Bocian: Hvor hårdt presses økonomien af pandemiens genopblussen?

nyhedsbrev-bocian-u-logo.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
15. sep 2020 KL.11:23

Det har været en af de mere stille uger rent nøgletalsmæssigt. Dansk økonomi ser fortsat ud til at være på vej frem efter coronachokket – og ledigheden fortsatte i sidste uge sit fald.

Det er glædeligt – om end der fortsat er en betydelig økonomisk usikkerhed. Smitten er atter stigende i Europa – og det risikerer at underminere fremgangen, selvom antallet af indlagte og døde fortsat er forholdsvis lavt.

Et halvt år med corona

Vi har efterhånden vænnet os til coronaepidemien. Fredag kunne vi fejre et af de mere triste jubilæer, da det var halvårsdagen for nedlukningen af store dele af det danske samfund. Man kunne have ønsket sig, at jubilæet kunne fejres med sikker viden om, at smitten var under kontrol, men det er som nævnt bestemt ikke tilfældet. I Danmark og store dele af resten af Europa stiger smittetallet markant.

Fremtidsudsigterne er usikre, men det er vurderingen af krisens hidtidige forløb også

Der rasles derfor også med sablerne i forhold til nye corona-stramninger. Jeg er ikke epidemiolog, men jeg håber, at man kan nøjes med nålestiksindgreb frem for generelle stramninger. Vi må som nævnt ikke glemme, at antallet af indlæggelser fortsat er moderat, og at der glædeligvis kun er få dødsfald.

Selvom vi nu har seks måneders erfaringer med coronakrisen, har vi desværre endnu ikke sikker grund under fødderne, hvad angår samspillet mellem pandemi og økonomi. Hvor meget af aktivitetsnedgangen i coronakrisens første fase skyldtes nedlukningen, og hvor meget skyldtes, at vi alle reagerer på frygten for smitte?

Der findes enkelte studier, og flere kommer til, men mange af studierne blev lavet på et tidspunkt, hvor vi vurderede, at pandemien var mere dødelig end, hvad der vurderes i øjeblikket. Dermed spillede frygt nok en større rolle, end hvad der kan forventes her hen over efteråret. Men frygt vil selvsagt altid spille en rolle, når vi har at gøre med en potentielt dødelig virus.

De økonomiske effekter afhænger selvsagt også af de helt konkrete nedlukninger eller forholdsregler. Er der tale om afgrænsede forholdsregler, så bliver de økonomiske effekter selvsagt også mindre, men hvor meget mindre er ikke godt at vide.

Vi har tal for udviklingen i antallet af nye jobannoncer frem til og med sidste uge. De indikerer ikke på nuværende tidspunkt, at de nye retningslinjer for så vidt angår barer, restauranter i København og Odense har nogen effekt på jobmarkedet – men effekten kan jo komme med forsinkelse. At der ikke på nuværende tidspunkt er en målbar effekt skal også ses i lyset af, at det indtil videre alene er åbningstiderne, der begrænses. Der er ikke tale om, at barerne eller restauranterne skal holde lukket – men det kan desværre komme i spil.

Fremtidsudsigterne er derfor usikre, men det er vurderingen af krisens hidtidige forløb også. Vi har ikke særligt sikre data for den økonomiske udvikling i det halve år, vi har været nødt til at leve med corona.

Protektionisme en uvelkommen gæst

En af coronakrisens økonomiske bivirkninger er protektionisme. Protektionisme får ikke sjældent vind i sejlene, når kriser kradser. Politikerne kan vise handlekraft med letkøbte argumenter om, at protektionistiske tiltag redder arbejdspladser – eller her i coronakrisen, at protektionisme sikrer forsyningssikkerhed. Men argumenterne holder ikke.

Protektionisme koster velstand – og det kan desværre også blive konsekvensen af coronakrisen. Mærsk topchef Søren Skou fortjener derfor ros for i en kronik i Børsen at bringe debatten op – læs kronikken her.

Læs lige den her artikel

Trænger du til en opdatering på den aktuelle økonomiske situation – så samlede min kollega Kenneth Praefke indsigtsfuldt op på den helt aktuelle status i denne artikel. Hovedbudskabet er, at det går mindre slemt end ventet – men meget kan fortsat gå galt, så den endelige dom udestår.