengepolitiske rentemålsætning, plejer den næste ændring at være nedad. Lige nu indpriser investorerne, at den amerikanske centralbank kan nedsætte rentemålsætningen med knap 1 procentpoint i 2024.
Investorerne lader til at have øget sandsynligheden for en såkaldt “blød landing” med normaliseret inflationspres, hvor den amerikanske centralbank har mulighed for at lempe pengepolitikken en smule for at holde økonomien oven vande. Det narrativ fik mere vind i sejlene efter de lave inflationstal fra USA, der kom tidligere på ugen.
“Den form for finjustering af pengepolitikken så vi senest i 2019, hvor den amerikanske centralbank satte renten ned med i alt 0,75 procentpoint pga. svage væksttal. Jeg har dog svært ved at se et sådant scenarie udspille sig. Der er stor forskel på, hvordan økonomien så ud i 2019, og hvordan den ser ud lige nu. I 2019 var inflationen om noget faktisk for lav, og derfor var det nærliggende at lempe pengepolitikken pga. dårligere vækstnøgletal.Nu kommer vi fra en periode med meget høj inflation, og derfor er incitamentet til at lempe pengepolitikken markant mindre
Nu kommer vi fra en periode med meget høj inflation, og derfor er incitamentet til at lempe pengepolitikken markant mindre, fordi troværdighed er alfa og omega fra et centralbankperspektiv. Derfor forventer jeg, at den amerikanske centralbank vil fastholde det nuværende renteniveau uændret, indtil konjunkturbilledet på et eller andet tidspunkt vender, og det bliver nødvendigt at lempe pengepolitikken mere aggressivt for at få gang i hjulene.
Indtil det sker er der altså også en grænse for, hvor langt renteniveauet kan komme ned. Jeg vil derfor forvente, at den tiårige amerikanske statsobligationsrente vil være et sted mellem 4-5 pct. for nuværende. Der er dog en asymmetri, idet der er større potentiale for rentefald, når konjunkturbilledet vender, selvom det er notorisk svært at forudsige, hvornår det sker.
Derfor kan det være attraktivt som investor at købe statsobligationer med længere løbetid for at få et større forsikringselement i sin portefølje.
