SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Kommentar

Dette er en økonomisk kommentar, som er skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.

Bocian: Vi er i et finansielt territorie, som ingen har overblik over – tag ikke mere renterisiko nu

Steen Bocian
Økonomisk redaktør og cheføkonom
Steen Bocian
Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Vi har i de seneste ti år vænnet os til, at det er gratis at låne. Nationalbanken har i grove træk opereret med negative renter siden 2012 – og alle aktivmarkeder har indrettet sig efter, at adgangen til likviditet har været billig og meget rigelig.

Aktiekurserne er skudt i vejret – bevares indtjeningen har også været stærk – men man må ikke undervurdere rentens betydning for prissætning af aktier. Tilsvarende har boligmarkedet været begunstiget af de lave renter – og låneomlægninger til lavere renter har nærmest været en folkesport.

Mange danskere synes tilsyneladende, at den lange rente er blevet så høj, at de hellere vil løbe risikoen

Over det seneste år er renterne imidlertid skudt i vejret. Ligesom det gjorde en kæmpeforskel for aktivpriserne, da renterne faldt, så kommer det også til at gøre en kæmpe forskel, nu hvor de stiger – og vi har endnu ikke taget hele tilpasningen – slet ikke.

Jeg bliver ikke sjældent spurgt, hvor højt renterne skal op. Jeg må ærligt sige, at jeg ikke har nogen anelse – men hvad måske vigtigere er, så tør jeg ikke satse på, at vi er i nærheden af rentetoppen. Mange danskere holder fast i låneomlægninger som folkesport.

Det skal være dem vel undt, men i mine øjne skal man i det nuværende økonomiske og finansielle klima tænke sig rigtigt godt om før, at man påtager sig mere renterisiko.

Renterne kan godt stige meget mere

Jeg kan hånden på hjertet ikke sige, at renten ikke skal adskillige procentpoint yderligere op. Lige nu er det markedets forventning, at den tiårige amerikanske rente topper i et niveau på 4-5 pct. – og så højt forventes den europæiske rente end ikke at komme. Men markedet er gang på gang blevet overrasket.

Grunden til, at renten stiger, er, at inflationen har nået et niveau, vi ikke har set siden starten af 1980’erne. Dengang krævede det tocifrede centralbankrenter, før inflationen kom under kontrol. Den lange rente nåede, da det gik vildest for sig, op over 20 pct. i Danmark.

Så højt skal renterne forhåbentlig ikke op denne gang. Inflationsforventningerne er fortsat nogenlunde under kontrol, så mindre kan forhåbentligt gøre det. Men hvis inflationsforventningerne stikker af, så kan vi simpelthen ikke afvise, at det kan komme til at ske.

Politisk usikkerhed

Politikerne er en af de afgørende usikkerhedsfaktorer. I de fleste lande har de ledende politikere godt forstået, at finanspolitikken skal doseres med stor forsigtighed, så den ikke øger inflationspresset. Men det er bestemt ikke oplagt, at denne økonomiske ansvarlighed bliver fastholdt.

Vi må ikke glemme, at inflationskrisen gør rigtigt ondt på vælgernes privatøkonomi – og politikere skal som bekendt genvælges. I Storbritannien har vi fået en forsmag på, hvad der kan komme til at ske i mange lande.

Den nye premierminister Liz Truss har i selskab med den nye finansminister Kwasi Kwarteng valgt at træde den finanspolitiske speeder helt i bund. Som konsekvens er den tiårige engelske rente steget med 1 procentpoint på under en uge.

I Danmark er politikerne heldigvis rimeligt ansvarlige, men vi må ikke glemme, at vi er voldsomt afhængige af den globale økonomiske politik – så hvis ansvarligheden skrider i flere store lande, så kan inflationen og dermed renterne sagtens bide sig fast på et meget højt niveau – og vel at mærke i en årrække.

Bekymrende vækst i variabelt forrentede lån

Jeg synes derfor også, at det er bekymrende, at de variabelt forrentede lån er i fremmarch herhjemme. Mange danskere synes tilsyneladende, at den lange rente er blevet så høj, at de hellere vil løbe risikoen.

Det er ikke en god idé med mindre, at man har en meget solid buffer i privatøkonomien. De variabelt forrentede lån udgør ifølge Arbejdernes Landsbank 47,8 pct. af alle realkreditlån. For et år siden var andelen på 43,1 pct.

Hvis du spørger mig, om det er en god idé at udnytte rentestigningen til at opkonvertere sit fastforrentede lån, så er mit svar: Det kan være en fin idé – men du skal ikke konvertere til variabelt forrentede lån med mindre, at du har så god luft i privatøkonomien, at du faktisk kan håndtere endnu højere renter end nu og vel at mærke i rigtigt lang tid.

Man kan sagtens håbe – og egentligt også tro – at renterne ikke stiger ret meget yderligere – og at hvis de gør, at renten så kun er høj i en kort periode. Men man skal altså ikke satse hus og hjem på det. Vi er inde i finansielt territorie, som ingen helt har overblik over. Så tænk dig rigtigt godt om.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Investor

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast