Bocian: Handlekraftige centralbanker reagerer rekordhurtigt i uroligt marked

nyhedsbrev-bocian-u-logo.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
24. mar 2020 KL.12:00

Coronakrisen har udviklet sig med en hast og styrke, der er dybt bekymrende, da det øger risikoen for, at vi i tillæg til en midlertidig nedlukning også står på tærsklen til en selvforstærkende finansiel og økonomisk krise. De amerikanske aktier er faldet med 34 pct. på lidt over en måned – olieprisen er halveret og rentespændene er kørt ud.

Centralbankerne har handlet hurtigt og med styrke

Men modsat tiden efter finanskrisen synes politikere og centralbanker dog at være noget mere vågne denne gang. Selvom analytikere og økonomiske eksperter altid mener, at de kunne have gjort det hele bedre selv, så fortjener de, der har reelt ansvar, stor ros for også at tage den økonomiske side af coronakrisen alvorligt.

Den amerikanske centralbank (Fed) er atter gået forrest og har på to uger sat den amerikanske rente i nul. Niveauet inden krisen var ikke højt, men det er dog trods alt en rentesænkning på 1,5 procentpoint på meget kort tid. Søndag for lidt over en uge siden genintroducerede de deres opkøbsprogram - det opkøbsprogram, der mandag i denne uge blev gjort ubegrænset.

Det så vi realiteten aldrig under finanskrisen – selvom QE3 ikke havde en fast udløbsdato var der dog en begrænsning på de månedlige opkøb. Det er der ikke denne gang, læs min lille analyse her.

Den Europæiske Centralbank (ECB) skuffede til gengæld voldsomt på deres møde i forrige uge – hvilket særligt sendte de sydeuropæiske renter i vejret. Der opstod en grundlæggende tvivl om, hvorvidt ECB havde forstået krisens omfang, og særligt opstod der tvivl om, hvorvidt centralbanken ville være villig til at holde hånden under de mest pressede markeder.

Men sent onsdag i sidste uge tog centralbanken revanche – da ECB introducerede et langt mere overbevisende opkøbsprogram og samtidig sendte et klart signal om, at centralbanken vil gøre, hvad der end skal til for at sikre, at vi kommer så godt gennem krisen som muligt.

Der er bestemt ikke ro på det finansielle system – men centralbankerne går langt – meget langt på kort tid - og det kommer til at gøre en stor forskel.

Finanspolitikken lempes, men ikke nok

Men det er ikke kun centralbankerne, der har reageret. Både i Danmark og i stort set alle andre lande har man på rekordtid fået skruet finanspolitiske hjælpepakker sammen. Det har ikke været koordineret på tværs af landene, men da alle alligevel har gjort det samme, så bliver effekten stor.

Desværre synes jeg fortsat, at de danske hjælpepakker (og mange af de globale) efterlader for store huller i forhold til at sikre, at der ikke bliver for store negative konsekvenser af coronakrisen. De danske hjælpepakker er bevidst gjort målrettede af hensyn til de offentlige finanser. Det hensyn bør træde i baggrunden – vi har rigeligt råd til at lade den offentlige gæld stige betydeligt i den aktuelle krise, hvis det kan sikre, at danskernes job fastholdes – og virksomhederne overlever.

Den økonomiske politik kan ikke forhindre, at vi stor i en dyb økonomisk krise. En stor del af produktionen er stoppet i en periode. Det kan ingen hjælpepakke ændre ved. Men hjælpepakkerne kan sikre, at økonomien står langt stærkere, når krisen før eller siden slipper.

Kronen er under pres

Som vi også det under finanskrisen sættes vores fastkurssystem under pres i den nuværende krise. Investorerne søger ud af små illikvide valutaområder – hvilket trækker i retningen af en svagere kronekurs. Det ønsker vi imidlertid ikke – og nationalbanken måtte derfor sætte renten op sidste torsdag.

Det skulle gerne lokke investorerne tilbage i folden, men om en rentestigning på 0,15 procentpoint er nok, det ved ingen. Der kan derfor også være mere i vente, hvis der ikke falder ro på markederne i løbet af de kommende dage og uge.

I mine øjne er fastkurspolitikken imidlertid et så centralt element af vores økonomiske kredsløb, at den skal forsvares med næb og klør – også selvom det da havde være ønskværdigt at undgå det. På den lidt længere bane er der dog en oplagt vej til at undgå pres på kronen i krisetider. Det er fuldt euromedlemskab. Vi har alligevel fra start haft en pengepolitik, som reelt har været at sidestille med fuldt euromedlemskab.

Realkreditmarkedet presses

Ud over at være bekymret for kronemarkedet er jeg også bekymret for realkreditmarkedet. Realkreditmarkedet kom, som et af de få markeder gennem finanskrisen uden at være lukket ned i periode. Men dengang var i høj grad bankerne, der gav systemet kunstigt åndedræt. Med den nye finansielle regulering har bankerne imidlertid ikke samme muligheder som dengang. Spørgsmålet er om det er hensigtsmæssigt.

De udenlandske investorer er ikke længere ivrige efter at købe realkreditobligationer, og danske investorer har allered en stor eksponering. Min kollega David Bentow skrev en fin artikel om nogle af realkredittens udfordringer, læs den her.

Pensionskasserne spiller nøglerolle - evner de at løfte den?

I det hele taget har vi via reguleringen fjernet mange af bankernes funktioner. De er i stedet overtaget af pensionskasserne – men spørgsmålet er om, vi ikke blot derved har fået flyttet rundt på aben. Det har min kollega Julie Søltoft skrevet om her.

Det bliver i hvert fald ekstremt interessant at følge pensionskassernes ageren under corona-krisen. Pensionskasserne kan på papiret tillade sig at være mere tålmodige – men i praksis måler pensionskasser også performance på dagsbasis, så om de faktisk evner at stoppe den finansielle lavine fra at rulle, bliver vi først klogere på, når vi er kommet lidt længere ind i krisen.

I bankernes fravær kommer pensionskasserne til at skulle spille en langt mere aktiv rolle i, at holde det finansielle system i live de kommende uger. Det gælder i forhold til kronemarkedet, det gælder i forhold til realkreditmarkedet og det gælder i høj grad i relation til finansieringen af de mange udgiftskrævende hjælpepakker, der nu sættes i værk.

Aktuelt er der udsigt til et løft i statsgælden på 50 mia. kr. Det vil relativt nemt kunne absorberes i markedet – men hvis vi taler en coronafond på 300 mia. kr., så kan man desværre ikke tillade sig at ignorere det faktum, at markederne allerede er i undtagelsestilstand.

Det bliver ikke nemt at hente så mange friske penge i markedet, som det ser ud lige nu – også selvom vi har en super stærk nationaløkonomi. Det kan i realiteten gøre en sådan fondskonstruktion umulig – med mindre at man kan indgå aftaler med pensionskasserne om betydelige meropkøb. Men så bliver renten bestemt ikke negativ.

Pensionskasserne efterlyser opbakning fra nationalbanken. Den er imidlertid vanskelig at give med et fastkursregime. Hvis nationalbanken laver et opkøbsprogram, svækkes kronen - og så skal renten op. Det er ikke nødvendigvis den vej, vi gerne vil, men alle muligheder skal naturligvis overvejes.

De udenlandske investorer har ikke stor appetit. Lærebøgerne om perfekte kapitalmarkeder holder desværre ikke helt, når alle er bekymrede for likviditeten.