Bocian: Nu venter den svære og lange vej op af det økonomiske coronahul

nyhedsbrev-bocian-u-logo.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
19. maj 2020 KL.11:00

Vi er nu godt og vel to måneder inde i coronakrisen – og vi begynder nu at kunne skimte lyset for enden af tunnelen. Regeringen og folketingets partier skal i denne uge forhandle genåbningsfase 2,5, hvor i hvert fald dele af kulturlivet også ser ud til at få lov til at åbne.

Der er endnu et stykke vej tilbage til en helt normal situation, men vi er da på vej. Alt afhængig af forhandlingsresultatet er det primært store begivenheder, der fortsat er lukket ned for i den private sektor. I den offentlige sektor mangler der noget mere, før vi er tilbage til det normale – og så er grænserne mærkeligt nok også fortsat lukkede.

Der er dog ingen tvivl om, at økonomien nu langsomt kan begynde at bevæge sig i den rigtige retning – men der er lang vej tilbage til en normal økonomisk situation – og vejen bliver hård. Ledigheden kan meget vel komme til at stige yderligere, og mange virksomheder risikerer at gå konkurs.

Selvom vi i skrivende stund langsomt er på vej op af corona-hullet, får vi i disse uger fortsat rigtigt mange dybt alarmerende økonomiske nøgletal. For økonomiske nøgletal offentliggøres med en vis forsinkelse.

Bnp faldt med 11-12 pct. i løbet af marts

Fredag i sidste uge fik vi de første bnp-tal for første kvartal. Tallene viste et fald i bnp på 1,9 pct. i årets første kvartal. Det er et stort fald – men mange havde nok frygtet noget, der var værre. Går man bag om tallene, er der dog ingen tvivl om, at et fald i bnp på 1,9 pct. på blot et kvartal er dramatisk.

Vi må ikke glemme, at corona først for alvor blev et tema i midten af marts. Tager man højde for, at det således kun var en mindre del af første kvartal, som var meget direkte påvirket af coronaepidemien – så ser tallene noget mere dramatiske ud. Fra starten til slutningen af marts faldt bnp sandsynligvis med i størrelsesordenen 10-12 pct. Det er et fald af en størrelse, som vi i hvert fald aldrig har haft prøvet før i fredstid. Læs eventuelt min analyse af tallene her.

Hvordan kommer vi op af hullet?

Når et samfund rammes af en potentielt dødelig epidemi, og man som konsekvens lukker store dele af samfundet ned, har det dramatiske økonomiske effekter. Det er vel egentlig ikke så overraskende – men vi ved endnu ikke så meget om, hvor dybt faldet samlet set var. Det ved vi mere om, når vi får flere tal for udviklingen i april, som nok har været krisens værste måned. Selvom faldets voldsomhed er interessant, er det helt store ubesvarede spørgsmål dog: “Hvordan kommer vi op ad hullet”.

Her bliver samspillet mellem den forventede langsomme økonomiske genopretning og de mange forskellige statslige hjælpeforanstaltninger i ind- og udland vanvittigt interessant at følge.

Herhjemme har regeringen udpeget tre økonomiske eksperter til at kigge på udfasningen af vores hjælpepakker. Udfordringen er, at hvis vi udfaser hjælpepakkerne for hurtigt, så er det ikke sikkert, at samfundsøkonomien kan bære det. Men omvendt skal man også være opmærksom på ordningernes store bivirkninger.

Som ordningerne er konstrueret, fastlåses de økonomiske strukturer. Det er ikke hensigtsmæssigt, da vi har brug for al den fleksibilitet dansk økonomi normalt er karakteriseret af, hvis vi skal komme igennem krisens kommende faser.

Pletskud og fejlskud fra Venstre

Diskussionen om mere klassiske finanspolitiske stimuli bliver gradvist mere relevant i takt med, at vi genåbner samfundet. I den forgangne uge er Venstre kommet med to bud på initiativer, som efter deres vurdering vil kunne mindske udfordringerne for dansk økonomi. Set fra min stol er det ene forslag fornuftigt – mens det andet efter min bedste vurdering vil gøre mere skade end gavn.

At halvere momsen, som Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen foreslog inden partilederrunden i sidste uge, er efter min vurdering ikke en god vej at gå. Vi har tidligere haft eksperimenteret med perioder nedsat moms – den såkaldte mims. Det var i en periode i midten af 1970’erne, og resultatet blev ikke som ønsket. Man fik rigtigt nok hævet forbrugsvæksten på den korte bane, men man fik ikke skabt et selvbærende økonomisk opsving – og det var dyrt for statskassen.

Ud over at stimulere forbruget kortvarigt giver en midlertidig sænkning af momsen i høj grad anledning til, at danskerne flytter deres forbrug. Hvis vi ved, at momsen halveres resten af året i år – vil vi flytte en masse forbrug fra 2021 til i år. Det løfter forbruget i år – men mindsker til gengæld forbruget næste år, hvor økonomien efter alt at dømme endnu ikke er i topform. Man risikerer med andre ord en stop-go udvikling i økonomien. Det tjener ikke noget formål.

Derudover er det usikkert, hvorvidt den lavere moms fuldt ud forplanter sig til lavere priser. Så effekten på forbruget er i det hele taget usikker.

Vigtigst bør man i mine øje tænke meget mere i initiativer, som udover at skubbe dansk økonomi frem også kan være med til at forbedre de grundlæggende økonomiske strukturer.
Det evnede man i forbindelse med finanskrisen. Mange tror fejlagtigt, at vi strammede finanspolitikken under finanskrisen. Intet kunne være mere forkert – vi lavede en massiv finanspolitisk lempelse. Et af de ekspansive tiltag var Forårspakke 2.0, som var en skattereform, der var underfinansieret de første år. Dermed stimulerede man den økonomiske aktivitet de første år af reformens løbetid – og samtidig sikrede man en varig positiv effekt på vækst og jobskabelse.

Det er netop stimuli kombineret med reformer, som man bør tænke i, hvis man spørger mig. Det kan også sagtens gøres grønt – hvis det er den retning, man ønsker politisk.

Hvor jeg således har vanskeligt ved at se forslaget om momsens genfødsel som et skridt i den rigtige retning, synes jeg, at der er mere musik i venstres forslag om en krisefond, der kan sikre kapital til virksomheder, der presses voldsomt af coronakrisen. Det har jeg skrevet en leder om her.

Normalt ville jeg ikke synes, at det er smart, at staten blander sig i kapitalfrembringelsen, men coronakrisen er på alle måder speciel. Det er dog afgørende for den fremtidige velstandsudvikling, at vi ikke får decideret statsejede virksomheder. Erfaringerne fra både ind- og udland er endog meget dårlige. Så en krisefond med statsgarantier, som foreslået af Venstre virker i mine øjne til at være et fornuftigt initiativ.

Super interview med Fed-chefen

Mange spørger i denne tid, hvordan vi og andre lande finansierer de mange hjælpepakker. Det og meget andet i forhold til den økonomiske udvikling i USA kan du blive lidt klogere på i det her interview med Jerome Powell chefen for den amerikanske centralbank.

Interessant analyse af forbrugsudviklingen i Danmark og Sverige

Det er bestemt også værd at bruge lidt tid på dette arbejdspapir fra fire forskere fra Københavns Universitet. De kigger på forbrugsudviklingen i Danmark og Sverige i coronakrisens indledning. Det er et meget tidligt studie – som alene bygger på elektroniske transaktioner – men det giver alligevel værdifuld indsigt i, hvor stor betydning valget af nedlukningsstrategi har haft.

En af konklusionerne er, at de ældre reagerer meget forskelligt. I Sverige har ældre sænket deres forbrug langt mere, end tilfældet har været herhjemme. Det skal ses i lyset af, at coronaepidemien har været noget voldsommere i Sverige end i Danmark. Selvom Sverige således har haft valgt at holde stort set alt åbent i løbet af coronaepidemiens første bølge, så har nogle svenske forbrugere alligevel reageret voldsomt.

Det betyder ikke, at valget om coronastrategi har været ligegyldigt – men det er vigtigt at forstå, at forbruget i høj grad også bare er dykket forbi, at vi alle har været bange for at blive smittet – og i Sverige har de ældre måske i virkeligheden været mere bekymrede end de ældre i Danmark.