Bocian: Trods corona og nedlukning er 2020 det tredjemest værdiskabende år i danmarkshistorien

nyhedsbrev-bocian-u-logo.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
17. nov 2020 KL.10:45

Efter et voldsomme dyk i den økonomiske aktivitet i første halvår steg dansk bnp med 4,9 pct. i tredje kvartal, viste nye tal i sidste uge. Dansk økonomi har dermed genvundet noget af det tabte her i coronakrisen. I tredje kvartal var det økonomiske aktivitetsniveau ca. 4 pct. under niveauet i slutningen af 2019; inden corona ramte dansk og international økonomi.

Med bnp-tallet for tredje kvartal har vi et rimeligt fornuftigt bud på væksten for hele året. Fjerde kvartal kan selvsagt godt blive udfordrende som følge af det globalt set stigende smittetryk og nedlukningerne på tværs af verdensøkonomien, men et rimeligt fornuftigt bud på væksten fra tredje til fjerde kvartal er nulvækst.

Vi må ikke glemme, at der også er gode økonomiske nyheder her i fjerde kvartal. Særligt udbetalingen af feriepengene i oktober støtter den økonomiske aktivitet. Tal fra jobindex.dk viser da også, at antallet af nye jobannoncer faktisk også i sidste uge var højt. I Nordjylland kan man spore en vis nedgang, men for landet som helhed synes de nye restriktioner ikke på nuværende tidspunkt at have mindsket virksomhedernes appetit på nye medarbejdere.

Hvis bnp er uændret fra tredje til fjerde kvartal, så ender væksten for året som helhed på -3,8 pct. Det er det største dyk i den økonomiske aktivitet siden finanskrisen – men det er dog trods alt et noget mindre dyk end under finanskrisen. I 2009 faldt bnp med 4,9 pct. – hvilket endda kom i kølvandet på et fald på 0,5 pct. fra 2007 til 2008.

Det tredjebedste år rent økonomisk

Selvom coronakrisen er dyb og rammer udvalgte brancher ekstremt hårdt, så kan det også være nyttigt at sætte tingene lidt i perspektiv. Som min tidligere kollega Jonas Meyer gjorde mig opmærksom på, tegner 2020 rent aktivitetsmæssigt at blive det tredjebedste år i danmarkshistorien.

Det er da alligevel tankevækkende, når man tænker på, hvor stor fokus der er på krisens dybde. Kun i 2018 og 2019 har vores samlede økonomisk værdiskabelse været større end i år. Det ændrer ikke ved, at krisen er dyb og alvorlig, men det illustrerer, at dansk økonomi bestemt ikke er ved at falde fra hinanden; heldigvis!

En anden måde at illustrere det samme på er at kigge på beskæftigelsen. I august, som er de senest tilgængelige tal, var der 2.763.695 lønmodtagere i job. Det er dyk på 37.800 personer sammenlignet med tiden inden corona. Et dybt dyk. Men igen kan perspektiv være nyttigt.

I danmarkshistorien har der kun samlet set været sytten måneder med højere beskæftigelse, end der var i august et godt stykke inde i coronakrisen. Så inden vi alle sammen snakker om en krise med afgrundsdybe og blivende økonomiske konsekvenser, så er det altså værd at holde fast i, at vi rent økonomisk stort set aldrig har stået stærkere end nu.

Mink med mink på

Den seneste uge har jo ellers i den grad stået i minkenes skær. Jeg skal ikke forholde mig nærmere til regeringens grundlovsbrud (selvom det ser alvorligt ud), eller om der sundhedsmæssigt var grund til at lukke hele erhvervet, jeg er hverken jurist eller epidemiolog, men jeg har over de seneste uger skrevet et par mindre analyser af minkerhvervet og dets økonomiske betydning.

Grundlæggende er det ikke en sektor af stor økonomisk betydning for dansk økonomi som et hele. Dertil er sektoren simpelthen for lille. Det betyder dog ikke, at sektoren ikke har betydning i visse lokalområder – men det er ikke bekymrende for dansk økonomi som en helhed, at coronakrisen har fældet en hel sektor.

Minkerhvervet har været under pres de seneste år – og har siden 2016 enten haft underskud eller kun lige akkurat gået i nul. Hvor minkbranchen i 2012-2013 var en guldrandet forretning, så har det ikke været tilfældet de seneste år mange år. Antallet af avlsdyr har derfor også været faldende – og den økonomiske betydning af sektoren er derfor faldet.

I 2019 var erhvervets produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det må ikke forveksles med overskud. For omkostningerne ved at drive minkfarmene var højere end produktionsværdien, og i gennemsnit gav bedrifterne et underskud på 0,7 mio. kr. sidste år. Selv uden corona tegnede 2020 også til at blive et svært år for branchen.

Men minkpriserne svinger – og det er derfor ikke til at vide, hvordan udsigterne ville have været om 1-2-3 år – altså uden corona.

Fair kompensation

I mine øjne skal minkavlerne have en fair kompensation for deres tab. Jeg mener dog ikke, at der er belæg for overkompensation. Det vil også skabe en uhensigtsmæssig præcedens i forhold til andre erhverv, som her i coronakrisen enten allerede er tvunget i knæ eller kan blive det.

I mine øjne kan en restaurant, der går konkurs, også være et tab af et livsværk, og ja teoretisk set kan restauranten genopstå, når corona er lagt bag os – men det er jo ikke sikkert, at de hidtidige ejere har økonomi til, at det kan ske. Den hidtidige ejer kan have tabt al opsparing.

Coronakrisen kræver betydelige ofre, så minkavlerne skal sikres rimeligt, men en overkompensation for at dække over en politisk skandale hører i mine øjne ingen steder hjemme.

Minkkompensationen er ikke et stort problem at finansiere

Glædeligvis er kompensationen set fra et statsfinansielt perspektiv en engangsudgift. Det betyder også, at udbetalingen af kompensationen ikke rykker afgørende ved råderum og politiske muligheder over de kommende år.

En stor del af kompensationen vil blive finansieret ved at stifte lån. Staten kan glædeligvis låne til negative renter – og tilbagebetalingen kan samtidig strækkes ud over så mange år, at det ikke får mærkbare økonomiske konsekvenser de enkelte år.

Man kan derfor heller ikke sammenligne den kompensation, der måtte blive enighed om med f.eks. udgifter til børnepasning eller andet. Det er udgifter, der skal afholdes år efter år – den slags udgifter påvirker de strukturelle offentlige finanser og det såkaldte råderum.

Nu er der gået politik i minkene

Der er nu gået så meget politik i minksagen, at det reelt fjerner fokus fra, at coronapandemien fortsat er en trussel mod både helbred og økonomi. I mine øjne burde regeringen tage de styringsudfordringer, som coronakrisen giver, seriøst.

Så lad mig da lige gentage min pointe fra sidste uges nyhedsbrev – hvis vi skal lære noget af minkskandalen, så er det, at regeringens coronastrategi bør ændres radikalt. Som jeg skrev, bør regeringen inddrage særligt Venstre i kernen af coronabeslutningsrummet, nærmest som i en slags coronastyringsregering.

Det vil kræve, at regeringen tør afgive magt – hvilket den næppe har lyst til, men det vil også kræve, at oppositionen tør agere ansvarligt – der vil skulle tages upopulære beslutninger med vidtrækkende konsekvenser på et ofte ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det er præmissen for at kunne lede i landet gennem coronapademien.