SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Kommentar

Dette er en økonomisk kommentar, som er skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.

Bocian: Det er ikke et spørgsmål, om vi får en krise, men derimod hvor hård og lang den bliver

Steen Bocian
Økonomisk redaktør og cheføkonom
Steen Bocian
Onsdag udgiver Nationalbanken sin halvårlige prognose. Arkivfoto: Simon Fals
Onsdag udgiver Nationalbanken sin halvårlige prognose. Arkivfoto: Simon Fals

Det knager og brager på de finansielle markeder samt i dansk og international økonomi. Mandag nåede den tiårige statsobligationsrenten op over 2,2 pct. – det højeste niveau siden 2011, og på blot en uge er det danske aktiemarked dykket med næsten 8 pct.

Det er voldsomt.

Jeg tror ikke på en blød landing

Det økonomiske udfaldsrum er fortsat stort, og det er ikke utænkeligt, at økonomien lægger an til en blød landing, men jeg må tilstå, at jeg finder profetien om en blød økonomisk landing mere og mere urealistisk. Jeg tror, at vi står foran en realøkonomisk krise – så for mig er spørgsmålet snarere, hvor hård bliver krisen?

Husholdningerne i både Danmark og resten af den vestlige verden får i øjeblikket læsterlige høvl af kombinationen af stigende renter, faldende formuer og skrumpende realindkomster.

Hvis man ikke allerede har indarbejdet et relativt negativt scenarie i virksomhedens fremtidsplaner, tror jeg, at det er på høje tid at få det gjort

Herhjemme oplever vi i år det største reallønsfald i mere end 70 år – og det skylles altså ned med ret markante renteforhøjelser.

Det har allerede fået forbruget til at falde, men økonomien har endnu ikke tilpasset sig fuldt ud til den nye virkelighed. Den kommende vinter bliver hård at komme igennem rent økonomisk. Mange husholdninger har fortsat reserver at tære på – så tilpasningen kommer gradvist i takt med, at vi hver især må indse, at vi ikke blot kan fortsætte uforandret i vores privatøkonomi. Men tilpasningen kommer.

Investeringerne kommer også under pres

Det er ikke alene husholdningerne, der kommer til at holde igen. Jeg tror også, at vi står over for en kraftig nedgang i investeringsaktiviteten i erhvervslivet.

Økonomisk usikkerhed er gift for erhvervslivets investeringslyst – og når det samtidig er blevet både dyrere og sværere at få adgang til risikovillig kapital, så er det min klare forventning, at investeringsaktiviteten kommer til at dykke meget markant.

Selvom jeg altså virkelig har nej-hatten trukket godt ned over ørerne, så må jeg dog samtidig konstatere, at de fleste hårde økonomiske nøgletal fortsat ser stærke ud.

Beskæftigelsen er fortsat stigende, og virksomhederne synes også her i september at efterspørge nye medarbejdere. Andet kvartal bød da også på fin økonomisk fremgang, selvom både forbrug og investeringer faldt – men jeg tror, at det er en stakket frist. De virksomheder og husholdningerne, der for sent indser, at udviklingen er vendt, risikerer virkelig at få ørerne i maskinen.

Mange virksomheder er ved at lægge sidste hånd på budgetterne for 2023. Hvis man ikke allerede har indarbejdet et relativt negativt scenarie i virksomhedens fremtidsplaner, tror jeg, at det er på høje tid at få det gjort. 2023 kan meget vel blive et år præget af meget betydelig økonomisk modvind. Det er naturligvis muligt, at det blot er mig, der er mørkemand, men de professionelle prognosemagere er også blevet gradvist mere pessimistiske gennem det seneste år.

Politikerne kan ikke redde økonomien

Onsdag får vi at se, om Nationalbanken deler mine bekymringer, når banken udgiver deres halvårlige prognose. Mit gæt er, at de da nok kommer til at italesætte usikkerheden – og de kommer skam også nok til at have et negativt scenarie, der belyser, hvad der kan komme til at ske, hvis jeg får ret i min pessimisme, men helt generelt tror jeg fortsat, at deres fokus vil være et andet sted.

Nationalbanken vil nok bruge sin taletid til advare mod finanspolitiske lempelser. Jeg er enig med Nationalbanken i, at finanspolitikken skal holdes stram – og det ubehagelig budskab er, at det skal den også, selvom vi styrer mod en krise med stigende ledighed og mere end bare små prisfald på boligmarkedet.

På den måde er den nuværende økonomiske situation på mange måder mere ubehagelig end tidligere kriser. Under finanskrisen og coronakrisen kunne den økonomiske politik nemlig lempes, hvilket mildnede kriserne. Denne gang bør den økonomiske politik være stram, fordi det grundlæggende problem er inflation. Selvom det lyder uretfærdigt og urimeligt, bør politikerne derfor holde sig til symptombehandling a la regeringens forslag om at udskyde betalingen af energiregningen.

Vil man gøre mere end det – så er det afgørende, at lempelserne finansieres. Det betyder på godt dansk, at hvis din nabo skal have hjælp, så må du forvente, at det er dig, der skal betale. Det er ikke nok at satse på at beskatte overnormale profitter. For selvom det måske kan skaffe finansiering, så vil en fuldt finansieret reform, der lemper smerten for den almindelige danske alene finansieret via skat på energiselskaber være ekspansiv.

De virksomheder, der bliver ekstraordinært beskattede, vil ikke skære deres økonomisk aktivitet lige så meget ned, som den almindelige dansker må forventes at øge deres forbrug, hvis pengene kanaliseres ud i økonomien, som eksempelvis afgiftslettelser eller en energicheck.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Investor

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast