SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Kommentar

Dette er en økonomisk kommentar, som er skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.

Bocian: Høj inflation og krisesnak har ikke fået danskerne til at stoppe med shoppe

Steen Bocian
Økonomisk redaktør og cheføkonom
Steen Bocian
"Selvom forbrugertilliden er presset helt i bund, så bruger vi fortsat penge.” Arkivfoto. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
"Selvom forbrugertilliden er presset helt i bund, så bruger vi fortsat penge.” Arkivfoto. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi har netop lagt black friday bag os – og nu nærmer julesalget sig. Der er derfor naturligt stort fokus på detailhandlen, som gennem de seneste år har haft en fest.

Festen er for længst slut, men selvom man til tider kan få indtryk af noget andet, så er der endnu ikke tale om en fest, der er endt i tunge tømmermænd.

Detailsalget er målt i kroner og øre kun faldet med 4 pct. siden den absolutte top i marts sidste år

Detailsalget er faldet mindre end man skulle tro

Kigger man på detailsalget, så er der ingen tvivl om, at det i år er under pres fra den høje inflation. Forbrugernes købekraft falder – og som om det ikke var slemt nok i sig selv, så er kuren mod høj inflation højere renter, hvilket kun gør ondt værre i privatøkonomien.

Men selvom detailsalget presses, er det faktisk ikke lavt. Korrigeret for prisudviklingen er detailsalget faldet med ca. 15 pct. siden toppen i marts sidste år. Et så stort fald i detailsalget ser vi normalt kun i dybe kriser, men udgangspunktet for detailsalget har ikke været normalt.

Detailsalget har været præget af coronakrisen – og marts sidste år bød på et ekstraordinært stort løft i detailsalget som følge af genåbningen i kølvandet på forrige vinters nedlukninger og udbetalingen af indefrosne feriepenge.

Hvis vi i stedet for at sammenligne dagens detailsalg med detailsalgets absolutte toppunkt sammenligner med situationen, inden corona ramte – så bliver billedet et noget andet: korrigeret for prisudviklingen lå detailsalget i oktober i år på præcis samme niveau som i oktober 2019.

Det er ikke prangende, at detailsalget ikke er vokset på tre år – men det er heller ikke katastrofalt. Det kunne sådan set sagtens være meget værre med tanke på, at vi danskere oplever et historisk dyk i vores reale indkomster.

Jobfest holder detailhandlen oppe

Der er flere årsager til, at detailsalget trods alt ikke er mere under pres – men den klart vigtigste årsag er, at beskæftigelsen trods krisebekymringer fortsat er kraftigt stigende.

Det betyder også, at danskernes samlede købekraft er stigende. Det tydeliggøres, hvis man i stedet for at fokusere på detailsalget korrigeret for prisstigningerne kigger på detailsalget i kroner og øre. For kigger man på detailsalget i kroner og øre, er det tydeligt, at vi fortsat er flittige med dankortet.

Detailsalget er målt i kroner og øre kun faldet med 4 pct. siden den absolutte top i marts sidste år. Pengene rækker bare lidt kortere, så vi får 15 pct. færre varer.

Normalt rammes det private forbrug i krisetider af, at vi sparer mere op. Den økonomiske usikkerhed stiger – og vi sætter os på pengepungen af frygt for, at krisen også rammer os. Men denne gang er denne effekt ikke tydelig. Selvom forbrugertilliden er presset helt i bund, så bruger vi fortsat penge – vores penge rækker bare kortere end normalt.

Der er dog en risiko for, at vi kan komme i en mere reel forbrugskrise. Hvis ledigheden for alvor begynder at stige, kan det måske få os danskere til at spare mere op. En alvorlig krise på boligmarkedet kan have samme effekt, hvis mange frygter teknisk insolvens og derfor lægger ekstra til side.

Det er dog ikke det, som vi ser på nuværende tidspunkt – og det er sådan set heller ikke det, eksempelvis de økonomiske vismænd forventer. Snarere forventes det, at vi nedbringer opsparing, så vi bedre kan fastholde vores levestandard trods reallønstilbagegang. Og opsparingen er i udgangspunktet god. Det ventes at holde hånden under detailhandlen.

Men jeg forstår godt, at detailhandlerne er bekymrede – for der er ikke meget, der skal gå galt før, at den forsigtige optimisme bliver vendt til mere normal krisestemning. Og får vi kombinationen af faldende forbrugslyst og faldende realindkomster, kan det godt blive grimt.

Pas på statistikkerne

Som nævnt indledningsvis, er der i disse dage stor fokus på detailsalget, da vi lige har lagt black friday bag os – mens julehandlen banker på døren. Man skal imidlertid være meget varsom med at overfortolke de hurtige forbrugsstatistikker.

Særligt er det vigtigt, at tallene korrigeres for prisudviklingen – for hvis forbruget alene er steget som følge af, at alle varer og tjenester er blevet dyrere, siger det reelt ikke så meget om den underliggende økonomiske aktivitet. Men man kan ikke bare korrigere for den samlede inflation på ca. 10 pct. – for der er stor forskel på, hvor meget priserne er steget for forskellige varegrupper.

Det nytter således ikke noget at korrigere omsætningen i tøjbutikker med den samlede inflation – for tøj- og skopriserne er kun steget med 5 pct. over det seneste år. Fjernsyn og lydanlæg er kun steget med 2,9 pct. – mens computere faktisk er faldet i pris.

Men her stopper problemerne ikke. For vi har kun inflationstal frem til oktober – og tallene kan godt have ændret sig ret markant her i november. Der var også black friday sidste år, så umiddelbart burde black friday ikke påvirke den målte inflation – men hvis tilbuddene har været bedre eller dårligere end sidste år, så vil det påvirke inflationen – og i nogle tilfælde endda meget.

For at komplicere yderligere er spørgsmålet dog, om den effekt overhovedet fanges af inflationstallene, for black friday er i slutningen af måneden, mens man måler inflation i starten af måneden. Så man skal virkelig holde tungen lige i munden.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Investor

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads