Det begynder at smage lidt rigeligt af finansiel krise. Først kollapsede Silicon Valley Bank i slutningen af forrige uge – og i den forgangne weekend var storbanken Credit Suisse tvunget til at lade sig overtage af konkurrenten UBS.
Man kan naturligvis håbe på, at der dermed er taget hånd om alle problemer i det finansielle system, og at der derved kommer ro på, men mon dog.
Den finansielle stress er i mine øjne en konsekvens af de ubalancer, der blev bygget op som følge af den økonomiske og finansielle kur mod coronakrisen. Selvom det forholdsvis hurtigt stod klart, at coronakrisen ikke var en traditionel økonomisk krise, blev der både i 2020 og 2021 ført voldsomt ekspansiv økonomisk politik.
Det var reelt først i foråret 2022, at man skiftede strategi – på det tidspunkt var den ekspansive økonomiske politiks bivirkninger meget tydelige.
Den ekspansive finans- og pengepolitik gjorde, at vi på kort tid fik skabt en voldsom ubalance mellem det globale vareudbud og efterspørgslen efter ditto. I 2021 blev forsyningskædeproblemerne tydelige, men da speederen blev holdt i bund samtidig med, at coronanedlukninger stadig periodevis hæmmede den globale produktion, endte resultatet med at blive den højeste inflation i årtier.
I tillæg hertil fik den rigelige likviditet og de ekstremt lave renter skabt grobunden for en risikobetonet adfærd i det globale finansielle system.
“Den finansielle stress er i mine øjne en konsekvens af de ubalancer, der blev bygget op som følge af den økonomiske og finansielle kur mod coronakrisen
Steen Bocian
Nu skal vi den anden vej – inflationen skal ned, og risikoviljen skal dæmpes. Centralbankerne har derfor over det seneste år strammet pengepolitikken voldsomt – problemet med kuren er, at den har bivirkninger, og derudover er den svær at dosere præcist.
Det ser vi i øjeblikket konsekvenserne af med finansiel uro og banklukninger – men da inflationen stadig er tårnhøj, kan centralbankerne ikke tillade sig, at skifte strategi, så jeg tror, at vi kommer til at se flere problemer i det finansielle system.
De seneste ugers udvikling minder på nogle måder om finanskrisen – men der er også betydelige forskelle. Der er ikke tale om en kreditkrise drevet af tab på udlån, hvilket var tilfældet i 2007 og 2008.
Silicon Valley Bank havde tydeligvis en for risikobetonet adfærd. Det blev banken straffet for, da renterne steg – og Credit Suisse har gennem de seneste år haft så mange skandalesager, at det var mere end vanskeligt at stole på ledelsen af banken. Men der synes at være tale om nogenlunde afgrænsede problemer snarere end en systemisk krise.
Mit bedste bud er derfor også, at vi styrer uden om en egentlig finanskrise – men jeg må ærligt indrømme, at jeg sagtens kan tage fejl.
“Mit bedste bud er derfor også, at vi styrer uden om en egentlig finanskrise – men jeg må ærligt indrømme, at jeg sagtens kan tage fejl.
Steen Bocian
Den største forskel mellem finanskrisen og nu, er I mine øjne måske slet ikke de bagvedliggende problemer. Den største forskel er måske, at vi kan trække på erfaringerne fra finanskrisen. Finanskrisen var den første globale bankkrise i årtier. Myndighederne famlede derfor en smule i blinde, da der skulle findes konkrete løsninger på de problemer, der opstod undervejs.
Myndighederne viste ikke, at det ville gå helt galt, da man lod Lehman Brothers gå konkurs. Man havde heller ikke på forhånd gennemskuet, at manglen på dollarlikviditet kunne udgøre et kæmpe problem i ugerne derefter.
I dag ved vi, at banklukninger skal foretages ordentligt, og at dollarlikviditeten spiller en afgørende rolle, når der er pres på det globale banksystem. Og vi kommer givetvis til at trække yderligere på erfaringerne fra 2008 og 2009 over de kommende uger og måneder.
Står vi så ved indgangen til en økonomisk krise som følge af den finansielle uro? Her tillader jeg mig endnu at være i tvivl.
Bankkrisen giver økonomisk modvind, men det er endnu et åbent spørgsmål, hvor stor realøkonomisk skade bankernes problemer kommer til at resultere i. Hvis centralbanker og tilsynsmyndighederne evner at afgrænse problemerne, kan det måske vise sig, at konsekvenserne bliver forholdsvis overskuelige.
Torsten Sløk, cheføkonom i den amerikanske kapitalforvalter Apollo, skiftede imidlertid i sidste uge hans hidtidige optimisme ud med pessimisme som konsekvens af problemerne i den amerikanske banksektor. Han ved mere om amerikansk økonom, end jeg gør – men jeg har en fornemmelse af, at han er en postgang for tidligt ude.
Jeg tror derfor også, at den amerikanske centralbank vil hæve renten yderligere onsdag, mens han vurderer at den amerikanske centralbank har lagt renteforhøjelserne bag sig.
“Jeg tror derfor også, at den amerikanske centralbank vil hæve renten yderligere onsdag
Steen Bocian
Uanset hvem der får ret, kommer jeg til at følge samspillet mellem realøkonomien og den finansielle sektor tæt over de kommende måneder. Risikoen for, at vi er på vej ind i en dybere økonomisk krise, er i hvert fald steget betydeligt.
Jeg håber dog, at centralbanker og tilsynsmyndigheder får dæmpet den finansielle krise nok til, at vi ikke står overfor noget, der ligner den økonomiske nedtur i forbindelse med finanskrisen. Dengang mistede vi knap 200.000 arbejdspladser i dansk økonomi.
Her til sidst en opfordring. Jeg synes som regel, det er lidt upassende i al for høj grad at reklamere for vores eget produkt i mit nyhedsbrev – jeg er sikker på, at du selv finder ud af, hvad du synes er interessant, når du nu har været så opsøgende, at du ligefrem læser mit nyhedsbrev.
Men tillad mig lige at skam-reklamere for mine kollegaer på vores finansredaktion.
De har virkelig dækket udviklingen de seneste uger med stor indsigt og dybde. Min kollega David Bentows indsigt i den finansielle sektor er svær at matche, og han har det altså som en fisk i vandet, når der er pres på.
Men David er ikke et one-mand-band. Hele finansredaktionen under Tor Johannesson løfter. Så når Frederik Jensen, Amanda Bendtsen, Mathias Hagemann-Nielsen, Peter Levring eller Thomas Zigler sætter sig til tasterne, så læs med – de sover med støvlerne på for at holde os andre opdateret.
